Anmeldelse: Hvis der var krig i Norden, Kolding Egnsteater

By: Sanne Halkjær Hebsgaard
On: 14. november 2022

Af Sanne Halkjær Hebsgaard

Vi er egentligt ret trygge her i lille Danmark. Vi kan tage til lægen, når det er nødvendigt. Vi kan gå i skole og lære hele livet. Vi kan stoppe isbilen på villavejen og købe den store kasse med blandede vaffelis og ispinde. Og dette tager vi til tider for givet. Men hvad vil du gøre, hvis denne hverdag med ét blev taget fra dig? Hvad ville du egentligt gøre, hvis der var krig i Norden?

Titlen Hvis der var krig i Norden er virkelig bombastisk og utroligt fængende for forestillingen. Titlen serverer på et sølvfad, hvad forestillingen handler om. Og selvom titlen afslører plottet, så kan det alligevel komme bag på publikum. Hvis der var krig i Norden er oprindeligt et essay af Jane Teller, der forfulgte netop denne tanke. Og på Kolding Egnsteater har essayet fået liv på scenegulvet. Jane Tellers essay fungerer virkeligt godt som en forestilling. Det er utroligt godt skrevet, og essayet får levende billeder at leve videre på.

Fra forestillingens start oplever publikum en helt almindelig familiesituation. Lillesøster ligger på sofaen med sin iPad, storebror kommer og driller hende, og så kommer mor og far og ser tv med dem. De snakker om det naturprogram, de ser fjernsynet, og om de pandekager de snart skal spise. Og med ét bliver denne situation ødelagt for altid. For her sætter krigen i Norden ind. Herefter følger man familiens hårde rejse væk fra krigen og mod asyl i Ægypten.

På scenen er fire dygtige skuespillere, som nemt portrætterer den glade familie, der ender ud i dyb krise, og overlevelse. De får alle fremvist frygten, styrken, svaghederne, de små glæder og sammenholdet denne familie besidder. Sammen er de stærke, og de ligner en helt almindelig familie. De er naturlige sammen, og eftersom de alle fire bliver en sammentømret nær familie, bliver historien om krigen i Norden også endnu mere barsk at være vidne til.

Løsningen med scenografien i Hvis der var krig i Norden er flot og godt udtænkt af Sir Grand Lear. Først er det et stort hvidt klæde, der både dækker gulvet, men også er hejst op i loftet. Herpå står en sofa og en potteplante, som nu skaber rammerne for familiens stue. Men undervejs som forestillingen skrider frem, kan dette klæde hejses op og ned, og trækkes til side, og dermed skabe nye rammer for deres midlertidige hjem, og nye rammer på deres rejse. Jeg er helt vild med denne løsning! Scenegulvet er både bart og beklædt på samme tid, og det virker bare utroligt godt.

Ud over at det hvide klæde bruges som omgivelser, bliver det også brugt som lærred. For undervejs i forestillingen bruges en smartphone til at filme på familien færd. Der filmes tæt på skuespillernes ansigter, og det gør det meget intenst. Og et par gange filmes publikum også helt tæt, hvilket også har en intens virkning for handlingen.

Sammen med scenografien spiller lyden og lyset også ind. Disse tre virkemidler smelter sammen, og går i den grad op i en højere enhed. Lyset skaber nogle utrolige stemninger, og kan sammen med lyden underbygge de barske realiteter og angreb som familien oplever.

Dét, at det er en helt almindelig dansk familie, handlingen udspiller sig for, er tankevækkende. For det kunne i princippet være min egen familie, det skete for. Men den måde de fortæller historien på, sætter virkeligt streg under, at det kunne være ens egen familie, det skete for. Når de fortæller publikum om deres rejse, bruger de ordstillinger, som fortæller deres rejse, som om det var publikum selv, der oplevede det. Det er utroligt stærkt og en stærk tanke. Dette i sig selv giver mig gåsehud, for det går rent ind!

På et tidspunkt oplever publikum familiens hverdag i en lejr i Ægypten, hvor de opholder sig indtil de får opholdstilladelse. Her fordriver de dagen med at spille fodbold sammen. De bliver dog enige om efter lidt tid, at de mangler flere spillere. Og lige pludseligt har de hevet tre fuldkomment tilfældige fra publikum ned på scenegulvet til at skulle fodbold med dem. Det har jeg alligevel aldrig set før, og det får flere i salen til at grine. Men det føles også, som om at vi alle bliver en del af familiens historie. Hvilket er endnu en grund til, at historien kommer så tæt ind på publikum.

Familiens rejse er utroligt vild er være vidne til. Selve spørgsmålet om, hvad man ville gøre, hvis der var krig i Norden, er følsomt i sig selv. Men at der også bliver sat billeder på, hvad nogle ville gøre, hvis der var krig i Norden, flytter spørgsmålet op på et nyt niveau. Især når der har været krig i Ukraine siden februar. Samtidigt får publikum at se på tæt hold, hvordan livet er for asylansøgere. Det er en vigtig fortælling som udfoldes i Hvis der var krig i Norden, hvor familiens rejse gennem flere år portrætteres.

Hvis der var krig i Norden er en helt igennem anbefalingsværdig forestilling, som uden tvivl sætter tankerne i gang, også efter meget kort tid. Så gør dig selv den tjeneste at køb billet, for det er en stærk forestilling, som man sent vil glemme!

Kolding Egnsteater, Fredericiagade 1, 6000 Kolding

Spilleperiode: 8.-30. november 2022

Set den 10. november 2022

Fotos: Asmus Kromann

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.kolding-egnsteater.dk/forestillinger/hvis-der-var-krig-i-norden/

Medvirkende: Christiane Bjørg, Salle Salée, Hans Christian Schrøder og Mads Nørby

Af: Janne Teller

Iscenesættelse og bearbejdning: Tamara Sonja Aijamathiesen

Komponist: Søren Sigumfeldt

Scenografisk konsulent: Sir Grand Lear

Lysdesign: Steffen Sandfeld