Anmeldelse: Jack the Ripper – The Musical, Musicalteateret

Af Julie Vad B. Madsen

Tag med til London, året er 1888 og i slumområdet Whitechapel er natten faldet på, tågen kravlet frem og blodet begyndt at flyde. London er i forfald. Frygten sprede sig blandt Whitechapels prostituerede, da en ukendt gerningsmand ud af det blå begynder at dræbe de prostituerede på makaber vis en efter en. Musicalteateret har taget historien om en af de mest kendte uidentificerede seriemordere og gjort det til en musical. Musicalteaterets teaterversion af historien er løst inspireret fra de virkelige hændelser, hvilket betyder, at vi får både et motiv, en specifik type dræbte og en afsløring af moderen.

Historien er god og voksen. Der er ikke langt fingre imellem, når det gælder sprog, hvor vi får bandeord og direkte nedladende tale til luderne på gaden. Musicalen er langt hen ad vejen en historie om de prostitueredes ringe vilkår, kampen for at tjene penge til mad og en seng, konkurrencen luderne imellem og ikke om Jack the Ripper. Musicalteateret lykkes rigtig godt med, at skabe flere mistænkte til den oprindeligt uidentificerede ludermoder. Hele stykket igennem er der små hints til forskellige karakterer, så man aldrig er helt sikker på, hvem der er den faktiske morder. Man gætter således med, helt indtil afsløringen finder sted.

Selve scenografien er meget simpel. En svingdør i hver side af scenen og et forhæng. Der benyttes få rekvisitter; En seng de prostituerede kan sove i bunke i, et skrivebord til politiinspektøren, en barberstol til kunderne hos barberen, en bænk til de fulde, en lygtepæl og det er så det.  Dette giver dog plads til, at kostumerne af Nina Rosalina Brostrøm Laumann kan beundres. Ikke et kostume er ens, og alle leder de tankerne tilbage til 1900-tals London.

Der er 48 medvirkende i forestillingen, hvilket betyder at scenen bliver fyldt ud, og at hele teatersalen med publikum også inddrages. De mange medvirkende beskæftiges dog ikke alle lige meget. Der er få optrin, hvor scenen fyldes af alle medvirkende. Disse er i store træk meget vellykkede. Jeg var især begejstret for et lanterneoptog med alle de prostituerede, hvor de gik syngende rundt i salen i dunkel belysning, med en lanterne i spidsen. Dette var smukt og dragende.

De mange mennesker og involveringen af hele teatersalen betyder dog, at der bruges meget tid på at gå op og ned af scenen, hvilket bidrager til at gøre scenerne langtrukket. Vi sidder i mange tilfælde bare og venter, mens de mange mennesker går ud og ind, op og ned af scenen. Den megen løben gør desværre også, at fokus til tider tages fra det, som egentlig foregår på selve hovedscenen.

Der er flotte præstationer af solisterne. Replikkerne sidder i skabet, sangene synges smukt og alle er på pletten. Jeg vil især fremhæve sangene ”Hjem” og ”Hjem (reprise)”. De ikke bare sunget utrolig smukt, men også leveret med indlevelse, så gåsehuden rejser sig. Jeg vil fremhæve Oliviahelene Roskjær Tofts medfølende fremstilling af Cate, hun formår at få moder- og beskytterrollen til at virke troværdig. Mark Fjordbæk Oreskov leverer en overbevisende polsk barber med accent og skummelhed. Michael Gade Thomsen og Matteo Mikkelsen leverer stærkt politiarbejde som de henholdsvis autoritære og seriøse og fascinerede og engagerende politikommissærer, som leder efterforskningen af Jack the Ripper-mordene. Clara Frederikke Rose Lundberg leverer en troværdig skræmt lillepigepræstation, som den ugen gadepige Lily. Freja Silke Højberg Stenbæk giver Eliza Coope en gennemslagskræft som egennyttig og stærk kvinde.

