Anmeldelse: Maskeballet, Det Kongelige Teater

Verdis opera Maskeballet fra 1858 er efter 20 års fravær endelig tilbage på Det Kongelige Teater, som har kastet sig over at lave nye opsætninger af kendte Verdi-operaer. Iscenesættelsen er lagt i hænderne på Karolina Sofulak, som har fået samlet historien i en velfungerende opsætning.

Verdis oprindelige opera omhandler kongemordet på den svenske konge Gustav III i 1792. Verdi måtte dog flytte handlingen og tiden, da et realistisk kongemord kort forinden gjorde, at censuren i Napoli forkaste indtil flere plots. Handlingen blev derfor blandt andet flyttet til et guvernørsæde i Boston i slutningen af 1600-tallet. I denne version har man heldigvis taget den oprindelige handling og tid, så vi er tilbage ved kongemordet på Gustav III.

Maskeballet er en mørk fortælling om kærlighed, jalousi og hævngerrighed med fatale følger. Kong Gustav III planlægger et maskebal på sit slot. Hans gode ven, Anckarström, og hans smukke kone Amelia er blandt folkene på gæstelisten. Kongen er hemmeligt forelsket i Amelia, og hun er heller ikke uinteresseret i ham. Kongen bliver advaret af Anckarstrøm om, at der er fjender i folkemængden uden for slottet, og at de vil dræbe ham, men kongen affærdiger alle advarslerne.

Kongen besøger forklædt spåkonen Ulrica, som anklages for heksekunst. Imens han er der, kommer Amelia også på besøg, og Amelia beder om hjælp til at kurere den forbudte forelskelse i kongen, hvorefter spåkonen sender hende på jagt efter en speciel urt. Da hun er gået, beder kongen spåkonen om at spå ham. Hun fortæller ham, at den næste person, der giver kongen hånden, vil dræbe ham. Kongen tror ikke på det, og han gør endnu mindre, da den næste person, der træder ind af døren og giver ham hånden netop er hans gode ven Anckarström.

Snart er det tid til maskeballet, og kongen må indse, at han nok skulle have lyttet til nogen af advarslerne – og hans banemand indser, at ikke alt er, som det umiddelbart ser ud, så drabet måske kunne have været undgået!

Det Kongelige Kapel er denne aften under ledelse af italienske Paolo Carignani, der er ny 1. gæstedirigent for Det Kongelige Kapel. Kapellet lyder gennemført fantastisk med den rette charme, men også mørkhed under hans sikre hånd. Det er en sand nydelse at lytte til.

Matteo Lippi ligner måske nok ikke en svensk konge, men han er velsyngende med både varme, charme og en vis overlegenhed i stemmen. Johan Reuter gæster Det Kongelige Teater som en kraftfuld og flot Anckarström, hvor vi mærker både hårdheden, men siden også kærligheden og fortvivlelsen, da de går ham for ham, hvordan virkeligheden egentlig er. Gisela Stille giver os en både stærk og sårbar Amelia, hvis vokale format vokser efter pausen. Hver for sig er de tre hovedroller fantastiske, men det virker til tider som om, at den sidste lidenskabelige eller politiske glød mangler.

Johanne Bock som spåkonen Ulrica fylder scenen med en kraftfuld, mørk præstation. Rainelle Krause som kongens unge page Oscar gør også en god figur, som brager igennem og giver et friskt pust midt i al elendigheden. Det Kongelige Opera er ofte med på scenen, og de akkompagnerer alle resten af holdet fantastisk velsunget.

Alex Eales’ scenografi er på sin vis flot og virksom. Den er både overdådig og dyster, men den springer desværre dermed også lidt i forskellige retninger, som er bedst hver for sig. I de mørke scener hos spåkonen, når Amelia leder efter urten, der kan kurere hendes forelskelse, og når kongemordet endeligt sker bruges hele scenen, og de mørke, grå toner dominerer, hvilket lægger den rette dystre og ildevarslende stemning. Midt i hele er kongens soveværelse, som kan åbnes, og hvis bagside også bruges, og det er helt anderledes overdådigt. I sig er det fornemt, men det passer mindre godt ind i den øvrige scenografi rundt om. Jon Morrells klassiske kostumer hjælper på det samlede visuelle billede.

Det er i høj grad kapellet, sangerne og operakorets aften, og de er årsagen til, at Verdis Maskeballet denne aften bliver en klassisk, overordnet velfungerende forestilling. Det er en velspillet og velsunget aften!

Co-produktion med Den Norske Opera & Ballett

Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K

Spilleperiode: 4. december 2021-29. januar 2022

Set den 4. december 2021

Fotos: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20212022/opera/maskeballet

Medvirkende: Matteo Lippi, Johan Reuter, Gisela Stille, Niels Gustén, Henning von Schulman, Johanne Bock, Rainelle Krause, Sakarias Tranvåg (Operaakademiet), Lukas Noerbel og Kenneth Reid (holdet denne aften, forskellige hold) samt Det Kongelige Operakor

Instruktør: Karolina Sofulak

Dirigent: Paolo Carignani (denne aften)/Nick Fletcher

Orkester: Det Kongelige Kapel

Scenograf: Alex Eales

Kostumedesign: Jon Morrell

Koreograf: Tim Claydon

Lysdesign: Giuseppe Di Iorio

Varighed: Ca. 2 timer og 45 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod