Anmeldelse: Verdensballetten 2022, Sølyst (Verdensballetten)

Af Henriette Devantier
Den smukke danske sommer er over os, og er der noget jeg hvert år glæder mig til, så er det Verdensballetten, som for mig er sommerens svar på juleaften – fyldt med glæde, nærvær og benovelse.
Med initiativtager og tenor Jens-Christian Wandt i spidsen samles crème de la crème af verdens balletstjerner i Danmark for at turnere rundt i sommerlandet og glæde det danske publikum med både dans, sang og musik. De får følgeskab af blandt andet pianist Alexander McKenzie og violinst Niklas Walentin og operasangerne Andrea Pellegrini og Denice Beck.

Programmet er fyldigt og alsidigt, og det rummer både gamle værker og nye kreationer. Jeg tør godt love, at der er noget for enhver smag. Både nyt som gammelt danses af dansere fra Statsoperaen i Berlin, Royal Ballet i London og af dansere fra Den Kongelige Ballet. Aftenens højdepunkter for mig var første akts ”Côte à Côte” og ”Step Ballet” samt anden akts ”Rocaille” og den helt store finale ”For the love of Dance”.
”Côte à côte” skabte en ganske særlig stemning. Værket, der er baseret på Prins Henriks kærlighedsdigt af samme navn, var koreograferet af Kristen McNally til musik Gabriel Fauré. De intime ord reciteret af selveste Prins Henrik flød igennem højtalerne, og gik i et med musikken spillet af Alexander McKenzie og Niklas Walentin, mens Iana Salenko og Marian Walter transformerede ordene til kødelig dans. Det hele smeltede sammen, og man sad hungrende tilbage efter mere, da stykket var slut. ”Côte à côte” var en standhaftig manifestation af kærlighed med plads til en inderlig skrøbelighed, som jeg kunne have betragtet en hel aften i teatret.
Første akt afsluttedes af ”Step Ballet” danset af Verdensballettens kunstneriske leder Steven McRae, der til dagligt danser i London. Efter flere års pause fra scenen grundet barsel og alvorlige skader indtog McRae scenen med den største overlegenhed og power. Scenen blev omdannet til en virtuos legeplads med en elektrisk energi mellem McRae i stepsko og Alexander McKenzie ved flyglet.

Forestillingens tredje højdepunkt, der ikke er til at komme uden om, havde endnu engang et royalt islæt. Solist og koreograf Tobias Praetorius har i forbindelse med Dronning Margrethes regentjubilæum skabt værket ”Rocaille” til musik af Mozart. Praetorius har hentet sin inspiration fra Dronningens egen bolig – nemlig fra Rokokoværelset i Moltkes Palæ på Amalienborg. Ligeledes lå en del af inspirationen til værket i rokokoperiodens fascination af bogstaverne ”C” og ”S”, som blev essentielle i dansen. ”Rocaille” blev danset af Det Kongelige Teaters Astrid Elbo og Alban Lendorf. Bogstavernes bløde linjer og kontinuitet spejledes i dansen, samtidig med enkelte brydninger tittede frem momentvis, som de ligeledes gør i bogstaverne.

Aftenens sidste og nok største højdepunkt var pas de deuxen ”For the love of Dance” danset af Iana Salenko og Steven McRae og koreograferet af McRae selv til musik af Knudåge Riisager, som man kender så godt fra balletten ”Etudes”. Jeg har lyst til at kalde ”For the love of Dance” en kærlighedserklæring til ballet som ekstremsport. Jeg har sjældent oplevet noget lignende! Det ene vilde løft fulgtes af det næste, mens dansernes sceniske og tekniske overlegenhed bjergtagede alle i publikum, der gispede, klappede og hujede. Musikken er accelererende, og dansen var det ligeså. Jeg er dybt imponeret.
Foruden dygtige dansere løftes showet til en højere enhed af musikerne Alexander McKenzie og Niklas Walentin, der senere på turnéen får følgeskab af to cellister. Den dynamiske duo i form af McKenzie og Walentin er nok landets mest charmerende musikere, og så er de ovenikøbet svimlende dygtige. De mestrede både solostykker og akkompagnement til dans og sang fremført af mezzosopran Andrea Pellegrini og tenor Jens-Christian Wandt.
Ved roret for hele Verdensballetten er netop Jens-Christian Wandt, der både oplevedes på scenen som tenor men også som konferencier. Wandt er en gammel cirkushest og en showman med stort S. Det er tydeligt, at duften af savsmuld bekommer ham vel, og han førte publikum sikkert og elegant gennem aftenen.

En ganske særlig lykkelig stemning var til stede ved denne premiere. Man mærkede lettelsens glæde over endelig at kunne samles uden coronarestriktioner, men samtidig var der også plads til refleksioner og eftertanke over al den ufred, der fylder verden netop nu. Nøglebegreber for aftenens forestilling lød fra Jens Christian Wandt: ”Kærlighed til dans, kærlighed til musik og kærlighed til dansk sommer.” Det bliver ikke mere simpelt og samtidig rummer det så meget. Kompleks kunst foldede sig ud på scenen med den danske sommeraften som baggrund. Smukkere bliver det ikke. Verdensballetten er med sandhed ballet og kunst i verdensklasse.
Verdensballetten
Denne aften: Sølyst, Emiliekildevej 2, 2930 Klampenborg
Spilleperiode: På turne i Danmark og Tyskland fra 13. juli-5. august 2022
Set den 13. juli 2022
Fotos: Esben Zøllner Olesen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende:
Konferencier og tenor: Jens-Christian Wandt
Sanger: Andrea Pellegrini (denne aften)
Dansere: Steven McRae, Iana Salenko, Xander Parish, Alban Lendorf, Astrid Elbo, Anna Rose O’Sullivan og Marian Walter (denne aften)
Klaver: Alexander McKenzie
Violin: Niklas Walentin
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod