Anmeldelse: Fashion – et fix af forførelse, Teater Får302 (Teater Får302 & Theatre Academy of Helsinki)

Af Jonathan Stahlschmidt

Jeg havde lagt mærke til den måske 40-50 år gamle Akai-spolebånds-afspiller i foyeren på Teater Får302. Og jeg nåede faktisk at tænke over om den altid havde stået der, på en hylde i et hjørne. Blandt bøger og andet pynt. Jeg troede, at den kun var dekorativ, men jeg havde også en klar fornemmelse af, at jeg ikke havde set den før. Og jeg har ellers været i den foyer adskillige gange. Så ringer forhuspersonalet med klokken. Og tænder for spolebåndet. Et let guitarriff fylder foyeren. En mandlig stemme fortæller os om mode – fashion – og om dets overordnede virkning og formål. ”Fashion er den hud vi selv vælger. Den måde vi viser os for hinanden. Det her er mig – i dag.”

Jeg bliver med det samme selvbevidst. Jeg har taget udelukkende sort tøj på, med undtagelse af mine brune ruskindsstøvler. Jeg tænker på, at min kæreste i dag forkælede sig med at købe en ny hvid sweater. Jeg kigger på hende og på sweateren. Og så går vi ind. Eller rettere, vi går ud på gaden igen for at gå ind i den tilstødende opgang, hvor Får302’s lille scene befinder sig.

Jeg har før oplevet, at den særligt intime afstand mellem scenegulv og publikumsrækker har bidraget til unikke førstehåndsindtryk. De har haft spillere stående stille som saltstøtter fra dørene åbnes, de har dækket kukkassen med glasmure og fyldt røg i hele scenerummet etc. Denne gang er det spejle. Vi sætter os overfor fire spejle der fuldstændigt dækker vores udsyn til scenen. Og det er dette, der betager folk allermest ser det ud til: Dem selv. Jeg har som sagt oplevet at komme ind til mange interessante tableauer i dette rum, men det er første gang jeg oplever halvdelen af publikum begynder at tage billeder af det. Interessant og slående på en måde. der får mig til at tænke at forestillingen allerede er i gang.

Og da den så rent faktisk gør, bliver det en lidt anden oplevelse. De fire unge finske medvirkende introducerer sig selv ordløst i en eskalerende koreografi der går fra catwalk-poses til pornoagtig fashion-whoring-around. Spejlene bliver kørt ud til siden og afslører Birgitte Prins og Charlotte Munksgaard i deres fantastiske kostumer (mere om det senere), og hele modeorgiet holder inde.

Replikkerne er mestendels en forarbejdning af tekster skrevet af Otto von Busch, en modeforsker der især har beskæftiget sig med de drabelige aspekter af fashion-filosofi. De indgår som en slags call-and-response mantraer. Meningen lader til at de skal have næsten religiøs karakter. Og det er til at starte med meget godt hjulpet på vej af Nicholas Nybros kostumer, der får Birgitte og Charlotte til at ligne autoritære karakterer fra enten ”Handmaid’s Tale” eller ”Hunger Games”. Og deres autoritet skinner virkelig igennem. Men også i kraft af deres overlegne præstation. Det kan skyldes, at Prins og Munksgaard kender Får302’s scene enormt godt, og at de fire finske ynglinge er transplanteret fra en finsk teaterskole. Alt i alt er resultatet også, at scenen virker overfyldt. Hvilket fører mig til et hændeligt, men ærgerligt uheld.

Antonia Henn fra Finland spiller forestillingen med det ene ben i gips. Og dette forstærker to ting, der i forvejen sprang i øjnene på mig. Det, der er en fordel ved at spille på en større scene, er oftest det tomme rum mellem spillerne. Det kan bruges som redskab til at skabe spænding og æstetisk skønhed. Med seks medvirkende på en så lille scene risikerer man, at arrangementer får en kluntet karakter. At Henn går på scenen alligevel og bestemt ikke underperformer er meget prisværdigt. Men overgange og koreografier, der i forvejen ikke har det finpudsede og lette over sig lider yderligere under en brav men uundgåeligt reduceret indsats fra en sjettedel af de medvirkende.

Desuden får jeg efter en smule detektivarbejde bekræftet min hypotese om, at de i forestillingen har været nødsaget til at ændre på visse scener og arrangementer i sidste øjeblik. I en forestilling hvor historiefortællingen hænger på heftig symbolik og citater fra andre oprindelige tekstuniverser, bliver man hægtet af mere og mere i løbet af lange sekvenser med overgange grænsende til det stakkerede.

Jeg har alligevel lyst til at give en hel dråbe oveni hatten takket være Birgitte Prins’ uforlignelige kontrol over krop og mimik. I samarbejde med en ambitiøs kostumier, kommer hun altid til sin ret med sin superevne til at svæve henover scenen bærende på kilovis af tekstiler, mens hun sender sit deadpan-blik ud over publikumsrækkerne. Men selv den sekvens, hvor hun udfører finmotoriske gulv-øvelser som var det en ekstremsport, bliver for lang i spyttet. Der er for meget visuelt ”larm” og for lidt tomrum.

Der er vigtige pointer at hente fra Otto von Buschs forfatterskab. Og det er stadig, hvis ikke i endnu højere grad, et relevant emne til film og forestillinger. Jeg tror også at man får mere ud af forestillingen hvis man var stor fan af von Busch og havde et mere nært kendskab til teksterne end jeg har. Men for menigmand bliver det en opgave at sidde og følge med og få en essens med fra Fashion – et fix af forførelse, der med sine seks medvirkende og tre forskellige sprog ikke blev til den samme oplevelse, som jeg før har været vant til på Teater Får302.

Det er altid en oplevelse at komme på Toldbodgade. Ned i foyeren og op i salen og ned i foyeren igen. Nogle gange rammer det bare mere plet end andre. Og jeg glæder mig stadig til næste gang. Det gør jeg altid.

Teater Får302 & Theatre Academy of Helsinki

Teater Får302, Toldbodgade 6, 1253 København K

Spilleperiode: 28. september-26. oktober 2019

Set den 30. september 2019

Fotos: Søren Meisner

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Birgitte Prins, Charlotte Elizabeth Munksgaard, Antonia Henn, Emilia Jansson, Martin Paul & Karolina Surma-Aho

Dramaturg: Tine Byrdal

Tekster: Otto Von Busch/Ralf Wronsov & Holdet

Instruktør: Anders Carlsson

Scenograf og kostumier: Nicholas Nybro

Varighed: Ca. 1 time og 15 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Nordisk Fjer, Det Røde Rum, Det Kongelige Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   Kan man omsætte en af Danmarkshistoriens største erhvervsskandaler til ...

Anmeldelse: Mæt af dage, Teatret Svalegangen

Af Lise Barslev   Er det ikke meget naturligt at ville dø, hvis man ...

Anmeldelse: Chess, Tivoli (Mikkel Rønnow & TOCA Records)

Af Ea Melissa Christiansen   ”Alle mennesker spiller et spil.” Musicalklassikeren Chess havde forleden ...

Anmeldelse: Lyden af de skuldre vi står på, Aarhus Teater

Af Caroline Schrøder    Den danske sangskat har fået en ny lyd. Som åbning ...