Musicalteateret virker til at have en tradition med, at så mange skuespillere, som muligt skal have en solosang. Dette får flot fremvist den store brede af flotte sangstemmer, men det er desværre også med til at trække tempo ud af fortællingen og gøre forestillingen unødvendig lang. Hertil kommer, at sangene var meget ens, i lyd og melodi. Kun en skilte sig markant ud. I anden akt har vores fem hovedmistænkte en sang sammen. Dette betyder, at musikken ikke på samme måde bliver hos en efter forestillingen.

Med mange enkeltsolister, som skal have en sang, får stykket også mange små sidehistorier, enkeltopgør og dialoger, som er med til at trække stykket i langdrag. Der er altså tale om et stort persongalleri, og gennem stykket skal vi gerne vide lidt om alle hovedfigurernes vej til prostitutionen. Det sænker historien, og det gør intet godt for den egentlig hovedhistorie: Jack the Ripper og hans mord. Alle disse afbrydelser i hovedhistorien gør også, at musicalen samlet har svært ved at holde gyset oppe.

Stykket var slået op som en dramatisk, spændende, stærk og rørende musical. Spændingen formåede de at holde i 1. akt med jumpscares og veludførte mord, men 2. akt blev for lang, hvilket trak spændingen og tempoet ud. Lysdesignet var godt sammensat og medvirkende til at skabe den uhyggelige stemning. Her er det især brugen af mørke og oplysninger, som leder tankerne til det uhyggelige. Lyset ændrer også farve fra hvidt til rødt ved et af mordene. Og den himmelske oplysningen under sagen ”Frels mig” fungerer virkelig godt. Dramatikken og spændingen, forsvinder også lidt, når man i stedet lader komik tage over, f.eks. når man lader Jack the Ripper få en dør i hovedet.

Det er på mange måder en musical, som jeg vil anbefale. Musikken og historien holder. Men man skal forberede sig på længden, hvilket også gør historien langtrukket og ensformig.

Musicalteateret

Folketeatrets Store Turnescene, Hvidkildevej 64, 2400 København NV

Spilleperiode: 25. april-11. maj 2019

Set den 24. april 2019 (forpremiere)

Foto: Ole Overgaard

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Malaika Berenth Mosendane, MichaelGade Thomsen, Oliviahelene Rosenkjær Toft, John Holmgren Brohammer Jensen, Freja Silke Højberg Stenbæk, Matteo Mikkelsen, Mark Fjordbæk Oreskov, Katrine Juliane Krone, Christine Maria Engelsted Risum, Hannah Madeleine Juul Toft, Stefan David, Line Hesdam, Clara Frederikke Rose Lundberg, Kalle Tuborgh Solmer og Ensemble

Instruktør/manuskript/koreograf: Rasmus Mansachs

Korleder/sanginstruktør: Jakob Blegvad Stenz

Musikansvarlig: Lars Rahbek Andresen

Produktionsleder: Morten Heebøll

Scenemester: Mik Glad Lind

Kostumier: Nina Rosalina Brostrøm Laumann

Rekvisitør: Maja Juul Paustian

Varighed: Ca. 2 timer og 45 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: FELT, Teater Grob (FELT)

Af Laura Munk Christensen, gæsteanmelder    ‘FELT’ er noget af det mest interessante, forvirrende, ...

Anmeldelse: Døden kører Audi, Odense Teater

Af Mette Herschend   Min første tanke er, at en lille scene med kun ...

Anmeldelse: Annie Get Your Gun, Det Ny Teater

Af Sofie Riis Endahl   Når jeg tænker på Det Ny Teater, tænker jeg ...

Anmeldelse: Romeo og Julie, Aalborg Teater

Af Sofie Trige   Rome og Julie. Alle kender disse to navne og alle ...

Anmeldelse: Macbeth, Odense Teater

Af Nikoline Bræmhøj Grinsted   ”Falsk maske dækker hjertets falskhed til”, er ordene, der ...