Anmeldelse: Motherfucker med hat, Mungo Park

Anmeldelse: Motherfucker med hat, Mungo Park

Af Christian Skovgaard Hansen

Bag den lidt spøjse titel Motherfucker med hat gemmer der sig et skuespil, der er skrevet af den amerikanske dramatiker og skuespiller Stephen Adly Guirgis, fra 2011. Emnerne er blandt andet kærlighed, troskab, venskab og overlevelse, og det er et spørgsmål om, hvorvidt det er arv, miljø eller begge dele, der betyder noget for, hvordan vi udvikler os.

Den tidligere narkoman Jackie er netop løsladt fra fængslet, og han skal nu igen til at være en del af det ”normale” samfund. Han har kappet alle bånd til fortidens problemer og misbrug. Han har store forhåbninger og drømme om et andet liv. Men glæden ved de tanker varer kun kort tid.

Hans kæreste Veronica tager stadig stoffer, og da han kommer til hendes lejlighed, opdager han en hat. En fremmed hat, som i hvert fald ikke er hans! Det er en anden ”motherfuckers” hat – og som det skal vise sig, ikke er hvilken som helst ”motherfucker”. Nedturen er i gang, og kan det blive værre, så bliver det værre. Jackie søger hjælp hos sin sponsor i Anonyme Alkoholikere Ralph, hvis samvittighed ikke er helt ren, og når også Ralphs kone og Jackies fætter, Julio, melder sig på banen, bryder kaos løs. Spørgsmålet er så, om der kan findes lys for enden af det hele.

I åbningsscenen oplever vi Veronica, der taler med sin mor i telefonen. Sproget er hårdt og slangpræget, og ligesom moderen tager Veronica også stoffer. Så er tonen lagt!

Veronica spilles gnistrende og overvældende af Marie-Lydie Nokouda, og Jackies spilles intenst og følsomt af Sebastian Henry Aagaard-Williams, der får lov at slå sig løs både vokalt og fysisk, når det er påkrævet.

Henrik Prips Ralph er en vendekåbe og ikke mindst en ”motherfucker”. Han tænker mest på sig selv, og Prips portrættering gør Ralph tilpas utiltalende, men hvor man alligevel godt kan ane, hvorfor damerne bedåres. Marie Louise Wille er både tilpas karakterfast, sårbar og ganske tåkrummende som Ralphs kone. Ernesto Carnones fætter Julio er både slagkraftig og sårbar.

Mungo Parks tidligere teaterchef Martin Lyngbo, der også ganske tempofyldt og stærkt har iscenesat forestillingen, har også fundet forestillingen, og Mungo Parks nuværende teaterdirektør Anna Malzer har oversat. Selve forestillingen rummer en række universelle emner, så mærkes det tydeligt, at den har et amerikansk ophav, hvor nogen ting bare gøres anderledes.

En overførsel til et dansk publikum er ikke dog helt fuldendt, hvilket sammen med at forestillingen mod slutningen mister noget af sit tempo, så den bliver noget langtrukken, gør, at forestillingen ikke kommer helt i mål. En tekst som Motherfucker med hat skal spilles intenst og tempofyldt, og med både alvor og humor, hvilket heldigvis lykkedes det meste af tiden.

Ligeså meget fart, der er på handlingen, ligeså neddæmpet og ensfarvet er Rikke Juellunds fine scenografi. Igennem forestillingen opdager vi, at den gemmer på mere end man lige skulle tro ved første øjekast, inden det hele, ligesom handlingen, ramler sammen hen mod slutningen.

Selvom Motherfucker med hat måske ikke er en helt så velskrevet tekst, og selvom den er lidt svær at omsætte til et dansk publikum, fornemmer man alligevel de underliggende emner og frustrationer. Det hele holdes sammen af Juellunds scenografi, hvori de fem skuespillere leverer effektive og skarpe præstationer, hvor vi sammen med dem kommer hele følelsesregistret og livets drømme igennem sammen med dem.

Mungo Park, Fritz Hansensvej 23, 3450 Allerød

Spilleperiode: 29. marts-12. april 2025

Forestillingen spiller igen i perioden den 10.-30. september 2025

Set den 1. april 2025

Fotos: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende:  Sebastian Henry Aagaard-Williams, Marie-Lydie Nokouda, Ernesto Carbone, Henrik Prip, Marie Louise Wille Manuskript: Stephen Adly Guirgis Instruktion: Martin Lyngbo Scenografi: Rikke Juellund Koreografi Camilla Schnack Tellefsen Lysdesign: Øyvin Løype Lyddesign: Rune Abel Rekvisitør: Grith Sandberg Henriksen Instruktørassistent: Michelle Bak Oversættelse: Anna Malzer

Varighed: Ca. 1 time og 40 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *