Anmeldelse: Jagten på det gode menneske, Aveny-T (BaggårdTeatret)
Af Julie Vad B. Madsen
”En pige kan blive til noget af ingenting.” Det er i hvert fald, hvad forfatter Karin Michaëlis bliver i løbet af sit liv. Hun var verdenskvinden fra Randers, som mente, at hun havde potentialet til at gøre godt for andre. BaggårdTeatret sætter musikalsk liv til en biografisk fortælling om en af Danmarks store kvindelige forfattere.
Jagten på det gode menneske er en biografisk forestilling, som følger Karin Michaëlis liv udfolde sig i lyset af verdensbegivenhederne. Karin Michaëlis blev verdensberømt i sin samtid – særligt internationalt, men ikke i sit hjemland. Hun skrev bøger om verden, som hun så den og mødte andre store forfattere. Hun åbnede sit hjem på Thurø for en række politiske flygtninge fra Tyskland og giftede sig med forskellige mænd.
I programmet bliver forestillingen præsenteret som ”et episk drama om det 20. århundrede set gennem en stærk kvindeskæbne.” Det er en sætning, der forpligter. At dække et århundrede gennem en kvindeskæbne bliver af BaggårdTeatret løst ved at bygge forestillingen op som en collage. Små glimt af handling både fra Karins liv og fra omverdenen hopper gennem tid. Vi møder Karin i forskellige situationer gennem hendes liv, som bringer hende gennem en række af lande. Vi får glimt til andre personer, store forfattere hun mødte, hendes søster, hendes ægtemænd etc. for at forstå den tid, som hun lever i.
Denne idé er meget god, men i praksis fungerer den ikke særlig godt. Det bliver rodet og forvirrende, når man hopper rundt uden præsentation. Et eksempel er Hitlers fødsel. Vi er midt i en fortælling om Karins ungdom og skrivning, da vi pludselig møder en kvinde, som har børn, der dør, hvorefter hun føder en ny søn og kalder ham Hitler. Den sætning er næste samme længe som selve klippet. Man når derfor ikke at få følelsen af, hvor vi er i tid, før forestillingen er sprunget videre til noget nyt. Denne hoppen i begivenheder går også igen i Karins liv. Der er ingen rammefortælling, som bærer historien frem. Vi dumper ned midt i en scene fra hendes liv, og vi må selv stykke den sammen og koble den til det tidligere sete, inden vi hopper videre igen.
Scenografien af Rikke Juellund er interessant. Den er meget moderne, til en forestilling, der skal forestille starten af 1900-tallet. Der er nogle runde cirkler i midten af scenen, som kan drejes rundt. Inde i dem er der fyldt med planter, som der kan sættes lys på. Denne moderne ramme om forestillingen giver imidlertid aldrig følelsen af en ramme for fortællingen, men bidrager mere til sværhedsgraden i at finde ud af, hvor den næste scene foregår i tid og sted. Det er abstrakt og sigter måske mere mod en poetisk undertone. I sig selv er det en meget flot scenograf, og især krigsscenen, hvor lyskegler agerer skud virker rigtig godt, men den hjælper ikke forestillingen på vej.
Der er taget nogle valg af dramatikeren Julie Maj Jakobsen, som skaber en fin fortælling. Hun formår at få fortællingen til at vise, hvordan Karin er godheden selv, hvordan hun svigtes, men også hvordan hun transformere andres liv til litteratur med sit navn på, og selv lyver, når det er opportunt. Men der er måske forsøgt at spænde over for meget, så fortællertempoet bliver for hurtigt og er med til at skabe den forvirring man oplever, ved at hoppe så hurtigt rundt i de forskellige scener.
Dette leverer Meike Bahnsen, som spiller Karin Michaëlis, men hun spiller hende generelt så højrøstet og råbende, at man bliver helt træt. Samtidig er de andre karakteren spillet af Josephine Nørring og Anders Budde Christensen så overdrevne i deres mimik og gestikuleren, at det giver en falsk følelse, som historien fuld af nuancer og bevægelse ikke kan modbalancere. For det er en forestilling, som forsøger at skabe et nuanceret billede af en kvinde forud for sin tid, og nok også en kvinde som var vild, højrøstet og for meget. Men det er overdrevet, hvilket kun gør de små korte sporadiske fragmenter fra hendes liv, mere forvirrende.
Forestillingen er tilføjet en række sange af Katinka Bjerregaard, som er meget smukke og stemningsfyldte, og på en naturlig måde bliver blandet ind i historien. Men hendes karakter Shen Te virker malplaceret hele stykket igennem indtil en af de sidste scener, hvor en forklaring kommer.
Der er udkommet en bog med samme titel som teaterstykket samtidig med forestillingen, og det vil nok være en fordel at have læst i den eller være bekendt med Karin Michaëlis’ liv før forestillingen rigtig kan nydes, da den ellers kan være svær at følge med i. Der er ingen tvivl om, at Karin Michaëlis’ liv er spændende, og at det er godt, at hun nu får opmærksom også i Danmark, men denne historie, Jagten på det gode menneske, bliver desværre lidt for fragmenteret til helt at yde hende retfærdighed.
BaggårdTeatret
Turné – se nedenfor
Spilleperiode: 21.-28. februar 2020, 16.-21. marts 2020, 23.-24. oktober 2020 og 19.-21. november 2020
Herudover på turné: Aveny-T i København fra 3.–7. marts, på Randers Egnsteater fra 9.–10. marts og på Mungo Park Kolding 11.–13. marts 2020
Set den 2. marts 2020
Fotos: Still Words v. Ard Jongsma
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Meike Bahnsen, Josephine Nørring, Katina Bjerregaard og Anders Budde Christensen
Dramatiker: Julie Maj Jakobsen
Komponist og tekstforfatter: Katinka Bjerregaard
Komponist og musikproducer: Simon Ask Ladekarl
Instruktør: Anders Budde Christensen
Koreograf og Assisterende instruktør: Sofie Christiansen
Scenograf: Rikke Juellund
Lysdesign: IMAgolux v. Jens Hansen
Lyddesign: Lasse Munk og Kevin Buster Mortensen
Efter udvikling af Leonie Pichler og idé af teaterdirektør Jakob Bjerregaard Engmann
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod