Anmeldelse: Hobbitten, Ulvedalene (Det Kongelige Teater)

Af Christian Skovgaard Hansen
Det Kongelige Teaters seneste store udendørsforestilling Hobbitten i Ulvedalene er baseret på J.R.R. Tolkiens eventyrfortælling om hobbitten Bilbo Sækker og hans farefulde rejse. Det hele iscenesættes af teaterchef Kasper Holten. Historien er i Glyn Robbins dramatisering og Holtens iscenesættelse skåret til, så det hele kan klares på små 2,5 timer. Vi får den væsentligste historie, og uden at vi på den ene side skal skynde os gennem historien, og uden at på den anden side mangler noget. Dét kunne Jacksons filmtrilogi have lært lidt af!
Hobbitten Bilbo Sækker er en lille fyr, der bor for sig selv ganske fredeligt og stille, hvor dagens rutiner overholdes. Det ændrer sig dog den dag, da troldmanden Gandalf opsøger ham. Hobbitten sendes nu sammen med 13 dværge ud på en farefuld rejse for at genvinde dværgenes land og skat fra den store drage Smaug. Alt imens mister væsenet Gollum den magiske ring, som har påvirket hans liv så længe. På underfundig vis finder Bilbo ringen, som hjælper ham i den videre kamp. Spørgsmålet er nu, om holdet kommer sikkert i mål, og om det gode kan besejre det onde.

Ida Marie Ellekildes kostume- og dukkedesign er imponerende, og det fungerer forbavsende godt, uanset om det er til fortællingens hovedfigurer, eller om det er til de mange statister, uanset om det er som de elvere, kæmpeedderkopper, glubske ulve eller kæmpe trolde, som Bilbo og dværgene møder på deres rejse. Dukker og dukkeførere fungerer upåklageligt i Rolf Søborg Hansens instruktion.
Signe Egholm Olsen er perfekt til rollen som Bilbo Sækker. Hun er troværdig både som den først noget forsigtige hobbit, der absolut ikke vil afsted, og til den kloge hobbit som til slut lader fornuften og det gode vinde. Resten af holdet med Kasper Leisner som Gandalf og dværgene med Jens Jørn Spottag i front er der heller ikke en finger at sætte på. Joen Højerslev er eventyrlig som Gollum, der på en og samme tid er skræmmende og forsmået, men også skarp, når han udfordrer Egholms Bilbo Sækker, som viser sig at være noget kløgtigere end man måske skulle tro ved første øjekast. Sammen med det store hold af statister leverer de alle flotte præstationer.

Det hele foregår i Kim Witzels fornemme scenografi, som udnytter Ulvedalenes bakkede landskab til fulde, hvor vi pludselig overraskes, når statisterne i de forskellige roller kommer væltende frem. Scenografien er enkel, men den rummer alligevel plads til en række overraskelser på selve scenen i midten. Luke Halls elegante lysdesign udnytter denne scene til fulde, hvor særligt den store drage Smaug er fascinerende. Scenografien fungerer også i den mindre målestok, f.eks. når Bilbo finder ringen og bliver usynlig.
Niels Brunses oversættelse af teksten er både dragende, flydende, morsom, barsk og ikke mindst fornuftigt tilpasset i længden. Formatet og længden af forestillingen før dog også, at man slipper lidt let hen over visse dele af fortællingen. Men de store linjer i historien er med. Den passer derfor godt til Kasper Holtens iscenesættelse, der får lov at fulde sig fuldt ud, og selvom der til tider er mange statister på scenen, ser det alligevel legende let og elegant ud. Selvom der er pjatterier og fart over feltet, er der heldigvis også blevet plads til de mere eftertænksomme øjeblikke. Læg hertil de små overraskende effekter, som når vi lader en dronestyret ørn hjælpe vores hold afsted, og Jeanett Albecks nykomponeret musik. Totaloplevelsen er hjemme.

Selvom Hobbitten primært er en eventyrfortælling med action og finurlige eventyrfigurer, rummer den også så meget mere klogskab, som både børn og voksne kan tage med sig hjem. Bilbo Sækker viser, at det til tider kan betale sig at gøre noget, som man først ikke har lyst til, og at man nogen gange er nødt til at tage sagen i egen hånd, således man handler selvstændigt – trods andre magter vil det anderledes. Hertil er der den klassiske kamp om, at godheden oftest vinder over ondskaben, og at friheden vinder over magten.
Kasper Holtens version af eventyret om hobbitten er derfor en særdeles vellykket eventyrfortælling for både store og små. Alle glemmer det kolde danske forårsvejr for en stund, og Hobitten er en forrygende forestilling for både små og store.
Derfor: Tjek vejrudsigten og ved om godt vejr – og tag en varm trøje og et tæppe med. Og så afsted til Ulvedalene – eller Mosgaard Museum næste år, når forestillingen rykker til Århus.
Ulvedalene, Dyrehaven, Klampenborg
Det Kongelige Teater
Spilleperiode: 20. maj-18. juni 2021
Forestillingen spiller også på Moesgaard Museum i Århus i perioden 20. maj-25. juni 2022
Set den 21. maj 2021
Fotos: Miklos Szabo
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20202021/skuespil/hobbitten-ulvedalene
Medvirkende: Signe Egholm Olsen, Kasper Leisner, Jens Jørn Spottag, Peder Holm Johansen, Bjarne Antonisen, Morten Brovn, Lucia Vinde Dirchsen, Peter Gilsfort, Joen Højerslev, Martin Bo Lindsten, Alexander Mayah Larsen m.fl.
Forfatter: J.R.R. Tolkien
Dramatisering: Glyn Robbins
Iscenesættelse: Kasper Holten
Scenografi: Kim Witzel
Kostume- og dukkedesign: Ida Marie Ellekilde
Dukkeinstruktør: Rolf Søborg Hansen
Lysdesign: Ulrik Gad
Videodesign: Luke Halls
Lyddesign: Jonas Vest
Koreografi: Sofie Akerø
Komponist: Jeanett Albeck
Oversættelse: Niels Brunse
Stuntkoordinator og kampkoreograf: Kristoffer Jørgensen
Assisterende instruktør: Anna Schulin-Zeuthen og Johanne E. Holten
Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod
One thought on “Anmeldelse: Hobbitten, Ulvedalene (Det Kongelige Teater)”