Anmeldelse: Mæt af dage, Teatret Svalegangen

By: Lise Barslev
On: 26. oktober 2018

Af Lise Barslev

Er det ikke meget naturligt at ville dø, hvis man ligger som en grøntsag i en hospitalsseng og ikke kan noget som helst, ikke engang kommunikere? Men hvad hvis man har det sådan og slet ikke fejler noget? Har man så en depression? Og hvis man heller ikke har det, hvor står man så? Nogle af disse problematikker bliver der sat nu fokus på, når Teatret Svalegangen kommer med forestillingen Mæt af dage

Lige denne følelse går vores hovedperson rundt med. Karen (Anne Nøhr Tolstrup) har forsøgt alt. Hun har været ved lægen, psykologen, fået en masse medicin og hendes kæreste Esben (Albert Stein Ankerstjerne), har gjort alt, hvad der står i hans magt for at hjælpe Karen, som han elsker så høj. Trods alle disse forsøg går Karen stadig rundt med en smerte i maven, som fylder hendes liv, og hun bliver overtaget af mørket.

Jakob Hannibal og Kirstine Hedrup er forestillingens to sidste skuespillere og de spiller en vigtig rolle, som forskellige karakterer, som giver modspil til de to hovedroller, f.eks. som Karens psykolog og Esbens bedste ven.

Mæt af dage er anderledes end andre teaterstykker, jeg har set på mange forskellige måder. For det første sidder publikum ikke i en teatersal, som man kender den. Karin Gille har skabt ét stort hvidt rum med en form for tribune i 2 trin, som man sidder på, og dette gør, at publikum kommer helt tæt på handlingen og næsten bliver en del af Karen og Esbens kamp mod Karens mørke. Mon der er et lys for enden?

For det andet så spiller Virtual Reality-brillerne en vigtig rolle i forestillingen. Publikum kan bogstaveligt talt låne Karens øjne og se noget af handlingen igennem dem. Det binder forestillingen sammen, da Virtual Reality-brillerne blev brugt både i starten og slutningen af forestillingen. Dette element var jeg ret vild med, for det er noget, jeg aldrig har set før i et teaterstykke, og jeg kunne rigtig godt lide, hvad det bidrog med til forestillingen.

For det tredje så er handlingen ret kontroversiel, idet en ung kvinde med hele livet foran hende, som ikke har en livstruende diagnose hverken fysisk eller psykisk, gerne vil gøre en ende på hende liv. Thomas Markmanns tekst er her et modig og spændende indspark i debatten, selvom den ikke er lige stærk alle steder. Det er ikke noget, som man så tit snakker om, fordi det er sådan en forfærdelig tanke. Det sætter begrebet aktiv dødshjælp i et helt nyt lys, og faktisk også begrebet lidelse. For Karen udtrykker jo, at hun lider og i sådan en grad, at det kan minde om en med en terminal sygdom. Skal hun så ikke også gøres fri fra hendes lidelser?

Alt i alt er det en fin forestilling. Dog så var det ikke rigtig noget for mig. Jeg forsøger at være åben overfor alt, men det var bare ikke min kop te. Men det betyder jo ikke at andre ikke kan, få helt vildt meget ud af denne forestilling. Jeg elsker musicals og ellers teater, der kan få mig til at få den der wow- eller aha-følelse, og den fik jeg ikke rigtig her. Jeg siger ikke, at den følelse skal komme fra masser musik og store dansenumre; den kan sagtens komme fra det følelsesmæssige. Jeg kunne da også se, at andre i publikum, blev meget berørt af forestillingen, men den rørte aldrig rigtig mig.

Jeg er dog helt sikker på, at den vil sætte mange følelser og tanker i gang hos andre. Mæt af dage er et fint indspark i både den følelsesmæssige, etiske og politiske debat om aktiv dødshjælp og døden i det hele taget.

Teatret Svalegangen, Ny Sal, Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 20. oktober-24. november 2018

Set den 24. oktober 2018

Fotos: Montgomery

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.svalegangen.dk/forestillinger/egne-forestillinger/2018-2019/maet-af-dage/

Medvirkende: Albert Stein Ankerstjerne, Anna Nøhr Tolstrup, Jakob Hannibal og Kirstine Hedrup

Tekst: Thomas Markmann

Instruktion: Anna Schulinzeuthen

Scenograf: Karin Gille

VR-produktion: Mannd

Lyddesign: Anton Bast