Anmeldelse: Nordenfjords, Vendsyssel Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Med forestillingen Nordenfjords har dramatiker Thomas Markmann skabt et stykke ny dansk dramatik. Det er ny fortælling, som både er en hjemstavnsfortælling med kærlighed til Vendsyssel (som jo netop er Nordenfjords), og en fortælling om at finde sig selv. Historien er på sin vis en generel fortælling, som kunne finde sted mange steder i landet, men med sine fine hints til Vendsyssel bliver den alligevel lokalt forankret.
Den unge kvinde Annika tager til Vendsyssel i håbet om at finde sine rødder. Hun har hele livet levet sammen med sin mor, og da moren pludseligt dør, efterlades hun nu med et tomrum og en længsel efter en familie. Men hvor er den? Det eneste spor, som hun har, er et fotografi, der indikerer, at den historie hendes mor har fortalt hende om familien måske ikke helt stemmer overens med sandheden. I jagten på denne og ikke mindst på hendes far ledes hun til Vendsyssel, hvorfra hendes rejse mod at finde sig selv starter.
Selvom teatrets Store scene er gjort mindre, er spillerummet stadig stort. Scenograf Gøje Rostrup har skabt de store vidder, som kendetegner Vendsyssel. Det er en enkelt, men flot scenografi, der kan vise hele den nordjyske egns barske natur, dens hemmeligheder og dens sanseligheder. Jeg kommer med jævne mellemrum i Vendsyssel (også udover på teatret), og hun har formået at indfange den rette stemning. Det er derfor synd, at illusionen et par gange brydes, når det virker til, at videoprojektoren lever sit eget liv – det er i hvert fald ikke tit, at der står printet ”Epson” i sandet ved Grenen…
Thomas Markmanns tekst er til ej heller helt skarp. Vi starter så godt og enkelt ud med Annikas smerte, der leder hende ud på jagten efter både sin familie og sig selv, og med en kærlighed til Vendsyssel. Men fortællingen kompliceres af de mange sidehistorier, hvoraf en del af dem bestemt er fine og rørende, men som ikke ligefrem hjælper i forhold til Annikas overordnede fortælling. Hvad pokker skal turen med taxachaufføren, der er ved at forfatte historien her, mens den sker, gøre godt for?
Naturen er dejlig i Vendsyssel, men hvorfor en historie om vores måske ikke altid lige kønne syn på naturen også skal med her, kan undre. Der bliver derfor ikke rigtig helt bundet knude på hverken de mange sidehistorier eller Annikas egen historie, om end det lykkedes noget bedre for denne. Det lykkedes dog elegant instruktør Madeleine Røn Juul at skabe en vis ro i fortællingen, så den ikke stikker alt for meget af.
Annika spilles overbevisende af Isa Marie Henningsen. Hun viser både eftertænksomhed, sårbarhed og en vis uskyldighed, når livet vendes på hovedet, så hun nu må jagter sandheden. Det er derfor ikke hendes skyld, men mere Markmanns lidt i for mange retninger stikkende manuskript, der gør, at vi ikke altid helt kommer ind på karakteren.
Resten af holdet leverer fine præstationer. Annika møder mange forunderlige mennesker på sin rejse mod sandheden. Annika Johannesen viser sig i tid og utide som hendes mor, der trods det faktum, at hun er død, alligevel har en kommentar til det hele – i hvert fald lige indtil Annika tør sige fra. Lue Støvelbæk er den lettere nørdede unge mand med hunden og som arbejder i Betty Mogensen (den lokale, gamle boghandel). Han har den nordjyske ro og sindighed, som Annika ikke har, og han formår at trække hende ned på jorden igen. Hanne Laursens lokale kvinde og nærmest alvidende grillmutter fra Hirtshals med de gode fiskefrikadeller giver en fin lokal nordjysk tone, og hun sørger for, at der netop holdes fast lokalhistorien.
Herudover kommer både nuleverende og afdøde lokale mænd og en række vilde dyr til at spille en rolle. Cementdyrene fra Bjergby er finurligt lavet, men hvorfor de skal vækkes til lige, står lidt hen i det uvisse. Af dyrene har Nicklas S. Lundstrøms ulv både en vis farlighed, men den har også nogle sandheder på hjerte, så den bliver meget mere end det jagede og måske ikke altid lige kønt omtalte dyr.
Skuespillerholdet suppleres flot af Nordjysk Pigekors sangere, som er live med på scenen. De spiller også sammen med skuespillerne i visse scener, men der, hvor det virkeligt bliver smukt og går op i en højere enhed, er, når de leverer forestillingens lydbillede uanset om det er skovens dyr, vindens både hvisken og susen og ikke mindst lyden af de brusende have, der omgiver Vendsyssel.
Selvom manuskriptet måske ikke er Markmanns skarpeste, kan historien alligevel noget. Den stikker lidt i (for) mange retninger, hvilket er synd. Nordenfjords bliver alligevel ikke en helt uvedkommende fortælling om at finde sig selv og sit ophav, som alle, uanset om de kommer nord eller syd for (her Lim-)fjorden kan genkende noget i. Samtidig bliver den en kærlighedserklæring til Vendsyssel og livet Nordenfjords med en række smukke scenebilleder. Samtidig giver det historien en elegant kant, når Nordjysk Pigekor spiller med – de kunne sagtens have haft en større rolle.
Vendsyssel Teater, Store Sal, Banegårdspladsen 4, 9800 Hjørring
Spilleperiode: 16. september-7. oktober 2023
Set den 7. oktober 2023
Fotos: Tao Lytzen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Isa Marie Henningsen, Michael Brostrup, Annika Johannesen, Nicklas S. Lundstrøm, Lue Støvelbæk, Hanne Laursen og Caspar Juel Berg samt Nordjysk Pigekor (Julia Than, Sif Sybrandt, Sofie Kepler, Selma Duch, Maria Sørensen, Karoline Skovbjerg Nielsen, Kamma Viberg Elleriis, Ida Baggesen, Dagmar Vase, Amalie Baggi, Matilde Bach Skovmand, Anna Sofie Brændgaard Rømer, Sigrid Jensen, Ida Sofie Skov Larsen, Idamarie Anke Mørch, Lærke Lill Vestergaard, Emma Lykke Ydesen, Ingrid Johanson, Maja Haugaard, Rosa Georgine Lyng Thørholm, Tilde Duch Pedersen og Sandra Marie Vestergaard Stokbro)
Dramatiker: Thomas Markmann
Instruktør: Madeleine Røn Juul
Scenograf og kostumedesigner: Gøje Rostrup
Komponist: Johannes Smed
Korleder: Christina Kjærulff
Koreograf: Peter Friis
Lysdesigner: Mia Jandje Willett
Lyddesigner: Kasper Neergård
Dramaturg: Ditte Bladt-Hansen
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod