Anmeldelse: Mungo Park, Mungo Park
Af Jonas Gudmand
Forestillingen ‘Mungo Park’, der spiller på teatret Mungo Park, stinker af integritet pga. den fantastiske historie, skuespillere i topform og en levende fortællestil. Det er en fryd at se, hvordan historien, der starter i 1796, stadigvæk kan være aktuel og vigtig for os i dag at se. Det er den, da vi stadig kan opleve både frygt og begejstring for fremmede, der påvirker vores samfund på den ene eller anden måde. Og så er der nogle, der kan ændre syn på de fremmede, når de nu rent faktisk møder nogle af dem.
Skotten Mungo Park er en opdagelsesrejsende, og i en alder af 24 år drager han mod Afrika, efter at han er blevet hyret af to ældre herrer, der er repræsentanter for det britiske samfund. Det civiliserede samfund ved nærmest intet om selve Afrika. Kun at det eksisterer – symboliseret ved et kort over Afrika hvor Afrika er klippet ud af kortet. Og vi aner fra start, at det er en farefuld færd, da de to ældre herrer i forvejen har sendt tre af sted, hvor to af dem er døde, og den sidste kender man ikke skæbnen på (det skal vi senere finde ud af).
Men det ser ikke ud til at påvirke Mungo Park det store. Han er meget begejstret, fordi som han siger: “Dette er måske den sidste store opdagelse, der mangler.”
Jeg tør godt love, at det bliver nogle vilde udfordringer, som Mungo Park kommer ud for og han udsættes for dilemmaer, der kan sætte alles hoveder i kog, hvis det var dem selv, der stod i hans sted.
Rollen som Mungo Park spilles af Henrik Prip, og det går han forrygende. Vi fornemmer udlængselstrangen og modet til at udleve den som en anden Hodja fra Pjort, hans oprigtige empati overfor et fremmed folk, som de fleste i den tid stempler som barbarer. Vi mærker hans enorme vilje til at fuldføre sin mission i videnskabens navn, mens hans eget navn ikke virker så vigtigt. Sagen fremfor alt. Det er simpelthen så flot og rørende at følge Mungo Parks udvikling, hvor Henrik Prip har skabt et helt menneske sammen med instruktøren Martin Lyngbo. Der kan sikkert gemme sig en pris for den præstation senere hen.
Resten af de tyve karakterer er delt mellem de to skuespillere Mads Hjulmand og Anders Budde Christensen. Og her snakker vi en stor spændvidde – lige fra Mungo Parks kone til Kongens sendebud i Timbuktu. Samtidigt med at de to skuespillere spiller alle disse roller, fungerer de også som historiefortællere, der taler direkte til publikum.
Og det fungerer tæt på forrygende, da de viser nogle både sjove, rørende og seriøse karakterer, der gør, at vi køber det univers, vi ser for øjnene af os. De to ældre herrer, der sender Mungo Park på mission virker dog unødigt karikerede, og det havde måske være finere med nogle mere distingverede mænd.
Det er den Mungo Park’ske teaterstil, vi bliver udsat for, hvor Anders Budde Christensen f.eks. kan stå med en vandflaske og kaste lidt vand op i luften så det til sidst rammer Henrik Prip for at illudere regnvejr. Eller vi kan se en karakter, der har fået et voldsomt betændt sår på armen, som vises med ketchup, sennep og ristede løg.
Det mest elegante er, hvordan de viser, at der bliver brugt forskellige sprog undervejs. Mungo Park har lært forskellige sprog for at kunne kommunikere med afrikanerne, og det vises sjovt og virkningsfuldt med forskellige danske dialekter. Meget enkelt, meget originalt.
I Allerød kan du altså blive en del af en opdagelsesrejse, der er både historisk spændende og teaterinteressant. Og det er en rigtig god forestilling for unge mennesker, der er trætte af den mere klassiske teaterstil, man kan risikere at falde i søvn til. I ‘Mungo Park’ er det endnu en gang friskt, seriøst, rørende og fantastisk.
Mungo Park, Fritz Hansens vej 23, Allerød
Spilleperioden er til d. 20. december 2016
Set den 28. oktober 2016
Fotos: Jon Kort og Palle Steen Christensen
Har du lyst til at købe en billet? Klik her:
https://www.mungopark.dk/forestilling/mungo-park/#kalender
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod