Anmeldelse: Menneskedyr, Det Kongelige Teater

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Sort. Tankevækkende. Forunderlig. Underligt. Legende. Overraskende. Skævt. Dette er blot nogle af de ord og tanker, som Det Røde Rums ’Menneskdyr’ efterlader i en, når man forlader salen. Forestillingen og dens pointer skal lige have lov at bundfælde sig.

 

 

Når man kommer ind i salen, kan man ikke se scenen.  Lyset tændes, og scenen kommer til skue. Jonas Flys scenografi er enkel og stram, og den passer perfekt til forestillingen. Scenen er bygget op som en grå trappe, som tårner sig fra gulvet og op, i hele scenens bredde med store trin. Eneste brud på denne stramhed er spandene med jord, de øvrige remedier og ikke mindst træstammen, som kan sænkes ned fra loftet. Man føler sig hensat til en klippeformation i naturen, hvor dyrene oprindeligt har haft hjemme, eller måske nærmere til en (abe)grotte i zoologiske have. Dyrene vækkes til live, og de betragter os. Eller betragter vi dem? Hvem er egentlig mennesket, og hvem er egentlig dyret? Interessant og fantastisk tænkt af Fly!

 

Kafkas fortællinger er fulde af dyrefigurer. Kafka beskriver både menneskelige dyr og dyriske mennesker. Vi oplever og balancerer på grænsen mellem det menneskelige og det dyriske. På den måde sammenligner Kafka mennesket med dyret og omvendt. Vi oplever en masse fællestræk mellem mennesket og dyret, og der trækkes en række paralleller. På den ene side kærlighed, sammenhold, hjælpsomhed og fællesskab og på den anden side had, skam, konkurrence, udskillelse og rædsel. Vi oplever hele spektret af menneskets væsen, dets opførsel og dets motiver – eller er det egentlig dyrets ditto, som vi oplever?

 

 

Elisa Kragerups iscenesættelse er igen både flot og fascinerende, og hendes overførelse af Kafkas tekster til drama og handling passer perfekt til Jonas Flys scenografi. Dyrenes væsen og stemmer kommer til sin ret godt suppleret af de musikalske stemmer af komponisten Jeanett Albeck. På den måde får vi vist overgangen fra, hvornår mennesket holder op med at være et menneske, men i stedet bliver et dyr. Det er umuligt at fremhæve en af de 6 medvirkende – Mikkel Arndt, Peter Christoffersen, Marie Dalsgaard, Nicolai Dahl Hamilton, Asbjørn Krogh Nissen og Lila Nobel – frem for de andre. Alle 6 leverer en pragtpræstation for at gøre dyrene menneskelige og ikke mindst omvendt.

 

Vi er vidne til de forskellige dyr og deres sære vaner. Vi er vidne til de 5, som holder den sjette udenfor. Vi er vidne til muldvarpen, som gemmer sig i jorden, til katten efter musen, il hunden, som løber væk og til gribben i træet. Genkendelsen til de menneskelige træk er stor. Er vi virkelig sådan?!

 

Dette spørgsmål får vi ikke svar på. Men ’Menneskedyr’ giver et indblik i den menneskelige natur, så vi selv kan overveje, om hvordan vi egentlig er.

 

 

Allerede efter de første historier og paralleller, aner man, hvor det bærer hen ad. Forestillingen er i forvejen ikke lang (godt fem kvarter), men alligevel kunne den sagtens have tålt en opstramning. Historiernes indhold og pointer gentages, og sammenligningen mellem mennesker og dyr står klart. Det ændrer dog ikke på, at det i det store hele er en seværdig forestilling, hvor man får sat tankerne i gang om, hvordan mennesket egentlig er.

 

Samtidig er det en god lille mulighed for at komme i gang med Kafkas sorte, absurde og forunderlige forfatterskab. Kafkas forfatterskab beskriver, hvordan det enkelte menneske (dyr) kan eksistere og leve i den absurde, meningsløse og tankevækkende verden.

 

 

 

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Det Røde Rum, København K

 

Spiller indtil 23. januar 2016

 

Spilledato: 10. oktober 2015

Fotos: Catrine Zorn

 

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-2015-2016/skuespil/menneskedyr/

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod