Anmeldelse: Hundeliv, Teater Får302 (OPE-N)

Af Christian Skovgaard Hansen
OPE-N’s forestilling Hundeliv er anden del af deres musikdramatiske værker i en trilogi om ensomhed. Første forestilling var ”LOL – Laughing Out Lonely”, som spillede for fulde huse sidste sæson og som også vender retur i den kommende sæson.
Hundeliv har som sådan ikke noget med hunde at gøre – og dog. For historien i forestillingen handler om en piges opvækst i et voldeligt hjem, hvor ensomheden trænger sig på, så familiens hund er hendes eneste ven. Problemerne i hjemmet vokser, og båndet mellem pigen og hunden vokser.

Det lyder – desværre – som en fortælling, som man har hørt før, og som i en eller anden grad udspiller sig i flere hjem. Forestillingen er inspireret af virkeligheden, og virkeligheden overgår ofte fantasien, når vold og ensomhed nedbryder os som ”normale” mennesker og dyr.
Den klassiske teatersal er nu forvandlet til en stue i et almindeligt hjem. Pigen kommer ganske symbolsk hjem og tænder lyset. Herefter oplever vi sammen med hende hendes ikke lige lette og ret ensomme hverdag, indtil det hele ramler, og hun lige så symbolsk slukker al lyset på vejen ud. Hele vejen igennem ulmer følelserne og ubehaget under alt det ”normale”, som vi er vidner til.

Titlen Hundeliv er velvalgt og ganske tvetydig. Der er både det gode liv sammen med hunden, men der er også det elendige og uværdige liv, der i overført betydning betegnes som et ”hundeliv”.
Det er med at holde tungen lige i munden og med at holde øjne og ører åbne, hvis Louise Becks historie skal give mening. Og det er også her, at svagheden i Hundeliv er. Der er bestemt gode takter i teksten og i Tim Matiakis’ koreografi. Manden (Andreas Borregaard) ligger først ubevægelig på gulvet, men som dyret vågner han, da pigen (Sophia Heide Hertzum) kommer hjem. De to mødes nu og hun spejles i ham, og Kirstine Fogh Vindelevs lydunivers er både disharmonisk og påtrængende, når gode toner pludseligt afløses af ganske uhyggelige toner, for igen kort efter at blive gode igen.

På den ene side forstår vi. Vi er med, når tonerne fra akkordeonen bliver mørke, og når boksekampen begynder og slutter. På den anden side bliver teksten også utilgængelig for os, hvor forestillingen ikke rigtig finder sin eller nogen form, ligesom slutningen virker noget abrupt i forhold til resten af historiens form.
Det er sympatisk, at man vil fortælle en historie om et barns oplevelse af vold i hjemmet og om ensomhed, sammen med hendes kamp for at finde et helle, hvor der er fred. Der er formentlig ingen tvivl om, at vold og ensomhed stammer samme sted fra, men de to ting kan også eksistere løsrevet fra hinanden, og de er ikke nødvendigvis sammenstillet. Det virker derfor også lidt svært, når de to ting sammenflettes.

Pigen læser op af en bog om hunden og dens historie fra ulv til tamhund. Alt imens forvandles manden til først hund og siden ikke mindst pigens far. Hun søger tilflugt hos hunden. Hunden symboliseres blandt andet ved de mange batteridrevne hundebamser, der først er ganske morsomme og nuttede, men som hurtigt bliver enerverende og uhyggelige, når det grusomme tager over.
Hundeliv sætter nogle tanker i gang om børns trivsel, om vold i hjemmet og om ensomhed. Men det er lidt for mange forskellige emner, der bringes op, på forestillingens godt tre kvarter. Det gør, at man aldrig helt bliver fanget af tekst, handling og form, selvom man ikke kan undgå at blive berørt af forestillingens alvorlige emner, der her får taletid. Selvom teksten og formen halter lidt, kan man ikke undgå at blive påvirket af emnerne og det tilstedeværende lydbillede.
OPE-N
Teater Får302, Toldbodgade 6-8, 1253 København K
Spilleperiode: 29. april-3. maj 2025
Forestillingen spiller igen under Copenhagen Opera Festival i perioden 21.-23. august 2025
Set den 30. april 2025
Fotos: Søren Meisner
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Akkordeonist/performer: Andreas Borregaard
Thaibokser/performer: Sophia Heide Hertzum
Iscenesætter: Louise Beck
Komponist: Kirstine Fogh Vindelev
Koreograf: Tim Matiakis
Dramaturg: Astrid Hansen
Designer: Roe Ørslev
Forestillingsassistent: Iben Damkjær
Produktionsleder: Brian Larsen
Varighed: Ca. 50 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod