Anmeldelse: Into the Woods, Tivoli (Heltemus Production ApS)

Af Julie Vad B. Madsen og Christian Skovgaard Hansen

 

”Når man ved, hvad man vil have, må man tage det.” Men hvor langt vil du gå? og hvad sker der, når det, du vil have, viser sig ikke at være nok? Heltemus Production ApS tager os med på en rejse ind i skovens forunderlige verden, hvor de eventyrhistorier, som vi kender, bliver vendt op og ned og blander sig med hinanden. Forestillingen bringer både grin og alvor, og man er tryllebundet fra starten med flotte kostumer og musik.

Omdrejningspunktet er de gamle folkeeventyr, indsamlet og genfortalt af brødrene Grimm. Plottet drives af fortælleren, som både fortæller publikum og karaktererne, hvad der sker. De karakterer, vi møder, har alle et ønsker, som overskygger alt andet: Bagerparret ønsker et barn, Askepot vil til kongens fest, Rødhætte vil have brød til sin bedstemor, og Jack vil have, at hans ko skal give mælk. En heks dukker op, og fortæller bagerparret, at hun har lagt en forbandelse over dem, som kun kan brydes hvis de finder fire ingredienser til hende. Alle drager de nu ind i skoven for at få deres ønske opfyldt.

Forestillingen leverer højt på humor. Du kan ikke andet end grine sammen med resten af salen gennem stykket, når prinserne synger om, hvor hårdt kærlighed er, når koen danser, eller når heksen eller fortælleren dukker op med små kommentar på overraskende tidspunkter.

Forestillingen gør det originale stykke af James Lapin (manuskript) og Stephen Sondheim (musik og sangtekster) ære og er en meget flot oversættelse, som Thomas Bay og Mads Æbeløe Nielsen skal have ros for. Det er en forestilling, som kræver, at du holder fokus, og det er til tider med at holde tungen lige i munden for at følge med. Men opmærksomheden er det hele værd. Alt dette går op i en højere enhed i Peter Langdals fine instruktion.

 

Musikken er fantastisk i sin originalversion, men bliver ikke mindre fantastisk af at være på dansk. Orkesteret, der for en gangs skyld ikke var gemt væk, men også var placeret rundt om scenen, lever flot musik. I pausen kunne vi ikke gå rundt uden at høre publikum nynne forskellige brudstykker.

Forestillingens skuespillere gjorde et fremragende stykke arbejde. Her vil vi især fremhæve Joachim Knop i hans rolle som både ulv og Askepots prins; ikke nok med at han fik vist sit musikalske talent, men han fik også vist sin komiske side. Flemming Enevold i sin rolle som fortæller og den fremmede gør det godt med at give et fast holdepunkt i stykket, mens vi turnerer rundt mellem de forskellige historier.

Oliver Lundquist er den kære og godmodige mælkehvide ko, Mælkehvid, som charmerer os alle. Og til sidst Christina Elisabeth Mørkøre i rollen som heksen, som giver alle en skurk, som man elsker at hade, at vende sig mod. Skuespillerholdet er generelt meget talentfuldt med fantastiske stemmer. Brugen af børn som fugle og dværge var også en rigtig fin detalje.

Både scenografien af Benjamin La Cour og kostumerne af Karin Betzer er fantastisk flot lavet. Scenen er bygget ud, så Glassalens orkesterpladser også er inddraget, hvilket giver fantastiske muligheder. I første akt dannes baggrunden af en stor guldramme, som karaktererne hopper ud og ind af, når deres historie bliver fortalt. Denne ramme bliver fjernet til anden akt, hvor vi går ud over ”og de levede lykkeligt til deres dages ende” og ser, hvad der sker efter, at alle deres ønsker er gået i opfyldelse. Historierne springer deres ramme. Dette er en meget flot detaljer.

Samtidig bruges forskellige niveauer aktivt. Rapunzel i sit tårn står på en balkon ved siden af scenen, mens gulvet hæver sig med Jack, mens han besøger kæmperne. Springet mellem de forskellige historier, som ofte befinder sig på scenen på samme tid, gøres ved, at alle andre end den vi følger, fryser i den handling de var i gang med, indtil det bliver deres tur igen, alt imens fortælleren går rundt blandt dem. Dette var meget vellykket.

Forestillingen leverer flot på symbolisme, og især moralen med, at en familie er dem, der holder sammen og ikke flygter, selv når det er svært og uanset om de er blodsbeslægtet, tiltalte os meget. Alt dette blev serveret på fornemmeste vis uden hverken at blive kvalmt eller belærende. Og så er det rart, at ikke alt nødvendigvis skal være rosenrødt og have en lykkelig slutning. Forestillingen udvikler sig, ligesom livet, ikke altid helt forudsigeligt.

Det er et eventyr, som man ikke vil gå glip af at tage med på, og vi vil derfor give musicalen vores stærkeste anbefalinger.

 

HMP – Heltemus Production ApS

Glassalen i Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V

Spilleperiode: 19. maj-17. juni 2017

Set den 19. maj 2017

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.tivoli.dk/da/teater/2017/into+the+woods og https://intothewoods.dk/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: SKAM 2 – Noora + William, Aveny-T

Af Laura Munk Christensen   Musikken pumper fra første sekund og salen går amok, ...

Anmeldelse: Godt vi har Allan, Teater V

Af Eva Gudmand   Ledninger og atter ledninger. Et mørkt lokale med smilende mennesker. ...

Anmeldelse: Apati, Republique

Af Julius Gotthardt Møller   MILLENNIUM PINK! Det er det første man tænker, når ...

Anmeldelse: Efter brylluppet, Betty Nansen Teatret (i samarb. med Musikhuset Aarhus)

Af Laura Munk Christensen   ’Efter Brylluppet’ er en levende, sprudlende forestilling om kærlighed, ...