Anmeldelse: K.I.S.S – Kvinder i Sokker & Sandaler, Bora Bora (DON GNU og Bora Bora)

By: Jo Damsgaard-Sørensen
On: 3. marts 2025

Af Jo Damsgaard-Sørensen

Performance-duoen DON GNU (Jannik Elkjær og Kristoffer Louis Andrup) er kendt for deres energifyldte, gakkede og ofte maskuline danseforestillinger. Medinstruktør på K.I.S.S. Kamilla Wargo beskriver deres udtryk som ”mandehørmende og sveddryppende”. Så hvordan passer kvinder ind i det univers? Og er der overhovedet plads til dem?

K.I.S.S. – Kvinder i Sokker & Sandaler kan på mange måder ses som en nyfortolkning af DON GNUs undersøgelse af nutidens mandeideal: ”M.I.S. – Natten Lang” (2015). Det visuelle udtryk er næsten en 1 til 1 genskabelse – fra plankeværk og gule yogabolde til sandal- og jakkesætsbeklædte dansere. I K.I.S.S. er den hypermaskuline slåen-på-brystet og dybe grynt dog skiftet ud med strikketøj, girl-power og nænsomme kærtegn. Jakkesættene og sandalerne bliver til sidst en spændetrøje for det feminine, og disse bliver smidt for at give plads til noget nyt – noget andet end DON GNUs typiske mandehørm.

De tre dansere, Nadja Bounenni, Giulia Quacqueri og Paulína Šmatláková, har udviklet koreografien, der let springer imellem slapstick og visual gags og det bløde og nænsomme. Dansernes kvindelighed og fysikalitet bruges aktivt i koreografien, hvor både deres lange hår og højdeforskelle bruges som bærende elementer i det undersøgelsesrum der bliver bygget op.

Scenografien er enkel, næsten skrabet, i sit udtryk. Ét overdimensioneret plankeværk, to ølkasser og tre yogabolde. DON GNU gør utroligt meget med meget lidt, og lykkedes fremragende med at udtømme alle genstandene for deres potentiale. Hele vejen igennem kan man se, hvor sjovt danserne har haft det i deres undersøgelse af materialerne. Det giver hele forestillingen et legende element, der både er underholdende og skaber et trygt rum hvor performernes kreativitet er i fokus.

Alle tre dansere er teknisk så vel som komisk dygtige i deres udførelse. Quacqueris komiske timing er noget for sig, når hun får en yogabold til at lave pruttelyde eller sender skælmske blikke mod publikum. Šmatláková er som en menneskelig hoppebold og leverer gang på gang imponerende spring og fald. Desværre er der en uligevægt i karaktererne, og man får ikke set meget til Bounennis egenskaber. Det er ellers ærgerligt da de små glimt man får af hendes teknik, tyder på en fysisk meget stærk danser.

Forventer man DON GNU’s typiske niveau af hårdtslående stunts og vild akrobatik, bliver man nok skuffet. Der er langt mellem snapsene, men de enkelte stunts der er udføres til gengæld legende let. Dette passer dog godt ind i det mere bløde og feminine udtryk som forestillingen har, som står i skrap kontrast til det mandehørmende DON GNU. Her er det kvindelighed der er på spil – både i den nænsomhed danserne griber og balancerer yogaboldene med, men også i de mere girlpower-drevne sekvenser, hvor balancen (i både bogstavelig og overført betydning) mellem at skulle være sig selv og kvinde med stort K, er det der fokuseres på.

Jeg vil ikke kalde K.I.S.S. et decideret feministisk værk, men de lykkes alligevel med at lave en forestilling der inviterer kvinder, både dem på scenen og på publikumsrækkerne, ind i DON GNU’s mandeverden. Det er en forestilling der giver plads til kvindeligheden – uden nødvendigvis at fejre den. Så ja, selvfølgelig er der plads til kvinderne i DON GNU’s univers.

Co-produceret af DON GNU og Bora Bora – dans og visuelt teater

Bora Bora, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 1.-8. marts 2025 på Bora Bora og 11.-15. marts 2025 på Aveny-T

Set den 1. marts 2025

Fotos: Christopher Brekne

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: