Anmeldelse: KATs – Burroughs has left the building, Teatret ved Sorte Hest (Kompagniet Persona)

Af Line Weien Hoffmann

Mørket sænker sig over det lille scenerum på Teatret ved Sorte Hest; det eneste, der høres, er lyden af en skrivemaskine: ”Klik, klik, klik”. Tre stemmer høres fra bag scenetæppet. De taler om, hvilken slags forestilling der er i vente. Er der tale om et langdigt? Krimi? En romance? Skitser til en spillefilm?

Forestillingen KATs med undertitlen Burroughs has left the building foregår i forfatterens bevidsthed ved værkets begyndelse, før historien endnu har taget form. Forfatteren ved endnu ikke, hvilken historie der skal fortælles, det gør de tre stemmer i mørket heller ikke.

KATs er udviklet med fri inspiration fra William S. Burroughs’ kortprosasamling ”The Cat Inside” fra 1986. Forestillings komposition er bl.a. inspireret af Burroughs berømte cut up teknik, som han benyttede i kortprosasamlingen. Forestillingen er altså ikke en lang, kronologisk fortælling, men derimod en sammenvævning af en masse små scener og historier, med en række karakterer der dukker tilfældigt op her og der i de forskellige scenarier.

De kun tre medvirkende skuespillere i forestillingen er Vanessa Moliné, Thomas Diepeveen og Emma Birkø, og de spiller alle flere roller. Vi møder bl.a. Marianne, der er vild med Sarah, og som har en rigtig dårlig dag, Sarah i den sorte pailletkjole, Onkel Slatan og hans hund, Cowboyen og en lille pige, der i bedste Rødhætte-stil bærer en rød regnfrakke. De forskellige figurer dukker tilsyneladende tilfældigt op, og fremstår som idéer der trænger sig på i forfatterens hoved, som ikke er klar over, hvordan de alle skal hænge sammen endnu.

Forestillingens tekstmateriale stammer fra otte forskellige forfattere, og det er altså ikke nyproduceret materiale. Dette mylder af tekstfragmenter øger effekten af stykkets allerede fragmenterede komposition og får scenerne til at virke endnu mere usammenhængende, da sprogbrugen skifter så markant imellem dem. Sammensætningen af tekststumper i forskellige stilarter tydeliggør også forfatterens tilstand, i det skabende øjeblik, hvor værket kan gå i alle forskellige retninger. Altså dette øjeblik, som hele forestillingen forsøger, og lykkes ret godt med, at indfange.

KATs spiller, med fuldt overlæg, utroligt meget på klichéerne. I en øm kærlighedsscene mellem Marianne og Sarah spilles fx ”I Will Always Love You” af Whitney Houston. Dette, i forlængelse af de til tider usammenhængende dialoger, gav på den ene side forestillingen en lidt amatøragtig vibe, men det hele var med vilje.

De medvirkende pegede også ofte på, at de spillede teater. Dette gjorde de bl.a. ved, at karakteren Marianne i nogle scener gjorde brug af et manuskript, at de blev nødt til at tage nogle af scenerne om, hvis de ikke blev spillet helt korrekt, og at en af skuespillerne i nogle scener hoppede ud blandt publikum og instruerede de andre i deres spil.

Det, der særligt løftede forestillingen var dens brug af humor, der nogle gange var sort og nogle gange meget plat. Brugen af klichéer og de konstante brud med den fjerde væg, var også utroligt underholdende, da der også igennem dette opstod en distance mellem skuespillerne og teaterstykket. Gennem disse virkemidler, gjorde Kompagniet Persona som står bag forestillingen, også grin med den idé mange forfattere har, om at skulle skrive noget originalt, storslået og klichéfrit, da dette er lettere sagt end gjort.

KATs er en utrolig sjov forestilling, der, med store mængder humor og ironi, giver et indblik i den forvirrede og grænsende til psykotiske sindstilstand en forfatter befinder sig i, i det skabende øjeblik, men så var den ikke mere end det. KATs – Burroughs has left the building kan anbefales til de, der søger en underholdende aften, men forestillingen byder ikke på dybere budskaber.

Gæstespil af Kompagniet Persona

Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150, 1620 København V

Spilleperiode: 15. januar-15. februar 2020

Set den 16. januar 2020

Fotos: Sarah Birk Jensen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Vanessa Moliné, Thomas Diepeveen og Emma Birkø

Tekstfragtmenter: Peter-Clement Woetmann, Jens Kæmpe, Mikkel Trier Rygaard, Peder Frederik Jensen, Amalie Olsen, Alexandra Moltke Johansen, Christina Wendelboe, Sophia Bredal Zinckernagel

Bearbejdelse, koncept og instruktion: Sophie Bredal Zinckernagel

Lysdesign: Beáta Kublik

Lyddesign: Frej Levin

Varighed: Ca. 1 time og 20 min. uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (1)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Farlige forbindelser, Det Kongelige Teater

Af Christian Skovgaard Hansen og Amalie Sloth de Fine Licht   ’Farlige forbindelser’ er ...

Anmeldelse: Sluk lige lyset!, URBAN 13 (PT Teater)

Af Line Weien Hoffmann Sluk lige lyset! er en fin og velment forestilling, der ...

Anmeldelse: Misundelse, Republique

Af Ea Melissa Christiansen   Mig? MISUNDELIG? Selvfølgelig er JEG da ikke misundelig. Eller ...

Anmeldelse: Fifti Fifti, Andreas Bo

Af Amalie Sloth de Fine Licht   På sin 50 års fødselsdag inviterede Andreas ...

Anmedelse, Cabaret, Musical Silkeborg

Af Christian Skovgaard Hansen   Musical Silkeborg har siden 2007 opsat en spændende og ...