Anmeldelse: Halfdans Wunderkammer, Det Bruunske Pakhus (Teater Malstrøm)
Af Sanne Halkjær Hebsgaard
”Bennys bukser brændte. Børge råbte, åh! Børge havde nemlig Bennys bukser på.” Dette bogstavrim er bare ét af de mange rim, Halfdan Rasmussen har fremstillet til børn og barnlige sjæle igennem hans digter karriere. Halfdans Rasmussens rim gav plads til børnenes fantasi, og hans bogstavrim har samtidigt lært mange børn om alfabetet. Der er derfor flere generationer, der gennem tiden har fået en tilknytningen til Halfdan Rasmussen og hans mange børnerim.
Når publikum træder ind i salen på Teater Malstrøm, mødes de af Jesper Wodstrup Jørgensens barnlige og legesyge scenografi. De børn, der sidder i salen, er tryllebundede af scenografien, og de kan ikke lade være med at gå op til scenen og undersøge scenografien. Der er sørget for, at scenografien byder ind til et hyggeligt og legende univers, for alle børnene der er tilstede i salen. Og scenografien omfavner i den grad Halfdan Rasmussens univers.
Anja Ladefogeds kostumer, som pigerne på scenen bærer, er utroligt enkle, og det klæder forestillingen godt. De er alle iklædt forskelligt sort tøj, der understreger, hvilken søskende de er i forestillingen. Og dét at de bærer sort tøj, gør også, at scenografien virkeligt får lov til at shine. Samtidigt giver det også plads til de sjove rim, de fremfører på scenen. Og når en af pigerne så ifører sig en farverig kappe, eller en sjov kjole, giver det et afbræk i forestillingen, og det understreger derfor en pointe i de forskellige rim.
Det der rammer mig i salen, er, at Halfdans Wunderkammer er lavet på børnenes præmisser. Rammerne er sat for er legende univers, hvor der er plads til latter og sang. Det bliver i den grad understreget, da sangen ”Greven Skød På Ræven”, sunget af Kaya Brüel, sættes på i salen. Der er en høj energi, og der bliver i denne sang åbnet op for det legende og fantasifulde univers. Pigerne på scenen er fyldt med glæde, og de ser så tilfredse ud, når de danser til denne sang. Og man kan som publikum ikke andet end af få et smil på læben.
De fire aktører der er på scenen, er gode, og de fungerer godt sammen. De har hver især en bestemt rolle i søskendeflokken. Derudover ser de ud til at hygge sig sammen, og nyde at fremføre mange af Halfdan Rasmussens rim og remser. De har alle fundet deres barnlige sider frem, og kommer ned på det niveau, som børnene i salen er på.
Selvom Halfdans Wunderkammer foregår i det samme børneværelse, så er der flere brætte overgange til de forskellige scener. En af grundene til dette, er muligvis, at forestillingen er lavet på børnenes præmisser. Selvom forestillingen promoveres, som værende for børn og barnlige sjæle, er det i min optik en forestilling, der er lavet til børn. For selvom jeg bliver mindet om de sjove børnerim, så er det tydeligt, at det er børnene, der er i højsædet i denne forestilling.
Men når det er sagt, er forestillingen også lavet i Halfdan Rasmussens ånd. Hans univers er stadig den dag i dag meget vævende og meget fantasifuldt, og det bliver i den grad mødt i denne forestilling. Og pigerne på scenen får også løftet opgaven, for netop at fremvise det univers som Halfdan Rasmussen har arbejdet hårdt for at sætte rammerne for.
Halfdans Wunderkammer åbner dørene ind til Halfdan Rasmussens skønne og fantasifulde univers. Så tag din datter, nevø eller lillebror i hånden, og tag ind på Det Bruunske Pakhus i Fredericia og få opfrisket mange af Halfdan Rasmussens rim og remser. Der er stor sandsynlighed for, at børnene vil skraldgrine, og samtidigt nyde den times tid forestillingen varer. For det er en fin vinter- og børneforestilling Teater Malstrøm har stablet på benene denne gang.
Det Bruunske Pakhus, Kirkestræde 3, 7000 Fredericia
Spilleperiode: 19. november-19. december 2021
Set den 3. december 2021
Fotos: Thomas Jensen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Josefine Blicher Simonsen, Ingrid Zimmermann Schroll, Johanne Ankerstjerne Hermann og Maja Lyngsø Møller
Instruktør og koncept: Sidsel Nygaard
Scenograf: Jesper Wodstrup Jørgensen
Kostumier: Anja Ladefoged
Varighed: Cirka 50 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod