Anmeldelse: Maskarade, Den Fynske Opera

Af Mette Herschend

 

Det er altid spændende at prøve noget nyt. Især når noget så klassisk som en Holberg-komedie udsættes for ”moderne” tiltag og en sparekniv. Den Fynske Opera opsætter i en kort periode operaen ’Maskarade’, som jeg har ladet mig fortælle, er ret så ikonisk for den danske operascene. Selvom operaen som genre har flere hundrede år på bagen, er den jo helt ny for mig, og derfor går jeg endnu en gang til denne opgave med mine ydmyge nybegynderbriller på.

’Maskarade’ er en komedie skrevet af Ludvig Holberg i 1724, og i 1906 satte Carl Nielsen sig til skrivebordet sammen med librettisten Vilhelm Andersen og nedfældede musik og ord, så komedien forvandledes til en opera.

Handlingen udspiller sig i 1720’ernes København, hvor de unge mennesker går til maskeradeballer. Her har den unge Leander forelsket sig i en ukendt pige, selvom hans far Jeronimus har lovet ham bort til sin vens datter Leonora. Ifølge Jeronimus er maskerader roden til alt ondt, og han forbyder Leander og tjeneren Henrik at tage til maskerade igen. De to unge mænd sniger sig alligevel til bal, og Jeronimus må klæde sig ud for at hente sin ulydige søn. Da maskerne sidst på aftenen falder, får alle sig noget af en overraskelse.

En Holberg-komedie, det må man have in mente, når man som ungt menneske forventer at blive underholdt. For komedier er for unge mennesker i dag er noget helt andet, så 1700-talshumoren er en præmis, som man må acceptere fra begyndelsen. Historien er sød og til dels morsom, men som der står på hjemmesiden er der tale om ”en klassisk opsætning med et nutidigt twist”. Twistet er jeg faktisk ikke helt klar over, hvor jeg skal finde – der kunne jeg måske godt have brugt en uddybning.

Kunne twistet ligge i, at man har fravalgt et fuldt orkester? Det er i hvert fald her, sparekniven kommer ind i billedet. Jeg savner dog ikke et orkester. De to flygler passer rigtig godt til hele opsætningen og selve scenerummet, som på Den Fynske Opera er meget intimt. Martin Åkerwall og Per Salo formår at spille salen op og fylder rummet med Carl Nielsens musik, som jo alle dage er skøn. Det er meget betagende at lytte til og en stor oplevelse i sig selv.

Af skuespillerne var jeg vild med Jesper Brun-Jensen som faderen Jeronimus. Det er tydeligt, at han er garvet på scenen. Han er let at forstå, hans mimik er tydelig og morsom, og han indtager rollen som den forstokkede ældre herre på en ganske fin måde. Den unge Mette-Maria Øyen som Leonora imponerede mig i høj grad med sin fantastiske stemme. Jeg forundres gang på gang over, at spinkle mennesker kan have så meget lyd i sig! Sikken en kontrol og volumen, hun besidder i sin vokal, og et fint og charmerende udtryk, hun udstråler på scenen – meget imponerende.

Som min ledsager bemærkede, er det også meget forfriskende (og stik imod alle fordomme), at operaen er fyldt med unge skuespillere, når nu komedien handler om den smukke ungdom og de festlige nætter i Københavns gader. Der er et skønt liv på scenen, og jeg ville aldrig have gættet, at størstedelen af dem endnu ikke er færdiguddannede ved Syddansk Musikkonservatorium; stor cadeau til dem for et godt stykke arbejde.

Som sagt er atmosfæren på Den Fynske Opera intim, hvilket jeg synes er en styrke, når man som opera-nybegynder skal forsøge at følge med. Publikum sidder tæt på scenen, så den fysiske afstand til skuespillerne kun er inden for 1 meter, hvis man sidder på første række. Det er en stor hjælp for mig, for hvis jeg ikke lige fanger ordene, sidder jeg så tæt på, at jeg i det mindste kan aflæse sangernes ansigtsudtryk. Det skaber også en kontakt til skuespillerne, som ville være umulig at opnå i f.eks. Operaen, og som virkelig giver denne opera et jordnært og behageligt udtryk.

Kostumerne er prægtige og ligeså grebet fra 1700-tallet. Det er uden tvivl dem, der bærer forestillingens visuelle udtryk, for scenografien er jeg ikke imponeret over. Der er i mine øjne en misklang mellem de fine 1700-talskostumer og bagvæggen, som mest af alt ligner noget fra en revyscene fra 1990’erne. I min optik skulle man hellere have gået hele vejen i 1700-talstemaet med lidt flere klassiske krummelurer, så forestillingen visuelt ville være mere ensartet.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt ’Maskarade’ kan nå ud til de unge teatergængere. Men har du en interesse i Holberg-universet eller et åbent sind med mod på at prøve noget andet i Odenses teaterlandskab, vil du som mig finde forestillingen ganske fornøjelig og en fin appetitvækker til den klassiske operatradition.

 

Den Fynske Opera. Filosofgangen 19, 5000 Odense

Spilleperiode: 24. februar-11. marts 2017

Set den 24. februar 2017

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.denfynskeopera.dk/forestillinger/forestilling/?tx_t3events_events%5Bevent%5D=5&tx_t3events_events%5Baction%5D=show&tx_t3events_events%5Bcontroller%5D=Event&cHash=e68bfdaaba9d4a14782bec490e7fda4d

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod