Anmeldelse: Nøddeknækkeren, Docken
Af Mille Mikie Hansen
Hele salen summer af spændte voksne såvel som børn. Det er premieredag, så der er stillet lidt frem til den søde tand og lidt til ganen. Lyset brænder rødt og grønt, som stod man inden i et klassisk pyntet juletræ – og der er ikke sparet på varmen.
Docken er bygget op, så man går igennem et telt og kommer ind i et ny-opbygget teater med masser af kunst i loftet på teltdugen og en kæmpescene. Det er en smuk setting til et teater og dog en setting med kant – hvilket også matcher en hiphop-version af en klassisk forestilling supergodt.
I denne ny-opsætning af Nøddeknækkeren møder vi nogle af verdens bedste streetdansere, og de imponerer bestemt. Der var et massivt brug af effekter, som virkede ekstremt godt, da de så dygtigt simulerer forskellige scenarier, eksempelvis at holde vejret og svømme under vand (jeg sad selv og holdt vejret), blive blæst omkuld af en vild storm – man følte, man blev blæst væk med dem. Og alt bliver simuleret udelukkende på lydeffekter og dansernes ekstreme talent.
Dog var der en effekt, der simpelthen var så nytænkende og sjov, at jeg specielt bed mærke i den. De brød den fjerde væg. Da de var under vandet, kunne de svømme ud til scenekanten og bryde igennem muren og få luft; dermed kunne de også se os – ligesåvel som vi kunne se dem. Det var den fedeste måde, jeg længe har set den fjerde væg blive brudt på.
Specielt Joanna Sofie Holewa Chrona, som spillede Klara, Malthe Ørsted Buch-Hansen som spillede storebror og nøddeknækker, og Mori Choichiro som spillede fætter og nøddeknækker, efterlod sig store indtryk.
Ud over dansere havde en skuespiller et stort talent: Mark Linn som i forestillingen agerer far og monsterkonge. Han var så dygtig til at spille monsterkonge, at en lille dreng på rækken foran mig begyndte at græde og gik i pausen; for en på min alder: en helt og aldeles fantastisk performance! Men om forestillingen er for hele familien, betvivlede jeg allerede i starten, da advarslen fra monsterkongen mod tændte mobiler lød: “Han som ville suge vores hjerner ud med et sugerør og æde vores hjerter råt, hvis vi talte i mobil under forestillingen.”
Så har man et barn med sarte nerver, skal man nok være klar på ikke at have knogler tilbage i hånden efter denne ellers enestående performance.
De ny-skrevne tekster af Clemens Legolas Telling udsender gode, stærke budskaber imod materialisme, kapitalisme, hvad julen engang var, hvad den er blevet til, og hvad vi igen skal have den til at være.
Siden jeg var barn, har jeg elsket Nøddeknækkeren i den klassiske balletversion, så for mig brændte budskabet ikke helt så stærkt igennem, som det kunne have gjort – også fordi jeg mener, at historien kunne virke en smule uklar, hvis de ikke havde simplificeret den til det punkt, de havde; men simplificeringen fjernede også lidt af spændingen i selve fortællingen.
Men er man til supercool streetdans, skateboarding på alle kanter af en scene, sej rap og rim og måske lidt uhygge i julen, er det klart en forestilling, der kan anbefales. Og husk: Kærlighed overvinder alt – hvis bare den er stærk nok.
Docken, Færgehavnsvej 35, København Ø
Spiller indtil 23. december2015
Set d. 1. december 2015
Har du lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod