Anmeldelse: Kong Lear, Kronborg (HamletScenen og Passepartout Theatre Production)
Af Helene Franch
Kan man måle kærlighed eller vise den med dyre gaver? Det er sådanne spørgsmål, som rejses i Shakespeares tragedie Kong Lear fra 1606. Spørgsmål, som var relevante dengang og helt sikkert stadig er det i dag.
På Kronborg opsættes stykket udendørs som nonverbalt dukketeater for børn af teatertruppen Passepartout Theatre Production og HamletScenen. Meget ulig originalen starter stykket i en kreativt tilføjet rammefortælling, hvor dukkeførerne, to muntre bagere, indtager scenen akkompagneret af groovy middelaldermusik. Stemning er i allerhøjeste grad sat!
Bagerne hviskes i øret af Kong Lears hofnar, hvorpå de begynder at bage en kage, der i ovnen hæver sig ud over alle tænkelige proportioner, så kagen i scenografien kommer til at udgøre det engelske kongerige. Med den oplagte brug af statistikkens lagkagemetafor skal kongeriget her deles ud mellem den noget stakåndede konges tre døtre. En velfungerende scenografi med glimt i øjet!
De to ældste døtre giver diamanter for at vise deres kærlighed til faderen, den yngste giver ham en hjemmelavet tegning af en sol. Her er essensen af stykkets konflikt: Hvad er mest værd? Det som har anerkendt samfundsmæssig værdi eller det personlige? Stykkets dom, som også er Shakespeares oprindelige, er, at vigtigheden af de usynlige værdier altid vil vise sig i sidste ende. Her i form af den yngste datters oprigtige, usmykkede kærlighed til sin far.
Videreførelsen af riget kommer dog ikke til at gå helt som Kong Lear havde drømt om. Intrigerne ruller, familien splittes og blodet ”flyder” (i form af røde bånd, der trækkes ud af dåsedukkerne). Selvom forestillingen er tiltænkt børn, bliver den shakespearske voldsomhed skam ikke aflyst!
Den tætpakkede handling forhindrer ikke dukkeførerne i at have styr på både dukker, mimik, timing og intonation i de ordløse replikker. Alt glider og er utrolig gennemført. Her vil jeg særligt fremhæve dukkerne, der i sig selv er ret skønne med deres udtryksfulde ansigter. Især Kong Lear har, med sit konstant måbende udtryk, stor livagtighed over sig.
Stykket er præget af en enorm stoflighed: Scenografiens design er både flot og funktionelt, og rekvisitterne er rige på detaljer. For eksempel Kong Lears røde kappe med broderi og noget, der ligner en silkeblød minkkrave. Derudover er der en masse nuancer i spillet, som ofte kammer over i det overdrevne, det groteske, nærmest tegneserieagtige: Hoveder drejes hele vejen rundt og kanonkugler flyver i slowmotion.
Til tider kan stykkets kompositionen virke en smule ensartet, da skuespillernes intensitet giver dårlig plads til dale i spændingskurven. Men selvom jeg før forestillingen var en anelse skeptisk ved idéen om et ordløst stykke af en forfatter, hvor dialogen ellers plejer at betyde rigtig meget, synes jeg, at budskabet gik klart igennem. En både skarp og underfundig lille forestilling – nok primært henvendt til børn, men sandelig også underholdende for voksne.
HamletScenen og Passepartout Theatre Production
Krudthuset på Kronborg, Kronborg 32, 3000 Helsingør
Spilleperiode: 17.-26. juli 2020
Set den 18. juli 2020
Fotos: Søren Hasselgaard Skaaning
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Lene Hummelshøj og Rune Antonio Bro
Dramatisering og instruktion: Jacques S Matthiessen – Passepartout Theatre Production
Musik: Fredrik Lundin
Dukker: Rolf Søborg Hansen
Scenografi: Christian Q Clausen
Varighed: Ca. 40 min. uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod