Anmeldelse: Tak for mad, Xenon, Teater-Huset (Teater PRAXIS)

Af Sofie Riis Endahl

 

Madteater er det nye sort. København er plastret til med plakater for ”Babettes Gæstebud”. Men til dem, der ikke har lyst til eller mulighed for at bruge 1.500 kr. på en enkelt aften, spiller forestillingen Tak for mad, hvor man får hele 5-retter og underholdning for kun 295 kr. (265 kr. med ung-rabat). Det lyder næsten for godt til at være sandt, ikk’? Det var det også på nogle punkter.

Lad mig først og fremmest slå fast, at maden var fantastisk! Uden at være madanmelder kan jeg sige, at den var nytænkende og bare aldeles velsmagende. 295 kr. for de fem retter selv uden underholdning er fundet til prisen. Og egentligt ville måltidet også have været bedre uden underholdning.

Som gæst bliver man af tre fnisende piger (Maria Strand Renberg, Sara Skei Fostvedt og Amalie Ulla Pontoppidan Witt) i græskarkostumer inviteret indenfor i et sort rum med et langbord dækket op med efterårsblade og service. Her sidder alle 12 publikummer, og der bliver lagt op til samtaler på tværs af bekendtskaber, mens vinen bliver serveret. Da den første småakavede tavshed er brudt, er dette skam rigtig hyggeligt, og de andre mennesker var både søde og interessante at tale med. Men netop som samtalen var kommet i gang, bliver vi afbrudt af de tre græskarpiger, der på fjollet vis serverer første ret: Græskarsuppe.

Som førnævnt yderst velsmagende, indtil de tre piger stiller sig op og synes, de skal fortælle, hvor meget et græskar minder om en penis og andre kønsdele. Så skulle jeg ikke have mere at spise. Der blev smågrinet i medlidenhed rundt omkring ved bordet, mens jeg selv var ved at flygte ud af lokalet, fordi det simpelthen var så grænseoverskridende at sidde med 12 fremmede mennesker og skulle tage stilling til sådan noget. To af græskarpigerne var norske, så man skulle gøre sig umage med at forstå, hvad de sagde.

Forestillingen blev heldigvis bedre. Pigerne førte os gennem retterne: Toast med vegansk ost, hvor de bevægede sig rundt i abstrakte, meningsløse bevægelser, mens publikum tålmodigt ventede på, at vi forsvandt, så vi kunne spise og snakke videre. Derefter torskeceviche, hvor lyset blev blåt, og vi blev ført under vandet, mens pigerne sang en ganske hyggelig torskesang, som fungerede udmærket.

Så hovedretten: And, hvor pigerne kom frem i jægerkostumer og på dramatisk vis skød en and, hvorefter fjerene blev kastet gennem luften i en lang sørgesang for anden. Hvis man virkelig vil have sådanne vegetariske budskaber igennem, forstår jeg ikke, hvorfor man ikke bare serverer en vegetarisk menu.

Sidst var desserten beignet med chokoladeganache, hvor den ene af pigerne skulle op og gå på bordet i en kæmpe kjole, så hun væltede vinflasken, og vi måtte holde på både tallerken og glas for ikke, at de også væltede.

Generelt for forestillingen var, at selskabet var hyggeligt, og det var ærgerligt hver gang, der blev afbrudt med performance. Egentligt havde det hele været hyggeligere uden. Jeg kan egentligt godt lide idéen bag forestillingen med at udforske madens univers, men det synes jeg ikke, var det, der skete i forestillingen. Det var bare fjollet, meningsløs, overdrevent skuespil, som ingen rigtig vidste, hvad skulle til for.

Det var svært at finde en rød tråd i forestillingen, og jeg sidder stadig tilbage med følelsen af, at jeg har misforstået noget – for jeg kan ikke finde intentionen med forestillingen.

Dog havde jeg alt i alt en rigtig hyggelig aften, selvom jeg aldrig tror, jeg har spist 5 retter på den halvanden time, forestillingen tog, før. Egentligt lyder halvanden time af lidt, men hvis forestillingen havde været længere, havde jeg følt, den trak ud. De 5 retter var desuden godt disponeret, så man blev mæt, men ikke overmæt.

Jeg gik derfra med en underlig, men god oplevelse – og hvis man vil have en billig teateroplevelse med god mad, vil jeg klart anbefale at købe billetter. Kom dog ikke for performancedelen, for den er manglede bid og kant, men mest af alt mening. Performancedelen mindede desværre lidt om at spise ris krydret med sukker. Mest af alt malplaceret.

Men titlen passede – for jeg vil da sige ”tak for mad”!

 

Teater PRAXIS

Xenon, Teater-Huset, Rådhusstræde 13, 1466 København K

Spilleperiode: 19. oktober-3. november 2018

Set den 24. oktober 2018 

Foto: Andreas Strand Renberg

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://teaterpraxis.wixsite.com/teaterpraxis/kopi-af-salonaftener

Medvirkende: Maria Strand Renberg, Sara Skei Fostvedt og Amalie Ulla Pontoppidan Witt

Mad af: Marco Maccarini

Varighed: Ca. 1 timer og 30 minutter uden pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod