Anmeldelse: Hår på den, Teater Grob

Af Stine Hermann Larsen, gæsteanmelder

 

”Jeg ligner noget nyt hver dag, for hver dag er det noget nyt, jeg skal ligne”.

 
Blot ét ud af mange guldkorn jeg bed mærke i, da jeg fik fornøjelsen af at tilbringe min onsdag aften i en fuld sal på Teater Grob, på Nørrebrogade, til forestillingen ‘Hår på den’ instrueret af Line Paulsen og skrevet af dramatiker Line Mørkeby.

 
”Frihed, fællesskab, kropsbevidsthed, materialisme, kvindebrøl, overfladiskhed, plastikkirurgi…”. Dette er bare en brøkdel af de emner og tematikker, som bliver taget op i denne forestilling. ‘Hår på den’ er en satirisk montage om den moderne kvinde anno 2015 skabt i et samarbejde mellem Teater Grob og Frit Fald.

 

1

 

Forestillingen er skrevet, spillet og instrueret udelukkende af kvinder og omhandler Standardbureauet, der har til opgave at skabe en tidskapsel, som skal indeholde et portræt af den frie danske kvinde anno 2015. Tidskapslen skal først åbnes om 1000 år.

 

Scenografien består i korte træk af en campingvogn på midten af scenen. En campingvogn som benyttes på alle tænkelige og utænkelige måder, og som giver de tre spillere mulighed for at udnytte rummet niveaumæssigt – og det må man sige, at de i dén grad gør.

 

De tre medvirkende skuespillerinder; Tilde Maja Fredriksen, Patricia Schumann og Özlem Saglanmak (der også er idékvinden af stykket) gør alle et fremragende stykke arbejde på scenen – de har i dén grad også nok at se til. De skal, udover at være observanter på hinanden i forbindelse med tidskapselprojektet, danne krop for samtlige kvindelige stereotyper, som skal fremstilles i forløbet – og dét er ikke just en nem opgave.

 

3

 

Typerne af kvinder strækker sig milevidt i krop og ageren; fra forestillingens ulykkelige kvinde som krænger sin ulykke ud igennem løgpilleri, til den kropsfikserede sportskvinde der tonser rundt på scenen og kaster rundt med sine medspillere til lyden af basmusik og tilråb.

 
Men imponerende er det, at alle tre skuespillerinder gang på gang kan gå fra at skeje helt ud som enten touretteheks, sexarbejder eller antisuperheltinde for herefter at vende tilbage til udgangspunktet igen. Det er en fornøjelse at betragte, og alle tre er gode til at give hinanden plads og opmærksomhed, så samspillet er dejligt harmonisk og behageligt.

 

Tempoet er højt igennem størstedelen af stykket, og bedst som man tror, at disse kvindelige portrætter ikke kan blive mere karikerede, toppes den forrige hele tiden med en ny, større, vildere og endnu mere bizar type kvinde. Højdepunktet for mig er helt klart den vodkadrinkende barbieprinsesse, som Tilde Maja Fredriksen så vanvittigt portrætterer i bedste stil med lyserød kjole og gyselig blond paryk. Mere vil jeg ikke sige – det skal bare opleves!

 
Spillerne har altid et fast greb i kraven på publikum, og hvor er det befriende, at man ikke et eneste sekund får lov at kede sig. Dertil sagt er det nok en smagssag, om man er til denne form for grænseoverskridende ”in your face-teater” og seancer med højtråbende kvinder, som taler i munden på hinanden. Normalt er dette ikke lige min kop te, men da det hele bliver udført med et glimt i øjet, så kan man sagtens overkomme det støjende lydniveau, der til tider dominerer scenen.

 

2

 

Til gengæld synes jeg godt, at den smule interageren der er med publikum sagtens kunne udelades – de kommer glimrende udover scenekanten igennem hele stykket. Dog virkede flere blandt publikum sig meget underholdt af disse direkte henvendelser, så det er jo nok en smagssag.

 

Alt i alt lagde de tre kvindelige skuespillerinder virkelig salen ned, hvilket tydeligt kunne høres på den følgende klapsalve. Stykket rummer en masse seriøse problemstillinger i en satirisk indpakning, og det giver dig en masse at tænke på, på vejen hjem. Selvom vi i år runder 100-året for kvinders stemmeret, hvor frie er kvinder så egentlig? Hvor mange af de valg vi tager er 100 % uafhængige af samfundets normer? Ville det være nemmere, hvis vi tog nogle af vores kampe sammen, ligesom vi gjorde for 100 år siden?

 

Efter 1 time og 15 minutter i selskab med Standardbureauet, er det med begejstring, at jeg anbefaler denne forestilling til dem, som godt kan trænge til et ordentligt skud østrogen i deres grå hverdag – og hvem kan ikke det?

 

Kvinderne både på og bagved scenen på ‘Hår på den’ fortjener ihvertfald at spille for fulde sale igennem resten af deres forestillingsforløb!

 

 

 

Teater Grob og Frit Fald

Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 København N

 

Spiller til d. 12. december 2015

 

Set d. 2. december 2015

Fotos: Karoline Tiara Lieberkind

 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: 

www.grob.dk/forestilling/haar-paa-den

 

 

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (1)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Cyrano de Bergerac, Det Kongelige Teater

Af Jonathan Stahlschmidt Hvis man holder af en god klassisk to-akters i gennemførte kostumer ...

Anmeldelse: Frit flet, Sort/Hvid (Sort/Hvid og Mungo Park Kolding)

Af Daniel Lassen Kvindekampen er kommet til kødbyen, og det mærkes tydeligt i Frit ...

Anmeldelse: Se dagens lys, Aarhus Teater

Af Anne Sophie Parsons Århus-forfatter Svend Åge Madsens roman ”Se dagens lys” fra 1980 ...

Anmeldelse: Når jeg bli’r gammel, Edison (C:NTACT)

Af Christian Skovgaard Hansen   Som C:TACT selv formulerer de, så ” formidler de ...

Anmeldelse: Hamlet, Odense Teater

Af Mette Herschend   Jeg er splittet, da jeg forlader Odense Teater: På den ...