Anmeldelse: Misantropia, Teatret Slotsgården

By: Sanne Halkjær Hebsgaard
On: 24. juli 2022

Af Sanne Halkjær Hebsgaard

I 1666 blev Moliéres komedieklassiker ”Misantropen” fremført for første gang. Og her i 2022 fremføres den igen i slotsgården ved Odense Slot. Dog i en mere nutidig udgave. Teatret Slotgården har taget sig den frihed at stykke en nutidig og samfundskritisk komedie sammen frit efter Misantropen fra 1666. Og i Teatret Slotsgårdens Misantropia bliver der stillet spørgsmål til kærlighed, etik og moral.

Når publikum møder op foran Odense Slot, bliver de allerede budt velkomme af nogle alternative og samfundskritiske kunstværker, der er blevet fremstillet i denne anledning. Og midt for indgangen er en kiste placeret med en blomsterdekoration adresseret til ”Den unævnelige”. Kort før forestillingens start kommer forestillingens skuespillere ud til publikum, og small-talker lidt med dem, og efter kort tid starter en seance op omkring kisten. De udbryder i et kor, udviklet afMathæus Bech, og derefter løfter de kisten ind i slotsgården. Her følger publikum efter, og derefter starter den egentlige forestilling, med start ved begravelsen af ”Den unævnelige”. Publikum bliver ligesom trukket ud af virkeligheden og med ind i forestillingens rum.

I forestillingen møder publikum André, der spilles af Jacob Moth-Poulsen. André tør sige den sandhed, ingen gider at høre. Og han argumenterer for den, som gjaldt det hans liv. Han ser så pessimistisk på samtiden, at det til tider kan være tå krummende. Hovedsageligt fordi han roder sig ud i situationer, som han nemt kunne have undgået, og som til tider også går ud over hans kæreste Celeste, der spilles af Emilie Rasmussen. Celeste er den diametrale modsætning af André. Hun scorer mange point i det sociale spil, og hun bruger sin tid med højstående kunstnere og gerne på de sociale medier.

Og Jacob Moth-Poulsen og Emilie Rasmussen er et godt makkerpar, der virkelig får fat i de store forskelle mellem André og Celeste. Men samtidigt får de også den store kærlighed til at bruse. Den vrede og passion de begge lader karaktererne få, sætter sig lige i maven på publikum. Og sammen med de fire andre skuespillere på scenen opstår der en komisk og spændende dynamik, hvor hver karakter har sin egen udvikling, som publikum langsomt kan opleve i løbet af forestillingen.

Selve scenografien, af Jo Hedegaard, skal forestille Celestes stue, som i løbet af forestillingen bliver til et kunstværk – Art In Living. Og i takt med at kunstværket udvikles, kommer der forskellige kunstinstallationer på scenen, som giver fylde, men også lader publikum sidde med en interesse i, hvad det egentligt er. Og selvom scenen har en fin størrelse at spille på, så foregår en stor del af spillet foran scenen, men ikke mindst også oppe på publikumsrækkerne. Og det er til publikums glæde. For ikke nok med at publikum blev ført ind i forestillingen med seancen fra start, så bliver publikum nærmest en del af ensemblet, når skuespillerne spiller omkring og til dem.

Det kunstnermiljø Celeste færdes i, føler André sig ikke tilpas i. Og det bliver blandt andet også spejlet i kostumerne af Jo Hedegaard. André er iklædt ganske almindeligt hverdagstøj, hvor han føler sig tilpas. Celeste og hendes venner ”udfordrer” derimod omverden med lidt vildere valg, der i den grad afspejler deres personlighed. Og disse valg af kostumer er selvsagt også med til at gøre forestillingen virkelig i 2022. For man kunne helt sikkert møde en eller flere i de forskellige byer rundt i landet, der kunne være iklædt noget lig det samme.

I Misantropia bliver der stille utroligt meget kritik til samtidens samfund. Herunder patriarkatet, de sociale medier, vores relationer til hinanden m.v. Det sætter tankerne i gang hos publikum, og undervejs er der da også nogle pointer, som virkelig slår hårdt. I programmet er der et uddrag af en af Andrés mange tirader: ”Hvad skal man med en tommeltot, når der er koldbrand i hele kadaveret. Ganske kort: Sluk nu det lort.” Han ønsker en dybde og oprigtighed i en tiltagende falsk verden. Dog er lixtallet rimeligt højt i hans mange udbrud. Selve budskabet når han klart igennem med – han er vred. Men i hans vrede tager han nogle ord i brug, som ganske få i sandheden forstår.

I de seneste ti år har Teatret Slotsgården skabt en overraskende teaterprofil igennem deres fortolkninger af klassiske komedier, og det gør de endnu en gang med Misantropia. Som publikum sidder man ikke, og tænker, at det er en ældre komedie, man oplever. Dette er et bevis på, at de temaer der blev taget i brug for århundrede tilbage, med lidt tilpasning hist og her, i det store hele også fungerer den dag i dag. Misantropia er værd at opleve, og så er det derefter op til den enkelte, hvor vidt man kan forstå de forskellige karakterers valg eller ej. Det er i hvert fald en interessant oplevelse at overvære som publikum.

Teatret Slotsgården

Slotsgården ved Odense Slot, Nørregade 36-38, 5000 Odense C

Spilleperiode: 16.-24. juli og igen 3.-20. august 2022.

Og i Aalborg d. 28. juli-1. august 2022

Set den 22. juli 2022

Fotos: Karoline Lieberkind

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.teatretslotsgaarden.dk/forestilling

Medvirkende: Jacob Moth-Poulsen, Emilie Rasmussen, Anders Manley, Mathilde Lundberg, Emil Hyldeborg og Nanna Simone Harvald

Frit efter: Misantropen af Moliére

Dramatiker: Sarauw og Hedegaard

Instruktør: Johan Sarauw og Martin Nyborg