Anmeldelse: Manifest for skrøbelige autoriteter, Aarhus Teater
Af Anne Sophie Parsons
Pinlig tavshed, tabubelagte indrømmelser igennem selvudleveringer og akavethed til tåkrummende tårnhøjder. Aarhus Teaters nuværende husdramatiker Nanna Cecilie Bangs seneste forestilling er en udforskning af det ekstremt kejtede og det ubehageligt intime på en overvindende måde, som ikke alene belyser unge menneskers usikkerhed i den moderne verden, men også veloverlagt kigger forholdet imellem skuespillere og publikum efter i sømmene.
Manifest for skrøbelige autoriteter leger modsætningsfyldt med sin titel, ved præcist at omhandle udsagn fra præcist anti-autoritære unge kvindeskikkelser, der alle med søgende, tvivlende, traumatiserede og vrede ord, gransker deres ståsted i livet som vajende eksistenser. Igennem en række monologer fra de tre skuespillere krænger karakterernes sjælen på vrangen foran det lille, intime publikum, men i lige så høj grad forventer de også at få en respons fra selvsamme beskuere i teaterstykkets pink-beklædte rum, når monologerne bl.a. omhandler selvmordstrang, voldtægtsfantasier og dysfunktionelle forhold til forældrene.
Scenografien af David Gehrt er på sit mest minimalistisk, men rent sat med pink vægophæng, hvide T-shirts og jeans, mens lysdesign af Kim Glud og Mikkel Ove er ren stand-up-spotlight, med supplerende lyddesign af Andreas A. Carlsen, som sætter prikken over i’et med en catchy popsang til at understrege det lyserøde univers som parodisk iscenesættelse.
Nanna Cecilie Bangs tekst og iscenesættelse af Manifest for skrøbelige autoriteter er en teaterforestilling, som arbejder med en tiltænkt meta-tilgang til sig selv. Ophævelsen af et distanceret forhold imellem skuespillerne som rene aktører og publikum som passive iagttagere udpeges flere gange i løbet af stykket, f.eks. når et decideret fysisk, men i lige så høj grad figurativt scenetæppe hives væk for at blotte backstage-rum, hvor enhver illusion omkring teatralsk afstandstagen knuses.
Igennem stykkets opbygning omkring toneangivende akter – fødsel, død, fødsel igen – gennemgås alt fra dominerende sex til frygten for at gentage sine forældres fejltagelse og traumatisere sit barn, hvilket brydes i form af intermezzo-indspark med uventet, akavet fællesdans og solo-sang, der strækker sig i en intenderet uendelighed. Forestillingen kredser derfor også tilbage til manifestet, som titlen læner sig op ad, som en fremsagt ode til det fejlfulde, grædende og uperfekte menneske, der bl.a. må tage hovedpinepiller for at holde sin far ud.
Tre skuespillere bærer konceptet sikkert frem i form af Mette Klakstein Wiberg, Durita Dahl Andreassen og Camilla Lau; alle unge skud på skuespillerstammen i med pondus med deres flukturering imellem påtrængende forsvarsforladte og eksploderende karakterer. I et referenceunivers, hvor karaktererne sammenligner sig selv med katte eller danser i lyserøde tylskørter hevet uden på tøjet, for at pointere latteligørelsens performance som koncept.
Manifest for skrøbelige autoriteter står og falder dog i kraft af sit afsøgende forhold til grænsen imellem nøgen oprigtighed og publikumsengagement. Derfor bliver det også en smagssag, om man kan er begejstret for det velvidende meta-spotlight, som kastes på skuespillet igennem sin fremhævede kejtethed og ufiltrerede ordstrøm.
Aarhus Teater, Studio, Teatergaden, 8000 Aarhus C
Spilleperiode: 12. september-10. oktober 2019
Set den 18. september 2019
Fotos: Anna Marin
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Mette Klakstein Wiberg, Durita Dahl Andreassen og Camilla Lau
Tekst og iscenesættelse: Nanna Cecilie Bang
Scenografi: David Gehrt
Lysdesign: Kim Glud, Mikkel Ove
Lyddesign: Andreas A. Carlsen
Varighed: Ca. 75 min. uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod