Anmeldelse: Rosenkavaleren, Det Kongelige Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Det Kongelige Teaters operachef Elisabeth Linton og chefdirigent Marie Jacquout har kastet sig over Richard Strauss’ opera Rosenkavaleren. Linton har dog rykket operaen fra Wien omkring 1740 og til 1911, som er samme år, hvor operaen blev opsat for første gang, og som dermed er den samtid, som Strauss og librettist Hugo von Hofmannsthal levede i. Det var en tid, hvor mændene dominerede, hvilket også afspejler sig i handlingen.
Handlingen er relativt enkel, når først man lig har fået styr på persongalleriet. Den unge greve Octavian og den gifte adelskvinde Marie Therese har en hemmelig affære. Men en dag bliver kærlighedstimen afbrudt af Marie Thereses fætter, baron Ochs, der kommer for at fortælle sin kusine, at han har udset sig Sofie von Faninal som sin kommende hustru. Hun er datter af den rige Hr. von Faninal, og baron Ochs tror, at han nærmest kan købe hende.
Baron Ochs mangler nu en ”rosenkavaler”, der kan holde traditionen i hævd ved at overrække Sofie den sølvrose, der er er tegn på deres ægteskab. For at skjule sin affære med Marie Therese forklæder Octavian sig som tjenestepige, og som nu oplever baron Ochs sande og relativt utiltalende væsen. Octavian bliver dog rosenkavaleren, og herfra udvikler kærligheden og giftermålene ikke just sig som planlagt.
Magtforholdene og kønsrollerne er under udvikling – eller måske nærmere afvikling – og vi bevæger os mod en mere lige verden. Det er derfor på sin vis meget sigende, at vi starter med P.S. Krøyers maleri ”Fra Københavns Børs” (1895), hvor de vigtige og magtfulde herrer står side om side – inden de hele fader ud og lader koret træde frem. Jeg kunne dog godt have undværet den del, da det ikke rigtig tilføjer noget til forestillingen. Dels er den magt, som herrerne her har en noget anden magt, dels ér vi ved med – og er man ikke det, så kommer de hurtigt, som handlingen skrider frem.
Patrick Zielkes baron Ochs er voluminøs (i mere end én forstand), hvilket passer godt til rollen. Han er tilpas glat og utiltalende, og han tror, at han er Guds gave til kvinderne – hvilket han jo absolut ikke er. Han både synger og spiller godt. Anderledes afdæmpet og overbevisende er Jens Søndergaard Hr. von Fanial, og vi mærker, at han bag den mindre pæne facade egentlig blot vil det bedste for både ham, familien og datteren.
Marie Therese spilles og synges til glimrende, men måske også lidt for anonymt af Gisela Stille. Vi skulle jo gerne tro på, at hun kunne finde på at have en hemmelig affære. Octavian spilles og synges fremragende af Elisabeth Jansson, og hun mestrer alle (køns)skiftene til perfektion. Clara Cecilie Thomsen er både sød og yndig som Sofie von Fanial, der efterhånden som handlingen skrider frem dog også viser os, at hun har sine meninger, og også hun er velspillende og velsyngende.
Det Kongelige Kapel er denne aften i kyndige og sikre hænder hos chefdirigent Marie Jacquot. Elisabeth Lintons iscenesættelse er både legende let og mere alvorlig, når det kræves, og humoren perler. Enkelte steder bliver den dog lige forklarende nok, som f.eks. i startscenen.
Julia Hansens scenografi er afdæmpet – og sine steder næsten for afdæmpet, da det ikke giver sangerne megen spillerum. Både hos Marie Theresse og Hr. von Fanial er hjemmet præget af rigdom og klassisk indretning, og først i tredje akt, hvor baron Ochs kommer til kort, kommer der liv og (mørke) drømme frem. Anja Vang Kraghs kostumer er fine og passer godt til historien, omend Octavians sølvrustning skiller sig noget ud og ikke helt passer til resten.
Denne version af Rosenkavaleren er langt hen ad vejen en helstøbt oplevelse, hvor iscenesættelse, musik og sangere går op i en smuk helhed. Det er særligt det stærke sangerhold, der sammen med operakoret, tager kortene hjem. Vi bliver mindet om, hvilken stor rolle magt og køn spillede – og på sin vis stadig spiller.
Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K
Spilleperiode: 26. marts-3. maj 2026
Set den 1. april 2026
Fotos: Miklos Szabo
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20252026/opera/rosenkavaleren
Medvirkende: Gisela Stille, Patrick Zielke, Elisabeth Jansson, Jens Søndergaard, Clara Cecilie Thomsen, My Johansson, Jens Christian Tvilum m.fl. og Det Kongelige Operakor
Libretto: Hugo von Hofmannsthal
Dirigent: Marie Jacquot
Orkester: Det Kongelige Kapel
Iscenesættelse: Elisabeth Linton
Scenografi: Julia Hansen
Kostumedesign: Anja Vang Kragh
Lysdesign: Ulrik Gad
Dramaturg: Henrik Engelbrecht
Koreografi: Miles Hoare
Varighed: Ca. 4 timer og 20 minutter inkl. to pauser
”Rosenkavaleren” synges på tysk med danske og engelske overtekster
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod