Anmeldelse: La Bohème, Østre Gasværk Teater (Østre Gasværk Teater og CPH Opera Festival)

Af Henriette Devantier

En samproduktion mellem Østre Gasværk Teater og Copenhagen Opera Festival byder disse dage på Puccinis udødelige klassiker La Bohème om den forhutlede men stærke kærlighed mellem de unge elskende, Mimi og Rodolfo. Operaens bagtanke og koncept står den anerkendte danske tenor, Peter Lodahl, for.

Copenhagen Opera Festival hylder operaen som kunstart. Det helt store formål med festivalen er at nå ud til publikum på en anderledes måde, og dermed bringer de operaen ud af vante rammer. Festivalen afholdes således i Københavns gader, på vandet og under jorden. Efter flere år er festivalens store gennemslagskraft blevet tydelig gennem det klassiske operarepertoire, de utraditionelle rammer og ikke mindst tværkunstneriske operaprojekter. Festivalen kan som regel opleves primært i løbet af sommeren, men denne sæson har publikum fornøjelsen af La Bohème på Østre Gasværk Teater som del af festivalen her i november og december.

På et lille kvistværelse i Paris bor de fire, fattige kunstnere Rodolfo, Schaunnard, Colline og Marcello. Det er juleaften, og selvom pengene er små, vil de fire mænd ud at fejre denne festlige aften. Men Rodolfo mangler de sidste par linjer til en artikel, så han bliver tilbage på værelset.

I det mørke kammer træder underboen Mimi frem for at få hjælp til at tænde sit stearinlys. De forelsker sig øjeblikkeligt i hinanden, og Rodolfo tager hende med sig til restauranten, hvor de møder hans venner samt Musetta, der ankommer med den noget ældre, men rige Alcindoro. Alle fejrer de juleaften sammen, og den dramatiske Musetta finder til sidst sammen med sin gamle flamme Marcello.

Inden længe opstår der skår i lykken mellem Rodolfo og Mimi. Mimi er dødeligt syg. En dag møder Musetta hende på gaden. Hun leder efter Rodolfo for et sidste gensyn inden sin død. Vennerne forsøger at hjælpe, men der er ikke noget, de kan gøre. Mimi sover stille ind, og Rodolfos hjerte knuses.

Peter Lodahl beskriver sine idéer om opsætningen af La Bohème i programmet: ”Vi vil forsøge at slå kontra på en autorefleks, der handler om at lægge på – lag på lag på lag – i operaverdenen. I stedet skræller vi ind til selve essensen af det hjertegribende drama, og det kommer til at kunne mærkes blandt publikum, der får en nærværende operaoplevelse, end der er tradition for.”

”Essens” og ”nærværende” er netop nøgleord for denne opsætning af La Bohème. Peter Lodahls, som i øvrigt selv synger hovedpartiet som Rodolfo, idé er bragt til live i denne intime opsætning. Hvor det klæder La Bohème at blive opsat i sin reneste form, uden at det på nogen måde bliver primitivt. Her har holdet bag ramt en skøn balance mellem primitivitet og intimitet.

For at underbygge den nærværende essens af La Bohème var det store symfoniorkester skiftet ud med et spinkelt, lille orkester på 8 mand – et kammerarrangement til La Bohème! Den idé virkede før forestillingen næsten umulig. Men Puccinis store musik er blevet kogt ned til det lille orkester, fra CPH Opera Festival og Copenhagen Phil, bestående af strygekvartet, akkordeon, klaver, bas og klarinet. Orkestret fungerede, passede til lejligheden og understøttede dramaet på scenen på fin vis.

Orkestret bidrog desuden til den 1920’er-stemning, man oplevede i forestillingen. Instruktør Amy Lane fra Royal Opera House i London har placeret dramaet i en tidsmaskine og sætter kursen mod 1920. Handlingsforløbet transporteres fra 1800-tallets latinerkvarter til det kreativt eksploderende digter- og jazzmiljø i Byernes By et halvt århundrede senere. Særligt i det oprindelige 2. akt, der foregår juleaften på restauranten, kunne de brølende 20’ere mærkes. Det gjaldt både det musikalske arrangement, hvor man nærmest kunne fornemme Piaf og Aznavour, og i scenografi og særligt kostumer, der skreg af pangfarver og overdrevne accessories.

