Anmeldelse: Havets bevægelser, Partita og Nomade, Tivoli

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Tivoli afslutter sommersæsonen på Pantomimeteatret med de 3 korte balletter ’ Havets bevægelser’, ’Partita’ og ’Nomade’, der er er tre moderne balletter i én, som samlet varer en lille halv time. Det foregår også denne gang på med danserne fra Tivoli Ballet Teater på Pantomimeteatret under åben himmel. Man kunne derfor unde Tivoli en noget bedre sommer, men bænkene fyldes alligevel denne lørdag aften. Husk blot lidt varmt tøj – og måske en regnjakke.

Fra 'Havets bevægelser'
Fra ‘Havets bevægelser’

’Havets bevægelser’ havde premiere i 2012. Danserne er her klædt i blåt, men i forskellige nuancer. Mændene er klædt i lange nederdele, mens kvinderne er klædt i kjoler. Disse kostumer af Kitt Houen og Tove Nielsen passer perfekt til temaet, og vinden lader dem svaje frit i vinden, så man får følelsen af vindens gang over havet.

Danserne bevæger sig som havets bølger, som skyller frem og tilbage henover scenen. Dansen er skiftevis både vild og voldsom, men også samtidig blid og rolig – så dansen illustrerer fint det uforudsigelige og foranderlige havs gang.

Fra 'Havets bevægelser'
Fra ‘Havets bevægelser’

Musikken af Philip Glass er stemningsfuld og både voldsom, men også rolig og hypnotiserende, så den er lige så forskelligartet og skiftende som havets bevægelser. Det passer fint til dansen, og det samlede billede har den samme ro og afslappende effekt som det rigtige hav.

’Partita’ har netop haft premiere. Det er en smuk kvindesolo af Kathleen Videira med musik af Johann Sebastian Bach. Dansen er charmerende og flot, og det er en fryd for øjet. Uanset om man er balletkyndig eller ej, eller om man normalt er til ballet eller ej, kan man kun hengive sig til den korte ballet på små 5 minutter.

’Nomade’ med koreografi af Tim Rushton havde premiere tilbage i 2000 med Den Kgl. Ballet. Selvom balletten er 17 år gammel, er dens skæbner og fortællinger (desværre) stadig relevant. ”Nomader” er en betegnelse for (grupper af) folk, som flytter fra sted til sted, uden at have et fast bosted. Historien går sin gang, men der vil altid være folk, der ikke finder eller kan finde et permanent sted at finde fred. Nogen er nomader af fri vilje, men dansen og fortællingen giver associationer til andre årsager til at være på farten, hvor man hele tiden rykker sig uden at finde et fast bosted.

Fra 'Nomade'
Fra ‘Nomade’

Danserne er her holdt i grå nuancer. Lige som deres liv og skæbner er farven uden nogen nærmere kulør og følelser. Farven er lige som dansen og skæbnerne ubevægelig og følelsesløs, hvor der er ikke rigtig er en løsning eller ende på deres vandring, men den giver samtidig øjet en ro og alvorlighed til at følge skæbnerne.

Til slut ser vi to trætte eller måske allerede omkomne kvinder, inden de to mænd kommer ind og tager kvinderne på ryggen som en tavs byrde. Stiltiende ser vi håbløsheden, fortvivlelsen og den nu umærkelige, men hårde ro i skæbnernes fortælling.

Balletten beskrives som ”en smuk skildring af menneskers liv frem mod evigheden,” hvilket er meget sigende. Vi oplever menneskers vandring og deres liv, mens de kæmper sig enten i uendelig lang tid eller uden reelt at kunne se en ende på tiden. Hvad skal det hele ende med? ’Nomade’ er en tankevækkende lille ballet.

 

Tivoli, Pantomimeteatret

Spilleperiode: 12.-23. september 2017

Set den 16. september 2017

Foto: Annett Ahrends

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.tivoli.dk/da/kultur+og+program/teater/2017/havets+bevgelser+partita+nomade+2017

NB! Du kan ikke købe selvstændig billet til forestillingen. Forestillingen er inkluderet i billetten til Tivoli, dvs. du skal købe indgangsbillet til Tivoli.

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: På kanten af opløsning, Teater Grob (clapclap)

Af Rose Ansager Himmelstrup Hansen   Clapclap er et megaspændende kulturelt fænomen, der forener ...

Anmeldelse: Visen om Sidsel, Grønnegårds Teatret

Af Jonas Gudmand I denne skønne sommertid har du her en glimrende anledning til ...

Anmeldelse: Hjælp!, Republique (i samarbejde med Flyvende grise)

Af Jonas Gudmand Denne forestilling er for dig, hvis du ønsker at blive klogere ...

Anmeldelse: Revolution, Godsbanen (Aarhus Teater og Sort/Hvid)

Af Anne Sophie Parsons   Krisen kradser. Eller snarere skulle dette skrives i flertal! ...

Anmeldelse: Z – Monica Zetterlund, Teatret ved Sorte Hest

Af Christian Skovgaard Hansen   Monica Zetterlund (1937-2005) var en svensk skuespiller og internationalt ...