Anmeldelse: Mørkt forår, Edison, Betty Nansen Teatret

Af Sebastian F. Westh Nielsen
Mørkt forår er en forestilling, der sætter sig i én, ikke kun for sin hjerteknugende råhed, hypnotiserende præstationer eller pulserende musik, men som en helhedsoplevelse, hvor alt går op i en højere enhed og ind under huden. Forestillingen formår at skabe et helt unikt rum, der evner at rumme de mest brutale og næsten ubærlige øjeblikke, for dernæst flyde over i den mest uskyldigt naive sårbarhed i en uhyggeligt indtagende stemning, der skyller udover scenekanten.
Unica Zürns roman ”Mørkt forår” fra 1969, der udkom på dansk i 2015, i en glimrende oversættelse af Steffen Skaarup på forlaget Sidste Århundrede, er blevet en kultklassiker, og har med sin medrivende væmmelighed bevæget sig bredt rundt på en bølge af obskøn fascination. Den har nu fundet vej til scenen i en ekstremt vellykket opsætning og dramatisering af Amanda Linnea Ginman og Sonja Ferdinand på Betty Nansen Teatret.

Det er fortællingen om en piges opvækst i et hjem, hvor svigt og overgreb tidligt afslutter barndommen. Derfor må hun selv manøvrere hendes indre udsving mellem ensomhed, spirende kvindelighed i alle dets former, og dyb besættelse af og foragt forskellige mænd i hendes liv. Denne indre verden i en stadigt barnligt forvirret krop bliver fabelagtigt vækket til live af en underfundig, ekspressiv og perfekt doseret koreografi, især båret af de to dansere Alma Toaspern og Marcus Alexander Roydes, hvor fantasi og virkelighed blandes sammen i mødet med den trøstesløse virkelighed. Et billede, der især har sat sig fast, er den fordrukne mor manifesteret som et pelsbehåret monster, der i sine tåger forsøger at fortære børnene.

Universet suger ligeledes publikum ind i sig, hvor den sparsommelige scenografi og de elegante og enkle kostumer blomstrer i en perfekt stiliseret verden, hvor væsker og havbilleder skvulper rundt. Den golde scene kan med sine kontrasterende lyserøde detaljer rumme både poleret efterkrigsidyl og monstrøs kulde. Det er ikke en forestilling, der forsøger at imponere ved sin minimalisme, men hver eneste greb der benyttes er blot så formfuldendt, at der ikke behøves særligt mange. Det bliver aldrig symboltungt eller højtflyvende, men stykket formår ved at benytte sig af ferskner, der i betydningsmæthed og sanseeksplosion, muligvis at lykkes med at matche den efterhånden legendariske fersken i filmen ”Call Me by Your Name”(2017).
Det er også et rimeligt vanvittigt hold, man har fået sat sammen til at producere forestillingen. Bag lydbilledet står Lydmor aka. Jenny Rossander, der har skabt en række industrielle beats der rumler bag de mere eller mindre bizarre udfoldelser på scenen. Det er storslået, koldt og følsomt på en og samme tid.

I dette univers inkarnerer Mathilde Arcel den sanseligt berusede pige, med en knusende stærk umiddelbarhed. Vi ser hver eneste følelse glide over hendes ansigt, så man ikke får mulighed for at sidde uberørt når vi lukkes med ind i svømmehallens klaustrofobiske rum. Afmagten og forvirringen, når hendes barndomsidyl bliver smadret, begærets glinsende øjne, når hun afsøger sig selv eller den forstenede facade, hun træder ind bag for at møde verden; Arcel rummer det hele uhyggeligt godt.
Peter Christoffersen er her det perfekte modstykke, når han inkarnerer de forskellige mænd i pigens liv. Mænd, hun fascineres af indtil de viser sig at være enten fraværende, ækle eller ynkelige. Christoffersen rummer hele spektret, fra det faderlige over det sleske og klamme indtil nederlaget lyser i deres øjne, idet de ydmyges eller kasseres.
Mørkt forår fortsætter sin sejrsrunde i Danmark, denne gang på scenen som en eminent forestilling. Det ER en enormt anbefalelsesværdig forestilling, hvor alle de medvirkendes indlevelse, fascination og afmagt skinner tydeligt igennem i fortællingens subtile grumhed.
Betty Nansen Teatret, Edison, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C
Spilleperiode: 8. september-7. oktober 2022
Set den 10. september 2022
Fotos: Camilla Winther
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.bettynansen.dk/da/forestillinger/moerkt-foraar/
Medvirkende: Mathilde Arcel, Peter Christoffersen, Marcus Alexander Roydes og Alma Toaspern
Dramatiker: Amanda Linnea Ginman og Sonja Ferdinand
Instruktion: Amanda Linnea Ginman
Scenografi og kostumedesign: Karin Gille
Koreografisk instruktion: Sebastian Kloborg
Musik og lyddesign: Jenny Rossander aka. Lydmor
Lysdesign: Christian Alkjær
Efter roman af: Unica Zürn
Forlag: Merlin Verlag
Oversættelse Steffen Skaarup, dansk forlag: Sidste Århundrede
Varighed: Ca. 1 time og 15 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod