Anmeldelse: Midt om natten (2020), Musikhuset Esbjerg (Tivoli, Langkjær Entertainment og Live Nation)

Af Sanne Halkjær Hebsgaard

Mange danskere kender med sikkerhed filmen og forestillingen Midt om natten. Her er mange af de velkendte Kim Larsen- og Gasolin-sange med, og de er noget, mange vil kunne synge med på. Nu er en fornyet udgave af Midt om natten klar; nu tættere på den originale film og med endnu flere sange Kim Larsen- og Gasolin-sange. Den nye rammefortælling, som blev brugt ved opsætningen i 2018, er væk, og er i denne version mere opstrammet og formet således, at den er tættere på den originale film fra 1984.

Forestillingen starter selvfølgelig med sangen, som forestillingen deler navn med, ”Midt om natten”. Her kommer Københavns politi farende ind fra alle sider, bogstaveligt talt. Politiet kommer målrettet flere steder fra publikumsrækkerne og scenen. De skal nemlig have smidt Arnold, Benny og alle deres venner ud af en tom bygning, som de har besat i København. Dette er en meget intens start, som får mig ud at sidde på kanten af stolen af bare spænding.

Scenografien, som er lavet af Marie í Dali, er jeg dybt imponeret over. Især den første scene bliver jeg ekstra betaget af. Her hænger der et scenetæppe på forscenen, hvor der bliver projekteret vinduer på. Oppe på femte sal er der fæstnet nogle bjælker fast, som er basen for Spacys famøse og foruroligende udspring. Her hænger Spacy, som spilles af Mikkel Moltke Hvilsom, i en sele, og så snart han springer, foregår alt i slowmotion. Det fungerer utroligt godt med en forholdsvis sparsom scenografi, for den er lige i kassen.

En stor del af de virkemidler der bliver brugt i forestillingen, er lys. Når politiet kommer og stormer den besatte bygning, bliver flere store lyssøjler brugt. De drejer rundt, ligesom vi kender det fra de politibiler, der er landet over. Man er ikke i tvivl om, at det er det, det blå lys skal symbolisere. Når Rotterne kommer i fuld fart på deres motorcykler, er der påmonteret lys på de styr, de går rundt med. De lyser kraftigt ud på publikum, i takt med hvordan skuespillerne bevæger sig. Det er tydeligt for mig at se, at Frank Grønbæks lysdesign er gennemtænkt til mindste detalje. Dog synes jeg selv, at lyset til tider kan være meget skarpt, når det lyser en direkte i øjnene, hvilket forekommer flere gange. For mig, er det en skam, for jeg må tage mig selv i knibe øjnene sammen og kigge væk et par gange, fordi det bliver for skarpt.

Flere af skuespillerne sætter sine aftryk hos mig, men især Allan Mortensen, som spiller Tusindfryd, gør indtryk på mig. Han er virkelig dygtig til sit arbejde, og han rammer fuldstændig plet med sin udgave af Tusindfryd. Da Allan Mortensen synger ”Langebro”, kan jeg ikke andet end at blive rørt. Der bliver ikke gjort et stort udstyrsstykke ud af fremførelsen af denne sang, så det er hans kontakt til publikummet og hans stemme der fuldstændigt betager mig. Det er som om, han synger sangen lige præcist til mig, fordi han er så meget i kontakt med publikum.

Udover Allan Mortensen synes jeg også, at Lea Thiim Harder leverer en suveræn præstation som Susan Himmelblå. Selvom Lea Thiim Harder ikke er blåøjet som den traditionelle Susan Himmelblå, så er det slet ikke noget, jeg tænker over. Hun har en fantastisk sangstemme, som passer perfekt til alle de sange, Susan Himmelblå synger undervejs i forestillingen. Samtidigt er hendes skuespil helt vidunderligt og overbevisende. Hendes venlige adfærd og kærlighed til hendes far går rent ind. Og når hun slår sig løs i hendes forelskelse i Benny, bliver jeg ikke andet end fuldstændig glad.

Den sidste, jeg bliver nødt til at nævne, er hovedrolleindehaveren Gustav Wolter. Han får virkelig rusket godt og grundigt op i publikum. Hele vejen igennem forestillingen, når han ud over scenekanten, med sine små stikpiller til Arnold, kærligheden til Susan Himmelblå og ikke mindst hans guitarspil. Guitaren er nemlig en vedvarende rekvisit, Gustav Wolter bærer rundt på. Jeg er vild med det enkle guitarspil som langsomt bliver omfanget af korstemmer og musikerne der spiller med. Gustav Wolters guitarspil gå rent ind lige som hans rolle Benny også gør.

Musikken har også en stor plads i forestillingen. Jeg må sige at de musikkere der spiller til forestillingen, er superdygtige. De lader virkelig Kim Larsen komme til sin ret. Musikken er velspillet og fint afpasset med skuespillernes stemmeføring. Samtidigt får musikkerne lov til at være en del af skuespillerne op til flere gange i løbet af forestillingen, i forbindelse med nogle af sangene. Ofte bliver musikkere placeret ved deres instrumenter, og så leverer de et fantastiske numre på stribe. I Midt om natten bliver musikerne en aktiv del af forestillingen uden, at niveauet falder.

Undervejs i forestillingen er der et par slåskampe mellem Rotterne og beboerne på Haveje. Jeg er ikke synderligt imponeret over den første slåskamp mellem disse to grupper. Det er som om, at skuespillerne ikke helt følger hinandens bevægelser, og det bliver derfor i mine øjne en mindre realistisk slåskamp. Selvom jeg kan se, at skuespillerne virkeligt lever sig inden i slåskampen, så er den bare ikke helt i skabet. Derimod synes jeg, at den sidste slåskamp, der er mellem Rotterne og beboerne på Haveje, er virkelig god. Slåskampen foregår i slowmotion til sangen ”Som et strejf af en dråbe”. Det fungerer super godt sammen, og her virker slåskampen realistisk.

Hos mange danskere står Kim Larsen dem nær. Mange er vokset op med hans sange, og finder en vis tryghed i dem. Og man kan med 100 % sikkerhed finde denne tryghed og glæde frem, når man ser Midt om natten. Hele holdet bag Midt om natten leverer en flot præstation, og samtidigt en super flot hyldest til Kim Larsens karriere. Der er rig mulighed for at få sunget med på de velkendte sange, og rock endelig med på publikumsrækkerne, for det gør din siddemand helt sikkert også.

Tivoli, Langkjær Entertainment og Live Nation

Musikhuset Esbjerg, Havnegade 18, 6700 Esbjerg

Spilleperiode: Danmarksturné: 5. februar-28. marts 2020.

Efterfølgende i Tivoli København 2. april-10. maj 2020

Set den 5. februar 2020

Fotos: Søren Malmose

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.tivoli.dk/da/kultur+og+program/teater/2020/midt+om+natten

og

https://www.livenation.dk/show/1253922/midt-om-natten/københavn%20k/2020-04-02/dk

Medvirkende: Gustav Wolter, Troels Malling, Allan Mortensen, Jimmy Jørgensen, Lea Thiim Harder med flere

Manuskript: Heinrich Christensen efter original manuscript af Erik Balling, Henning Bahs og Kim Larsen
Instruktion: Heinrich Christensen

Scenograf: Marie í Dali

Lysdesign: Frank Grønbæk

Koreograf: Peter Friis

Kapelmester: Joakim Pedersen

Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Det store juleterapishow, Rialto:Teatret

Af Carina Blangsbøll   Denne forestilling er for dig, der ikke kan lide jul. ...

Anmeldelse: Tableaus in Motion, Tivoli Ballet Teater

Af Henriette Devantier Tivolis sommersæson er startet, og sommeren er så småt begyndt at ...

Anmeldelse: Måske ku’ vi, Café Liva

Af Christian Skovgaard Hansen   Café Livas Sebastian-cabaret Måske ku’ vi havde urpremiere på ...

Anmeldelse: Look Back in Anger, Krudttønden (That Theatre Company)

Af Line Weien Hoffmann Look Back in Anger er en hjerteskærende forestilling om svigt, ...

Anmeldelse: Brænding, Aarhus Teater (Den Danske Scenekunstskole)

Af Anne Sophie Parsons   Giftige hemmeligheder i et lille lokalsamfund i fjorden. Deforme ...