Forestillingens sangere gled lige ind i opsætningens aura af passion, intimitet, drama og nærvær. Særligt de to kærlighedshistorier, Mimi og Rodolfo, sunget af Yana Kleyn og Peter Lodahl, samt Musetta og Marcello, sunget af Helle Gössler og Mark Stone, markerede sig. Mark Stone brillerede fra første skridt, han satte på scenen, og han blev kun bedre af den over-, men velspillede og velsungne Helle Gössler som Musetta.

Hele første akt, hvor kærligheden indledes mellem Mimi og Rodolfo, med arier som ”Chi è là?”, ”Che gelida manina”, ”Sì, Mi chiamano Mimì” og ”O soave fanciulla”, der efter min mening er noget af det smukkeste fra operaens verden, var flot sunget med en sprudlende kemi mellem Lodahl og Kleyn, der fortsatte forestillingen igennem.

Hvor højt jeg end elsker Østre Gasværk Teaters scenerum, blev dette det eneste ”men” for forestillingen. Idéen om den intime La Bohème var kørt helt i stilling og veludført, men for mig blev Østre Gasværks smukke scenesal desværre en tand for stor til den spinkle, fine intimitet, der foregik på scenen. Forestillingen mistede noget af sit nærvær, hvis man kom for langt væk fra scenen.

At operaen har fundet vej til Østre Gasværk Teater er en glæde og en gave for det danske teaterpublikum. At opleve opera, og så endda La Bohème, på Østre Gasværk Teater, uden for sine vante rammer på den store scene i Operaen, var en sand fornøjelse. Det var noget af et aftryk at sætte, og forhåbentlig er det begyndelsen på en ny tradition for teatret.

Østerbro Teater, Østre Gasværk Teater og CPH Opera Festival

Østre Gasværk Teater, Nyborggade 17, 2100 København Ø

Spilleperiode: 16. november–8. december 2019

Set den 16. november 2019

Fotos: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://operafestival.dk/2019/program/la-boheme

eller

Medvirkende: Peter Lodahl, Yana Kleyn, Mark Stone, Yunpeng Wang, Jens Søndergaard, Helle Gössler, Nicolai Elsberg, Magnus Gislason, Cecilia Lindwall, Anne-Kristine Skov, Sidsel Aja Eriksen, Jessica Villarreal Villumsen, Torben Kirkegaard, Jonathan von Schwanenflügel, Patrick Egersborg og Kristian Krebs

Kapelmester: Ulrich Stærk

Orkester: Ulrich Stærk, Anders Singh Vesterdahl og Adam Simonsen (CPH Opera Festival) og Jon Gjesme, Kirstine Futtrup, Eva Katrine Dalsgaard, Theodor Lyngstad og Andrew Stalker (Copenhagen Phil)

Instruktion og koncept: Amy Lane

Scenografi og kostumedesign: Emma Ryott

Lysdesigner: Charlie Morgan Jones

Idé og musikalsk koncept: Peter Lodahl

Komponist: Giacomo Puccini

Varighed: Ca. 2 timer og 10 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Lav sol, Aarhus Teater

Af Anne Sophie Parsons   På mange måder var det stilheden før scifi-stormen, som ...

Anmeldelse: Triplex & Nomade, Tivoli (Tivoli Ballet Teater)

Af Henriette Devantier   Man må sige at Pantomimeteatrets dansere fra Tivoli Ballet Teater ...

Anmeldelse: Bosch’ drøm, Repubublique

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Hieronymus Bosch’ værker kommer til live på ...

Anmeldelse: VOKS, Bådteatret (Teater Hvis)

Af Jacob Riegels   På vejen ned i Bådteatrets skrog vurderer jeg mine forventninger. ...