Anmeldelse: Rivaler, Teatret Gruppe38 (Teater O)
Af Maja Sode Bach-Lauritsen
En fragmentarisk leg med teenagedrengetanker. Sådan kan jeg bedst beskrive Rivaler af Teater O. Der er masser af (lummer) teenagehumor; en grå ”dildos” fra mor og fars soveværelse, spark mellem benene og en sang, der lyder noget i stil med ”Simone, Simone, Simone. Vi vil så gerne se din tisse…”. Skuespillerne Anders Valentinus Dam og Rasmus Reiersen trækker os med helt ind i teenagehjernerne og får os til at grine, når det bliver så plat, at det er sjovt. Men hvor kommer rivalerne ind i billedet?
Rivaler præsenterer sig som en forestilling om bl.a. venskab og konkurrence. Rivalisering. Og om vennerne Anton og Markus. De bor i hver deres provinsby: ”Verdens Navle” og ”Guds Højborg”. De to byers iboende konkurrence smitter af på venskabet mellem Anton og Markus, og den konkurrence er omdrejningspunktet for forestillingen. Eller det er i hvert fald sådan, det er lagt op til, at vi skal forstå det. Men man mister desværre hurtigt grebet om de to hovedkarakterer.
Forestillingen bruger i stedet kræfter på at præsentere os for en lang række sidekarakterer fra Anton og Markus’ omgangskreds. Gakkede teenagere med hver deres særpræg. Vi møder bl.a. Knirke, hvis ene ben er meget kortere end det andet, og Lille Brian, der har fået netop det øgenavn, fordi han er alt andet end lille. Det er Anders Valentinus Dam og Rasmus Reiersen, der spiller alle karaktererne.
Nogle steder markeres skiftene med stemmeføring, mimik og rekvisitter, men andre steder bliver det noget mere utydeligt, hvilken karakter det egentlig er, der taler. Måske er det en af grundene til, at man mister grebet om Anton og Markus? Fordi man ikke altid opdager, om det er dem, der taler. Til gengæld er det netop i sidekaraktererne, at skuespillerne er allersjovest, og det er også her, man mærker den legende kemi, de har sammen på scenen.
Jeg kom især til at holde af Lille Brian (Rasmus Reiersen), der efter en tur på julemærkehjem var kommet i puberteten og pludselig var en, de andre var misundelige på. Med den nye identitet fulgte det krav, at han godt kunne blive ved med at hedde Lille Brian, så længe ”Lille” var i anførselstegn. Det misforstod vennen, som i stedet satte ”Brian” i anførselstegn, og det førte til latter i salen. Øjeblikke som disse var det, der for mig stod stærkest i forestillingen.
Men jeg sidder tilbage med en følelse af ikke at kunne sige, hvad Rivaler handlede om. Rivaliseringen var primært knyttet til Anton og Markus, deres relation og måde at udfordre hinanden på. Men deres relation og historie, der umiddelbart skulle være det, der bar forestillingen frem og samlede elementerne, drukner i sidekarakterer- og historier. Det resulterer i, at den rivaliseringstematik, som forestillingens promovering ellers skaber forventninger om, ikke forløses, og at forestillingen mangler sammenhæng.
Jeg anerkender, at der var et forsøg på – med en tilbagevendende begravelsesscene og en konkurrence, der gik over stregen – at byde ind med en alvor og et budskab, som potentielt kunne have samlet fortællingen. Men det ændrer desværre ikke på, at der mangler noget at følge med i, noget at binde de mange karakterer og deres handlinger op på, og derfor lykkes det ikke. Rivaler bliver en noget fragmentarisk oplevelse, der har sine sjove momenter og bærer på et potentiale, men som ikke bliver forløst i en helhed.
Teater O
Teatret Gruppe38, Irma Pedersens Gade 222, 8000 Aarhus C
Spilleperiode: 1.-7.marts 2025
Forestillingen spiller herudover på Nørregaards Teater 17.-21.marts 2025 og på KLAP Festival 3.-6. april 2025
Set den: 1. marts 2025
Foto: Teater O
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Rasmus Reiersen og Anders Valentinus Dam
Idé og manuskript: Anders Valentinus Dam
Instruktion: Victor Marcussen
Scenograf: Claus Helbo
Lyd- og lysdesign: Anders Kjems
Varighed: Ca. 1 time og 10 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod