Anmeldelse: Maria Stuarda, Det Kongelige Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Gaetano Donizettis bel canto-opera Maria Stuarda blev uropført i Napoli 1834, hvor der dog var en anden libretto, da censuren havde forbudt den originale libretto. Den originale libretto blev anvendt ved en ny opførelse i Milano i 1835, og også denne gang forbød censuren librettoen. Operaen blev derefter først opført i 1958, og først nu har den endelig fundet vej til Det Kongelige Teater.
Librettoen er baseret på den tyske forfatter Friedrich Schillers tragedie ”Maria Stuart”. Omdrejningspunktet for historien er striden mellem de to dronninger Maria II Stuart af Skotland og Elizabeth I af England. Striden mellem de to er historisk korrekt, ligesom at det var Dronning Elizabeth I’s skyld, at Maria II Stuart blev henrettet. Dog er konfrontationen og mødet mellem de to dronninger og kærlighedshistorien mellem Marie Stuart og Robert Dudley Leicester ikke historisk korrekt. Der er derfor taget nogle historiske friheder, men udgangspunktet er virkelige begivenheder.

Det er ikke selve henrettelsen, der er i centrum her. Iscenesættelsen forfalder heldigvis ikke til denne wauw-effekt. Det er i stedet dramaet mellem de to dronninger, så det i stedet bliver en opera om kærlighed og passion og ikke mindst om magt(kampe) og mord. De emner får iscenesætter Mariame Clément ganske fornemt frem. Emnerne er universelle, som findes til enhver tid. Vi forskydes også i tiden, når vi får lov at opleve Elizabeth I’s liv og vej til magten. Men hvor vi befinder os tidsmæssigt i opsætningen er ikke altid helt klart, når moderne remedier som en telefon og kameraer finder vej, ligesom deres brug ikke tilføjer noget til historien. Det er dog en mindre anke.

Alle solisterne leverede denne aften toppræstationer, og man mærker tydeligt, at sangen er fokus. Elisabeth Jansson sang Elizabeth I med volumen, autoritet og temperament, ligesom vi også fornemmer lidenskaben, men også usikkerheden og sprækkerne, der efterhånden kommer i panseret, når følelser og fornuft kæmper. Giselle Stille sang Maria II Stuart med inderlighed og lidenskab, men også med afsky for modstanderen. Både vokalt og dramatisk tegner de dermed fine billede af de to stærke kvinder, der står overfor hinanden.

Galeano Salas har både fylde og følelse og rigelig kærlighed som Jarlen af Leicester. Johanne Bock, Theodore Platt og Henning von Schulmann leverer også gode præstationer i fortællingens biroller.
Musikken er både smuk, let og dramatisk på samme tid, og dirigent Paolo Arrivabeni sørger for, at Det Kongelige Kapel også denne aften er ganske velspillende.

Julia Hansens scenografi består ved første øjekast af en lettere bastant væg af træ. Men snart åbenbarer den sig, og indenfor kassen er nu tre rammer, hvori og hvorfra handlingen ledes frem som på tidstypiske malerier. Den bliver dog også lidt statisk, når al handlingen skal puttes ind i denne kasse. Scenografien er centreret omkring midten, hvilket kan gøre det svært at følge med i det hele, hvis man sidder på siderne i salen, i hvert fald i Operaen. Lyset skifter efter stemningerne i historien, om end Ulrik Gads forskelligartede lys til tider bliver lidt for meget lysshow. Julia Hansen står også bag de fine tidstypiske kostumer.
Maria Stuarda er historien om to af historiens stærke kvinder, og det er særligt også de ro rivaliserende kvinder, Elisabeth Jansson som Elisabeth I og Giselle Stille som Maria II Stuart, der sikkert synger operaen hjem. Lad os endelig få operaen at se igen, men det ville ikke gøre noget i en anden scenografi.
Det Kongelige Teater i samarbejde med Grand Théâtre de Genève
Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K
Spilleperiode: 16. januar-8. februar 2025
Set den 16. januar 2025
Fotos: Camilla Winther
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20242025/opera/maria-stuarda?section=top
Medvirkende: Elisabeth Jansson, Gisela Stille, Johanne Bock, Galeano Salas, Theodore Platt og Henning von Schulman samt Det Kongelige Operakor
Komponist: Gaetano Donizetti
Librettist: Giuseppe Bardari
Dirigent: Paolo Arrivabeni
Orkester: Det Kongelige Teater
Instruktør: Mariame Clément
Genopsætningsinstruktør: Jean-Michel Criqui
Scenografi: Julia Hansen
Lysdesign: Ulrik Gad
Kostumedesign: Julia Hansen
Koreografi: Mathieu Guilhaumon
Varighed: Ca. 2 timer og 40 minutter inkl. pause
Forestillingen synges på italiensk med danske og engelske overtekster
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod


