Anmeldelse: Jeg hører stemmer, Sort/Hvid

Af Sidsel Stoustrup

 

Hvilke stemmer hører man i ‘Jeg hører stemmer’? Jeg hører to – og de er vidt forskellige.

 

Det er derfor, at jeg helt utraditionelt har valgt ikke at give forestillingen en overordnet rating.

 

Den ene stemme fortæller mig, at vi her har endnu en forestilling om racisme i Danmark, og hvor vi endnu engang bliver fortalt, hvordan man ikke skal generalisere, og at vi alle er ens. Denne gang er historien blot pyntet med blod, røg og Zaki Youssefs personlige historie.

 

Jeg hører stemmer’ bliver en cocktail af monolog, stand-up og musik, som er mikset lidt for meget sammen til at smage helt godt. For så snart man er gledet ind i historiefortællingen, vågner man brat af bragende højtalere. Denne vekslen mellem tekst og musik skaber ikke blot brud i historien, men den gør mig også i tvivl om, hvorvidt jeg skal være passivt publikum, der skal rives med på en fortælling, eller om jeg er til koncert og i stedet burde rejse mig og rokke med til musikken.

 

Til gengæld fortæller denne stemme også om den dygtige fortæller Zaki Youssef, som i den grad kan forføre én til både gråd og grin. Han er akkompagneret af Turkman Souljah, der skaber vilde mix på scenen.

 

tekstbillede

 

Den anden stemme skaber en fortælling om en stærk forestilling, der præsenterer racismedebatten i et fuldstændig originalt setup. Her starter ”Jeg hører stemmer” allerede ved indgangen til det aflagte slagteri i Kødbyen på Vesterbro, hvor forestillingen spiller. I indgangen får man nemlig tildelt et S/H klistermærke til at sætte på trøjen – helt ligesom på de diverse museer.

 

Med klistermærket på trøjen bevæger man sig ind i det nedlagte slagteri, som, med sine hvide klinker på væggene og kreaturbåndet hængende i loftet, udstiller en del af Kødbyens historie. På væggene hænger plakater med citater fra forestillingen, så da den store lufttætte dør åbnes ind til teatersalen, er det i virkeligheden udstillingen, der fortsætter.

 

Zaki Youssef og Turkman Souljah bliver til performancekunstnere, der ved brug af tekst, stand-up og musik får vendt det hele på hovedet sådan, at det i virkeligheden er os som publikum, der bliver stillet til skue.

 

Det gøres ved, at vi bliver præsenteret for hverdagens diskrimination igennem fortællinger, som man ikke kan undgå at se nogen genkendelighed i. Samtidigt starter Zaki Youssef flere interaktioner med forskellige fra publikum undervejs, hvor han giver et ordentligt slag mod den generelle selvforståelse og samtidigt vender fokus mod os som publikum.

 

Denne stemme skaber en fortælling om en udstilling, der ender med at udstille os.

 

Om dette er den rigtige fortælling, ved jeg dog ikke. Men hvis ikke, så bliver ”Jeg hører stemmer” blot et opråb med det samme gamle budskab.

 

 

 

Sort/Hvid og Det Kongelige Teater

Kødbyen, Staldgade 38

 

Spiller indtil d. 14. november, hvorefter den tager på turné.

 

Spilledato: 12. november 2015

 

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:

Jeg hører stemmer

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Helligtrekongersaften, Grønnegårds Teatret

Af Henriette Devantier Grønnegård Teatret er noget helt særligt – stemningen, omgivelserne og deres ...

Anmeldelse: I Love You You Love Me, Dansehallerne

Af Amalie Sloth de Fine Licht Hvordan reagerer kroppen og psyken på tortur? Dette ...

Anmeldelse: Aldriglandet, Teatret Møllen

Af Christian Skovgaard Hansen   Teatret Møllens familieforestilling ’Aldriglandet’ er deres egen bearbejdelse af ...

Anmeldelse: QUIET, Livingstones Kabinet

Af Mathias Sauer   Informativt og højaktuelt teater, som egentlig er for alle, der ...

Anmeldelse: Jorden brænder, Teater Grob

Af Christian Skovgaard Hansen              Denne forestilling er for dig, der vil se en forestilling, ...

Anmeldelse: Republika, Dansehallerne (Edhem Jesenkovic)

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Edhem Jesenkovic, født i Bosnien-Hercegovina, flygtede til ...