Anmeldelse: N.F.S. min mund og mit indre, Stouby Kirke (Teater Jævn)
Af Sanne Halkjær Hebsgaard
Knap 10 km sydøst for Hedensted ligger Stouby Kirke. Og her, kl. 19 en tirsdag aften, er flere lokale, men også folk udenbys fra, mødt op i Stouby Kirke. Alle med det formål at sidde 90 minutter i den fine kirke, og opleve en fortælling om N.F.S. Grundtvig. En fortælling om en mand, som stod ved sine holdninger og sin tro, og som på baggrund af dette blev en mand, som hele landet kender, selv den dag i dag, 150 år efter sin død.
Teater Jævn har siden 2017 lavet stedsspecifikt teater i landdistrikterne. Og med forestillingen N.F.S. min mund og mit indre besøger de et udpluk af landets kirker. Og jeg kan ikke komme på et bedre sted, en forestilling om N.F.S. Grundtvig kan foregå. Det er i øvrigt utroligt fortryllende og højtideligt at lade en sådan forestilling foregå i netop dette rum. Kirkeskibet er forståeligt nok, et fantastisk rum at lade N.F.S. min mund og mit indre tage plads. Selvom man ikke hele vejen igennem har det bedste udsyn, lader akustikken i de store hvælvinger arbejde dette op.
På scenen står Chadi Abdul Karim, Jonas Kriegbaum og Anna Ur Konoy. De er med til at fortælle og skabe billederne for N.F.S. Grundtvigs liv. De gør hans ord levende, og hans salmer får en ny klang. De bliver her hjulpet på vej af musikken, som er en god blanding af samplede versioner af svingningerne fra kirkebænkene i Aale Kirke, klaver i Tørring Kirkes sognehus, Hedensted Kirkes menighed, der har indsunget kor, og nykomponeret melodi af Morten Mosgaard. Lydbilledet er hele vejen igennem overdådigt, og skaber en højtidelighed og ærbødighed i og overfor kirken rum.
Lysdesignet af Stine Fumz har også en stor rolle i at skabe det overordnede rammer for forestillingen. Forestillingen starter i den mørke kirke, hvor lyset fra kirkegården blot falder ind ad de smukke farvede glasmalerier, der er placeret oppe ved alteret. Når dette spiller sammen med musikken, sidder jeg med gåsehud. Det er et fint øjeblik, som blidt lader forestillingen starte op. Senere i forestillingen har en lommelygte en stor rolle i lyssætningen, og det giver en analog oplevelse, men også en ret nærværende en af slagsen, for lyset følger jo den, der går med lommelygten.
Chadi Abdul Karim spiller manden klædt i hvidt, der fortvivlet finder tryghed i kirken. Her møder han Jonas Kriegbaum, der klædt i sort, oplyser Chadi Abdul Karim om N.F.S. Grundtvig. Jonas Kriegbaum prøver sågar at overbevise Chadi Abdul Karim om, at N.F.S. Grundtvigs ånd er tilbage på prædikestolen, og at det netop er Chadi Abdul Karim, der har bragt ånden frem. Senere møder de Anna Ur Konoy, der tager rollen som kvinden klædt i sort, der også er dybt fascineret af N.F.S. Grundtvig, og sammen med Jonas Kriegbaum ønsker hun at oplyse om de gode og dårlige tider for N.F.S. Grundtvig. Jeg synes virkeligt, at de har et flot sammenspil, for de kan virkelig spille hinanden op. Og, så har de nogle utroligt flotte stemmer, der smelter naturligt sammen, og fylder hele kirkens rum.
Skuespillerne er som nævnt enten klædt i hvidt eller i sort. Jeg er overbevist om, der er en symbolik i dette valg, men det er alligevel ikke helt klart for mig. Måske er det meningen, at publikum selv skal lægge en historie bag det hvide eller sorte tøj, men jeg tager alligevel hjem fra Stouby Kirke, og tænker: ”Den knækkede jeg alligevel ikke 100 %.” Måske handler det om, at Chadi Abdul Karim, der ikke kender andet end to facts som Grundtvig, er helt uvidende, og han nu skal oplyses af de to ”Grundtvig-eksperter”. Og at han derfor er klædt i hvidt overfor de to andre, der er klædt i sort.
Til gengæld bliver jeg nødt til at rose de fine kostumer, som er designet af Olivia Hetman. Wow! De er utroligt flotte og egentligt også abstrakte. Og så er det helt vidunderligt at se kostumerne helt tæt på, eftersom skuespillerne går frem og tilbage få meter fra publikum. Kostumerne giver forestillingen noget kant, og hjælper den ind i nutiden.
Det står klart for mig, at N.F.S. Grundtvig har hovedrollen i denne forestilling. Og en stor del af hans historie bliver både fortalt med hans digte, salmer og i hans sprog. Jeg synes dog, det er svært at få det hele med. Både fordi der lavpraktisk er meget ekko i sådan en kirke, men også fordi sproget og fortællingerne ofte er indviklet og kringlet at forstå. Det gør egentligt også fortællingen en smule sporadisk at opleve. Så selvom jeg forstår den overordnede historie, er der mange småting hen ad vejen, som simpelthen glipper hos mig. Det bliver gjort stort og pompøst, hvilket i princippet passer godt ind i stemningen, men det er svært at følge med som publikum.
Der er ingen tvivl om, at det der især er vigtigt i denne forestilling, er omgivelserne og at gøre dem fyldest. Det synes jeg i den grad også, at Teater Jævn formår. De udviser i min optik en stor respekt overfor kirken, men samtidigt er de ikke bange for at gøre brug af rummet, og trampe rundt og te sig. For det hele har til formål at oplyse om N.F.S. Grundtvigs historie. Det er helhedsoplevelsen, der sælger forestillingen, og samtidigt er den også med til at give en anden oplevelse af landet kirker. Forestillingen er en oplevelse værd, og det kan nås til og med den 14. februar 2023.
Gæstespil af Teater Jævn
Stouby Kirke, Stouby Kirkevej 20, 7140 Stouby
Spilleperiode: På turné den 14. januar-14. februar 2023
Set den 23. februar 2023
Fotos: Søren Meisner
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Anna Ur Konoy, Chadi Abdul Karim og Jonas Kriegbaum
Dramaturg: Gitte Villadsen
Dramatiker: Amalie Olesen
Instruktør: Rasmus Ask
Kostumedesigner: Olivia Hetman
Lysdesign: Stine Fumz
Producent og komponist: Morten Moesgaard
Varighed: Ca. 90 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod