Anmeldelse: Højskolesangbogen, Det Kongelige Teater
Af Kathrine Fremming
Der er et yndigt land. Men er det så yndigt? Teaterkoncerten Højskolesangbogen formidler Danmark fra sin mørkeste side efter en sygdomsepidemi, der har udslettet det meste af Danmark og med kun 9 danskere (og en død mor…) tilbage er det deres opgave at genetablere landet. Hvis de da kan… og er det egentlig det værd? På Skuespilhusets Store scene genopsættes teaterkoncerten fra 16/17-sæsonen – og med rette.
Højskolesangbogens elskede sange får pludselig en forfriskende selvironi og har rystet alt dets selvhøjtidelighed af sig. Så forvent dig ikke selvhøjtidelig nationalisme, men autenticitet og rå menneskelighed sat i scene af svenske Minna Johanneson.
Alligevel rammes publikum med medfølende smil, humoristiske grin samt af livets mørkeste facetter – når der skal tages afsked med en kær. Man vil møde karakterer som bl.a. ”efterlønsmodtagerne fra Høje Taastrup” (Jens Jørn Spottag og Tammi Øst), ”Julemanden fra Bilka” (Esben Dalgaard) og ”evighedsstudenten fra Vesterbro” (Johanne Louise Schmidt). Alle typer man føler man kender. Vores møde med ”sofadanskerne” bliver reflekteret i scenografien.
Og netop sofaen – vores yndlingsmøbel – multipliceres i sofadans og sølvguirlander, som bader i lyset. Scenograf og kostumier Jonas Fly har bragt den danske stue ind på scenen på en så simpel, men alligevel genial måde.
Denne forestilling handler om livet, døden, kærligheden og sammenholdet som folk – som vi altid kan finde svaret på i den danske højskolesangbog. Med musikalsk arrangement af Niels Søren Hansen og Nikolaj Heyman og et fantastisk liveorkester bliver vi mødt med de gamle højskolesange på ny – et trygt musikunivers, man som dansker føler sig hjemme i. Musikken er fængende, smuk, varmt og… rock’n roll. Ja, du læste rigtigt; højskolesange kan i denne iscenesættelse være rock’n roll.
Sangene går fra de rene sange, over til de stærkt bearbejdede og til klassiske. Den konstante skift i dynamik er underholdende, men som dog kunne miste momentum for jeg, som tilskuer, da vi nåede til anden akt og der ikke blev hvilet ved de enkelte stærke momenter.
De 9 skuespillere eksklusiv død mor bringer de 9 skæbner igennem epidemien og leverer med vanvittig god timing, sårbarhed og autenticitet. Deres eminente sangpræstationer varierer igennem genrer som pop, rock, ballader og opera.
Værd at fremhæve er blandt andet Laus Høybye – som har afløst Thomas Hwan – der spiller kommunalpolitikeren med en død mor, som dog er levende i forestilling og konstant bliver båret rundt på. Hans bånd og fornægtelse rammer noget ekstremt sårbart hos mor-søn forholdet. Marie Dalgaard spiller Miss Danmark fra 1998, som synger til scenens udkant igennem hele forestillingen og bliver stærkt bakket op af sine medspillere. Man rammes dybt i hjertet, da den mest ensomme udgave af ”Det er så yndigt at følges ad” synges af Tammi Øst efter hendes karakter er blevet forladt til fordel for en yngre model.
I undertonerne spænder en politisk kant om stigende ulighed og forskruet nationalisme – dog i al denne kaos som udspilles, kan spillerne dog alligevel få publikum til at synge med og føle en eller anden form for fællesskab.
Spørgsmål rejser sig efter tæppefald: Er vi virkelig verdens lykkeligste folkefærd? Kan vi ”hygge” os frem til det hele eller er vi lige så miserable, som alle andre? Vores leverpostejsmad-værdier bliver for alvor udfordret i denne iscenesættelse, og det er forfriskende. Så selvom det er en repremiere og derved er ældet over to år, så siger den os stadig noget – ikke mindst på grund af musikken, som vi alle definerer som tidløs og universel.
Denne repremiere forplanter et smil på publikums læber og er helt klart et kig – eller gensyn værd.
Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K
Spilleperiode: 8.-31. januar 2019
Set den 8. januar 2019 (repremiere)
Fotos: Camilla Winther
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Iscenesættelse: Minna Johannesson
Medvirkende: Mads Rømer Brolin-Tani, Esben Dalgaard, Rasmus Fruergaard, Laus Høybye, Marie Dalsgaard, Kristine Marie Brendstrup, Johanne Louise Schmidt, Jens Jørn Spottag, Tammi Øst og Jane Engelund
Iscenesættelse: Minna Johannesson
Scenografi og kostumer: Jonas Fly
Lysdesign: Clement Irbil
Koreografi: Ronni Morgenstjerne
Musikalsk arrangement og kapelmester: Niels Søren Hansen og Nikolaj Heyman
Varighed: Ca. 2 timer og 45 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på
Instagram:
@ungt_teaterblod