Anmeldelse: Madame Curies halveringstid, Himmerlands Teater

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 27. februar 2025

Af Christian Skovgaard Hansen

De fleste ved, hvem Marie Curie var. Hun var en polsk-fransk fysiker, og hun var den første kvinde, der vandt en Nobelpris. Derudover er hun den første, der modtog Nobelprisen hele to gange (1903 og igen i 1911). Selvom hun en fantastisk videnskabskvinde er livet ikke altid helt. Dengang var tiden en anden, og hun har sine kvaler med samtidens opfattelse. For Marie Curie var ikke, som kvinder var flest.

Derimod ved færre formentlig, hvem Hertha Ayrton var. Hun var en britisk elektroingeniør, og hun har fået noget mindre plads i historiebøgerne. Men som Marie var hun heller ikke, som kvinder var flest, og også hun havde sine kvaler med samtidens opfattelse.

Hverken Marie Curie eller Hertha Ayrton fik derfor den anerkendelse, som de fortjente. Det kan godt være, at de kvinder var stærke videnskabskvinder, der lavede banebrydende videnskabelige opdagelser, men de havde også deres personlige kampe. De to kvinder og deres respektive liv og karrierer er omdrejningspunkt i Lauren Gundersons tekst ”The Half-Life of Marie Curie”, som i Robin Haslund Buchs danske oversættelse har fået titlen Madame Curies halveringstid, og som nu sættes op på Himmerlands Teater i Susanne Sangills iscenesættelse.

Forestillingen skildrer et (fiktivt?) møde mellem de to kvinder i sommeren 1912. Marie Curie står overfor at skulle modtage Nobelprisen for anden gang, men det hele overskygges af pressens fokus på hendes skandaombruste forhold til en gift mand, hendes afdøde mand Pierre Curies elev Paul Langevin. Hun forlader derfor Frankrig og søger tilflugt hos Hertha Ayrton. Det møde bliver til et livslangt venskab mellem de to kvinder, og sammen kæmper de to kvinder for kvinders plads i samfundet, retten til eget liv og videnskabelig anerkendelse. Udover videnskaben taler de to også om mænd, børn og et kvindeliv i en anden samtid.

Line Bie Rosenstjerne som Marie og Marie Mondrup som Hertha leverer fine præstationer på scenen. De to bærer teksten frem uden ret mange rekvisitter i Nick Pedersens ligeså enkle scenografi. Vi tror på deres to kvindeportrætter, og deres stærke portrætpræstationer af de på ydersiden og af væremåde forskellige kvinder, men på indersiden og videnskabeligt alligevel ret ens kvinder, er en nødvendighed for, at vi holder fokus i teksten og følger med. Marie Curies lille, grønne flaske radium er rettesnoren og holdepunktet – både for hende, men også for os som publikum.

Lauren Gundersons tekst rummer naturligvis hele dette drama, men derudover er det også historien og ikke mindst fremstillingen af deres videnskabelige resultater. På den ene side er det her, at forestillingen får (faglig) tyngde, men det bliver sine steder også lidt en videnskabelig lektion. Til gengæld savnes der noget fokus på dramaets udvikling, ligesom teksten sine steder bliver lidt for lang i spyttet.

Madame Curies halveringstid er derfor et spændende samtidsportræt af to stærke (videnskabs)kvinder, der ikke helt passer ind i tidens opfattelse, og Line Bie Rosenstjerne og Marie Mondrup leverer fine personportrætter. De har haft stor historisk betydning, og både videnskabskampen og ikke mindst kvindekampen er universelle emner, hvor kampene ikke er slut endnu. Det ville dog ikke have gjort noget, at fortællingen og iscenesættelsen var strammet lidt op, og man kunne med fordel have skåret lidt hist og her, så fortællingen havde stået lige så kontant og præcist, som den videnskab, de to kvinder forsker i.

Himmerlands Teater, Sdr. Kajgade 18 A, 9500 Hobro

Spilleperiode: 5. februar-1. marts 2025

Set den 25. februar 2025

Fotos: Anja Schønvandt

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: