Anmeldelse: K.R.O.P., Nørrebro Teater

By: Jesper Brandrup
On: 15. april 2026

Af Jesper Engel Brandrup

I 2006 optrådte Louise Mieritz, Tammi Øst og Trine Dyrholm første gang med teaterkoncerten K.R.O.P på Bellevue teatret. Her 20 år senere (i august sidste år og dette år i april) er trioen så vendt tilbage på Nørrebro Teater for at optræde med sangene i et rent koncertformat. Det skal vi være rigtig glade for, musikken og sangene er nemlig pissegode og kan sagtens stå for sig selv.

Tammi Øst beskriver tidligt i koncerten K.R.O.P. som et projekt om at skrive musik bogstaveligt talt ud fra kroppen – hvilken musik er der i en hånd, i et øre eller i en næse etc. og formet af det sted, de var i livet dengang. Det ville lyde banalt, hvis ikke det var fordi, der er så meget musikalsk bund i dem alle tre og med hjælp fra Emil de Waal på percussion og Gustaf Ljunggreen på guitar m.m.

Navnlig er det lykkedes dem at brede de ca. 20 sange ud over en voldsomt bred genremæssig palet. Gustaf Ljunggren tager os på en tour rundt i alt fra den Shadows-agtige melodi på ”Kød” til det stoner-rockede riff på ”Skæve Knæ” over den bluegrass-swingende ”Lever”. Emil de Waals percussion er mere understøttende end styrende, men det foregår med lige så stor variation og akkurat lige så fremragende. Sangene og den måde, de fremføres på fra scenen, bærer præg af en legesyge, som fungerer enormt underholdende. Trine Dyrholm på blokfløjte er svær at slippe.

I koncertens ene time og femten minutter var der simpelthen ikke et eneste musikalsk uinteressant øjeblik, og det er der sgu ikke mange musikere, der kan prale af at levere. Selv med ”Røven”, der i lange stræk lagde sig faretruende tæt op af noget, Ørkenens Sønner kunne have trukket os igennem, er der en nerve og en mening med genrevalget, som løfter nummeret. Det handler ikke bare om den sjove modsætning mellem vellydende harmonier og latrinære tekster, det handler også om smerte, usikkerhed og alle de andre svære følelser, der knytter sig til at have en krop og være i en krop.

”Røven” er et af flere numre, som understreger kvaliteten i de sange, Tammi Øst, Louise Mieritz og Trine Dyrholm, navnlig ved at de muligvis er 20 år gamle, men de kunne lige så godt være skrevet i går.

Selvom alle sangene tager udgangspunkt i kroppen eller kropsdele, så er de lige så forskellige som de livserfaringer, som giver teksterne en mere eksistentiel bund, hvad enten det så er den brusende forelskelse, afvisningen, skilsmissen, alkoholismen, eller sangenes mange andre temaer, de handler om. Det bliver aldrig ensformigt.

Og så er det en fornøjelse, at de musikalsk tilsyneladende er gået efter en lyd, de selv synes er fed, i stedet for nødvendigvis en aktuel lyd. Specielt ”Skamben” havde næppe overlevet turen igennem en producers studie i et pladeselskab i 2026.

Tidsperspektivet gør, at K.R.O.P. ikke kun bliver en fed musikalsk oplevelse. Det gør også de tre hovedpersoners indbyrdes humor, anekdoter og introduktioner til sangene langt mere vedkommende. Det er noget så sjældent som en koncert, der virkelig føles, som om den vil være i dialog med sit publikum, og den inviterer til en ellers uset grad af eftertanke over sine tekster.

Hvis man kigger på streaming-mulighederne for film og tv rundt omkring, så ligner det, at Trine Dyrholms kalender bliver den sværeste at få til at passe med en serie K.R.O.P.-koncerter mere, men hvem ved, mon ikke hun skal holde sommerferie på et tidspunkt? I så fald vil jeg varmt anbefale, at man køber billet.

Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, 2200 København N

Spilleperiode: 10.-11. april 2026

Set den 10. april 2026

Foto: Nørrebro Teater

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: