Anmeldelse: Kort over glemte forbindelser, Teater Får302 (Teater Legio)

Af Julius Gotthardt Møller

 

I løbet af den korte, men intense, time, som ’Kort over glemte forbindelser’ varer, byder Ghita Mahowskas tredje stykke om opbrud og identitet på bitre anti-semitiske instruktører, moderne usikre ansættelsesforhold, drømmescener og talende frøer. Vi kommer med andre ord hele paletten rundt.

For at opveje denne fragmentering af stykkets narrativ, så er der en række elementer, der går igen. Først og fremmest er der et par rekvisitter, heriblandt en bunke papirer, nogle fastelavnskroner og et par parykker. Selvom de ikke har samme funktion hele stykket igennem, så giver de et fast holdepunkt – en gensynets glæde. Som eksempel kan papirbunken tages, der både er kontrakter, manuskripter og ”en fiktionsdrevet ikke-fiktiv fortælling – fortalt ude i virkeligheden, bygget på fakta og sande hændelser, uden at vi selvfølgelig kan garantere, at det også er 100% rigtigt.”

Også enkelte scener og sekvenser har denne rolle. Et eksempel på sådan er denne: En prins står af sin hest for at tale med sin udkårne, der ligger forvirret på jorden. Det lyder enkelt, men hver gang scenen dukker op, så er den ændret en smule. En gang bliver er prinsen spillet overdrevet teatralsk af Peter Zandersen, men han afbrydes konstant af Ulver Skuli Abilgaard, der instruerer ham og kommenterer manuskriptet. En gang er Sophie Zinckernagel klædt ud som en frø, der vil have prinsens opmærksomhed. Og en tredje gang igen er Ulver Skuli Abilgaard prinsen i en nu slesk og ældre udgave.

Også enkelte scener og sekvenser har denne rolle. Et eksempel på sådan er denne: en prins står af sin hest for at tale med sin udkårne der ligger forvirret på jorden. Det lyder enkelt, men hver gang scenen dukker op, så er den ændret en smule. En gang bliver er prinsen spillet overdrevet teatralsk af Peter Zandersen, men han afbrydes konstant af Ulver Skuli Abilgaard der instruerer ham og kommenterer manuskriptet. En gang er Sophie Zinckernagel klædt ud som en frø der vil have prinsens opmærksomhed. Og en tredje gang er Ulver Skuli Abilgaard prinsen i en nu slesk og ældre udgave.

Endelig er scenografien også en konstant gennem hele stykket. Den består hovedsageligt af lette gardiner, der konstant trækkes for og fra, så skuespillerne kan gemme sig, ”smække” med dørene, eller udspionere hinanden. Gardinerne har dog også en alsidighed, der sammen med det meget skizofrene lyd og lysbillede skaber alskens stemninger. Der er således milevidt fra en hoppende dans badet i rødt lys på forscenen; og så det klaustrofobiske rum, der skabes allerbagerst på scenen, når Peter Zandersen sidder sammenklemt på sit kontor. I sidstnævnte skaber gardinerne en smal og mørk gang ned til den kimende drejeskive telefon.

Måske kan stykket bedst opsummeres med en sætning instruktør Emil Hansen har skrevet i programmet: ”[meningen] er der ikke på forhånd. Den skal opfindes og den er din”. Hvis det fanger dig, så skynd dig ind og se ’Kort over glemte forbindelser’.

 

Gæstespil af Teater Legio

Teater Får302, Toldbodgade 6, 1253 København K

Spilleperiode: 20. maj–10. juni 2017

Set den 20. maj 2017

Foto: Karoline Lieberkind

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.faar302.dk/forestilling/kort-glemte-forbindelser/ og

http://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/kort-over-glemte-forbindelser/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod