Anmeldelse: Momo og tidstyvene, Odense Teater
Af Naja Matzen
Hvad er tid? Og hvordan bruger man bedst sin tid?
Dette virker som store spørgsmål at håndtere i en familieforestilling, men ikke desto mindre er det lige netop, hvad forestillingen Momo og tidstyvene på Odense Teater gør. Forestillingen er en eventyrlig og spændende fortælling for både børn og voksne, der med tid som hovedtema, ikke blot underholder, men også åbner op for mange interessante tanker om vores nutid, og måden vi lever på.
Historien følger den mystiske pige Momo, der helt alene kommer til en lille by. Her flytter hun ind i et forladt amfiteater, men bliver hurtigt venner med byens beboere. For Momo er sød og sjov at være sammen med, og så er hun en god ven, der er god til at lytte. Idyllen varer dog ikke længe, da nogle grå agenter en dag kommer til byen og begynder at stjæle borgernes tid. Pludselig vil de voksne kun arbejde, og børnene sendes på børnedepotet, en slags kostskole hvor selv leg har et lærende formål. Men Momo vil ikke lade dette ske, og sammen med de overnaturlige tidstanter og deres skildpaddehjælper Kassiopeia sætter hun sig for at redde sine venner.
Forestillingen bygger på den tyske forfatter Michael Endes fantasyroman af samme navn fra 1973. Det er en original og unik fortælling, der trods sine mange år på bagen stadig føles yderst relevant. Med et nærmest filosofisk udgangspunkt i tid som begreb udfoldes en dragende eventyrfortælling, der sætter vores moderne liv i perspektiv. For ligesom i forestillingen vil mange nok kunne nikke genkendende til forældre, der arbejder lidt for meget og ikke altid har tid eller overskud nok til at lege med deres børn eller være helt til stede i andre menneskelige relationer. I et samfund, hvor flere og flere går ned med stress, samt børn og unge oftere føler sig ensomme, føles forestillingen derfor som et vigtigt indspark i samtalen om, hvordan vi vælger at bruge vores tid, hvordan vi interagerer med hindanden, og hvad vi vurderer, er vigtigt. Momo og tidstyvene er tematisk en forestilling, der virkelig tager børn seriøst, og som ikke er bange for at bringe store og vigtige emner i spil.
Heldigvis er historien dog også fyldt med en masse charme, magi og finurlige påfund, så tematikken ikke føles kedelig eller voldsom. Momo og tidstyvene er nemlig først og fremmest en eventyrlig og spændende fortælling, der er fyldt med gode grin, gribende momenter, hjertevarme og magiske karakterer og et helt unikt univers, hvor alt kan ske.
Især Astrid Lynge Ottosens scenografi og kostumedesign og Jeppe Lawaetz’ lysdesign spiller en vigtig rolle i at vække denne finurlige historie til live. Kostumemæssigt skabes et univers langt væk fra vores nutid. Byens beboeres tøj er tydeligt inspireret af 1920’erne, men dog ikke helt tidstypiske. Farvemæssigt skiller f.eks. fremmedføreren Gigis piccolodragt sig ud i sin blide lyserøde farve, og de andres karikerede sorte parykker og skæg gør at universet føles mere tegnefilmsagtigt end realistisk. De grå agenter ligner nærmest forretningsmænd i deres hvide skjorter, slips og selvfølgelig grå frakker. Men også her er det i en karikeret tegnefilmsversion grundet frakkernes alt for store og kasseformede snit. Momo selv skiller sig ud, ved at være mere moderne klædt på, i enkelt hvidt tøj og med sit vilde røde hår. Det er tydeligt, at hun er noget specielt.
Også scenografisk føres vi væk fra nutiden og ind i et andet univers, med en scenografi der er simpel, men fint understøtter historien. På scenen er der bygget en gammeldags facade, så vi kigger direkte på det amfiteater, Momo bor i. Scenen er bogstaveligt talt Momos verden. Ellers fortælles historien med få virkemidler. Med en tom scene, enkle rekvisitter, noget røg og en kreativ lyssætning ændres scenen let til forskellige lokationer fra en frisørsalon, et tv-studie, tidstanternes hemmelige tilholdssted og meget mere. Samspillet mellem den enkle scenografi, kostumerne og lyssætningen er magisk og skaber så mange stemningsfulde scener, smukke billeder og et helt originalt og finurligt univers, man ikke kan andet en at elske.
På scenen lever skuespillerne sig også fuldt ind i det eventyrlige univers. Alle leverer gode præstationer, men det er dog værd at fremhæve Nadia Jasmin Nielsen, der med sine store udtryksfulde øjne er en sympatisk og charmerende Momo. Klaus T. Søndergaard er eminent som den søde og kærlige gadefejer Beppo, der nyder det enkle liv. Anders Budde Christensen er sjov og charmerende som den kække fremmedfører/guide Gigi. Mens Clara Phillipson leverer solid fysisk komik både som det energiske barn Paulo og skildpadden Kassiopeia.
Momo og tidstyvene er en af de mest gennemførte forestillinger, jeg længe har set. Alle elementer spiller flot sammen for at skabe en forestilling ud over det sædvanlige. Historien er en original og spændende fortælling, med noget på hjerte. Den tager børn seriøst, giver stof til eftertanke og åbner op for mange gode samtaler mellem forældre og børn. Iscenesættelsen er flot og tegnefilmsagtigt på den bedste måde. Man lever sig helt ind i universet og fortællingen. Man fornøjes af de flotte billeder og den finurlige stemning, der skabes, samt underholdes af de skæve og sjove karakterer. Det kan klart anbefales at tage på et forunderligt og hæsblæsende eventyr med Momo.
Odense Teater, ODEON – Teatersalen, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C
Spilleperiode: 8. februar 2024 – 23. marts 2024
Set den 8. februar 2024
Fotos: Emilia Therese
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.odenseteater.dk/oplevelser/forestillinger/2023-2024/momo-og-tidstyvene/
Medvirkende: Nadia Jasmin Nielsen, Klaus T. Søndergaard, Anders Budde Christensen, Mikkel Bay Mortensen, Haesam Jakir, Louise Davidsen, Githa Lehrmann, Cecilie Gerberg, Clara Phillipson, Carla Philip Røder og Mira Elisa Obling samt Ella Ringsborg, Karla Vilhelmsen, Frida Foli og Nana Hansen (fra Det Kongelige Teater, Balletskolen Odense)
Af: Thomas Forsberg efter Michael Endes eventyr ”Momo”
Iscenesættelse: Astrid Lindhardt
Oversættelse: Peter Dupont Weiss
Scenografi og kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen
Koreografi: Esther Lee Wilkinson
Lysdesign: Jeppe Lawaetz
Lyddesign: Rasmus Overgaard Bunton
Dramaturg: Sosha Teperowska
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod