Anmeldelse: Lyden af de skuldre vi står på, Aarhus Teater
Af Caroline Schrøder
Den danske sangskat har fået en ny lyd. Som åbning på den nye teatersæson og Aarhus Festuge, har Simon Kvamm, bedst kendt som forsanger i Nephew, i samarbejde med Marie Koldkjær Højlund, der spiller i bandet Marybell Katastrophy, komponeret nye, elektroniske melodier til nogle af de mest elskede danske salmer og sange. Med festugens tema ”Bridging” som ledestjerne bygger ’Lyden af de skuldre vi står på’ bro mellem vores musikalske arv og nutidens elektroniske univers.
Den danske sangskat har fået en ny lyd. Elektroniske klange, autotune og hurtige trommer vrimler ud i salen. Disse nye og anderledes lyde til klassikerne er komponeret og arrangeret af Simon Kvamm og Marie Koldkjær Højlund. I halvandet år har de samarbejdet med Aarhus Teater på et projekt, der efter deres eget udsagn skulle støve den danske sangskat af og vise sangenes tidsløse kvaliteter frem. Projektet har udviklet sig til teaterkoncerten ’Lyden af de skuldre vi står på’.
Lydmæssigt er resultatet betagende. Om man er til elektronisk musik eller ej, bliver man forbavset over, hvor virkningsfuldt det er, når autotune og synth fjerner det højtidelige og blotter de gamle salmers inderste kerne. Det sker blandt andet i ”Drømte mig en drøm i nat”, der forvandles fra en middelaldersang til noget, der lyder som et hit på P3. Når middelaldertonerne erstattes med en pulserende natklubstemning, går det op for én, hvad sangen egentlig handler om: Lyst og begær.
Med til kvaliteten af lydbilledet må skuespillernes mangfoldige sangstemmer nævnes. I duetten ”Agnete og Havmanden” mødes Ariam Kashefs fuldstændig manipulerede stemme med operasanger Lisbeth Baslevs klassiske røst. Sangen er uden instrumentation, og i den bare konfrontation mellem autotunen og den klangfulde opera, bliver lyden så fascinerende og anderledes, at man lytter ekstra opmærksomt med på hvert eneste ord og frasering. Blandingen af klassisk sangteknik og elektroniske effekter er, ligesom musikkens genremøde, utrolig skørt. Men det virker.
I ægte teaterkoncertstil trækkes publikum ind i en montagefortælling, hvor hver sang får sit eget udtryk. Christian Albrechtsens kostumer og kulisser er i konstant forandring, hvor sangene konkurrerer med hinanden om at have det vildeste sceneshow.
Desværre virker det som om, at kostumerne og kulisserne er blevet vigtigere end selve skuespillet. Som helhed er skuespillet meget stift og anonymt. De fælles dansekoreografier er enkle, og så gentagende, at skuespillerne forvandles til én stor gruppe statister, der uden ledende karakterer til at drive scenerne frem ikke rigtig bidrager til oplevelsen af musikken.
I manglen på skuespillermæssig drivkraft, bliver kostumerne og kulisserne meget bærerne for scenerne. Det er deres foranderlighed og opståen, der skaber dramatikken, men storslåede kulisser og gakkede kostumer kan ikke gøre arbejdet alene, og som helhed bliver det visuelle sceneshow aldrig rigtig interessant.
Dette resulterede i, at jeg ofte sad med ambivalente følelser under forestillingen. På den ene side var jeg forundret og fascineret af musikken, men kom samtidig til at kede mig en smule, da der ikke rigtig var noget rigtig spændende at se på scenen. Kostumer og kulisser var flotte, helt bestemt, men selv en kæmpe discokugle eller kæmpe, roterende kulisser bliver hule, uden skuespil til at fortolke og fortælle om kulissernes univers. Teaterkoncerter er ofte i sin genre meget abstrakte i sin handling, men i ’Lyden af de skuldre vi står på’ blev sceneshowet og skuespillet for intetsigende til mig.
Men ’Lyden af de skuldre vi står på’ kan noget. Den kan præsentere publikum for en række fragmenterede, bizarre versioner af de mest traditionelle sange, vi har i Danmark, og stadig frembringe lysten til at synge. Og det er vel det helt unikke ved at høre vores sangskat udfoldet, om lyden så er klassisk eller elektronisk. Den er lyden af de skuldre, vi står på – men også lyden, som vi gennem lyst og sang, giver videre. Og det er lyden, som du skal gå efter på Aarhus Teater.
Aarhus Teater, Store Scene, Teatergaden, 8000 Aarhus C
Spilleperiode: 24. august–30. september 2017
Set den 24. august 2017
Foto: Emilia Theresa
Lyst til at købe billet? Se nærmere her
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod