Anmeldelse: Peer Gynt, Det Kongelige Teater

Af Christian Skovgaard Hansen

”Peer, du lyver!” Peers mor Åse er sur, da Peer igen kommer med en fantasifuld historie i stedet for sandheden. Peer lever et noget letsindigt og uansvarligt liv, hvor han drømmer sig gennem livet, og han undgår at binde og at træffe forpligtende valg. Han er bondesønnen, der flygter ind i fantasien. Efter at have stjålet en pige til brud fra nabogården, går det heller ikke, og han flygter op i bjergene, hvor han lever mellem troldene. Han møder sin kærlighed Solveig, som bliver et vist anker i hans liv.

Peer Gynt er baseret på Henrik Ibsens (1828-1906) dramatiske digt far 1867 af samme navn, og digtet var baseret på et norsk folkesagn af Asbjørnsen. Men der er ikke meget af den oprindelige historie tilbage i denne opsætning på Skuespilhusets Store Scene. Og dog. I Anja Behrens bearbejdelse og iscenesættelse møder vi Peer Gynt på hans dødsleje. Her rejser han dybere og dybere ind i sindets mørke, hvor han som i en feberdrøm konfronteres med livet, fortrængningerne, handlingerne og virkeligheden – eller manglen på samme. Her oplever vi dele af Ibsens oprindelige fortælling i glimt, når Peer ser tilbage på livets gang.

Det er ikke en uinteressant tilgang til fortællingen, og Behrens drager nogle interessante tanker frem om livet og de konsekvenser, som vi tager. Løgn og sandhed og ikke mindst drøm og mareridt smelter sammen i et dystert univers, hvor relationer både skabes, svækkes og mistes.

Historien er komprimeret til lige under halvanden time, hvilket ikke gør det nemmere at følge med. Men selvom der tages udgangspunkt i Ibsens klassiker, og selvom der er en vis del af den oprindelige historie tilbage, kan den være svær at finde rundt i, hvis man ikke kender Ibsens historie, og først et godt stykke inde i historien er man nogenlunde med. Dét er forestillingens største svaghed. Det kan derfor anbefales at læse Ibsens klassiker, før man ser forestillingen.

I Behrens iscenesættelse behandles historien i et møde mellem dans og skuespil. Det hele foregår i Karin Gilles dystre og grå scenografi, og ved få, enkle rekvisitter ændrer scenen sig. Rasmus Kreiners videodesign hensætter os til det norske fjeld. Ligesom i Peers liv slipper der kun få, men stærke lyspunkter ind i historien, og det stærke lys, der i starten tændes, slukkes snart. Emil Assing Høyers musik og lydbillede er dystert og insisterende, og det supplerer flot historien og ikke mindst Peers mørke tanker.

Patrick Baurichter spiller titelrollen. Han forandrer sig ikke, uanset hvor i verden Peer nu engang befinder sig. Baurichter er stærk og nærværende, og følelserne sidder uden på tøjet. Beskæringen af historien gør dog også, at han til tider bliver lidt for endimensionel. Karen-Lise Mynster spiller rollen som moren Åse mesterligt. Hun er ladt tilbage, og hun prøver at vise styrke og kraft, selvom Peer hjælper ikke ligefrem til, at hun får et bedre liv. Herudover medvirker Fanny Louise Bernth, Elliot Crosset Hove og Karin Heinemeier, som alle leverer fine præstationer, og de og danserne komplementerer hinanden flot og glidende.

Herudover medvirker fire af Dansk Danseteaters dansere, Amancio Gonzalez, Hilde Ingeborg Sandvold, Lukas Hartvig-Møller og Jessica Lyall, og de har sammen med Behrens skabt koreografien. De fire dansere danser fornemt med og mod Peer, og bevægelserne supplerer historien naturligt og fængslende. Amancio Gonzalez følger på en og samme tid elegant, men også hårdt og følelsesløst Peer som en skygge, som et alter ego eller som døden, der snart hugger til. Det står ikke helt klar, men han og Baurichter smelter Peer sammen til en.

Behrens’ version af Peer Gynt er er en ny og moderne opsætning af Ibsens klassiker. Dansen og skuespillet smelter fornemt sammen, og vi får en fysisk stærk og smuk fortælling, der sætter fokus på slutningen af Peers liv. Teatret skal vække tanker i os, og ikke alt skal være letspiselig, men det havde ikke gjort noget, at Behrens’ version havde været lidt mere tilgængelig.

Det Kongelige Teater og Dansk Danseteater

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Store Scene, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K

Spilleperiode: 18. januar-28. februar 2025

Set den 18. januar 2025

Fotos: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20242025/skuespil/peer-gynt

Medvirkende: Patrick Bauricther, Karen-Lise Mynster, Fanny Louise Bernth, Elliott Crosset Hove og Karin Bang Heinemeier samt danserne Amancio Gonzalez, Hilde Ingeborg Sandvold, Lukas Hartvig-Møller og Jessica Lyall

Dramatiker: Henrik Ibsen

Iscenesættelse og bearbejdelse: Anja Behrens

Scenografi og kostumedesign: Karin Gille

Musik og lydunivers: Emil Assing Høyer

Lyddesign: Jonas Vest

Videodesign: Rasmus Kreiner

Lysdesign: Súni Joensen

Oversættelse og tekst: Søren R. Fauth

Koreografi: Anja Behrens i samarbejde med Amancio Gonzalez, Lukas Hartvig-Moller, Hilde Ingeborg Sandvold og Jessica Lyall

Cello: Cæcilie Trier

Varighed: Ca. 1 time og 25 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod