Anmeldelse: Onkel Vanja, Vendsyssel Teater

Af Christian Skovgaard Hansen
Vendsyssel Teater har med stor succes kastet sig over nogle af verdens store klassiske historier, og deres version af Anton Tjekhovs Onkel Vanja er ingen undtagelse.
På det gamle gods langt ude på landet går livet sin gang. Godsets ældste datter og arving giftede sig med en berømt professor og flyttede til byen, og sammen fik de datteren Sonja. Godsets ældste datter dør, og professoren gifter sig straks på ny med en yngre kvinde, Jelena. Sonja rejser tilbage til godset, hvor hun nu hjælper sin ugifte morbror Onkel Vanja med driften. Alt, hvad driften giver, de til professoren. Der sker sjældent noget, og dagene ligner hinanden. Eneste afbræk er, når den flotte, unge distrikslæge Astrov kommer forbi. På godset huserer også Sonjas gamle barnepige, moren til professorens første hustru og den forarmede nassende godsejer Telegin.

Men en sommer sker der noget. Professoren og hans unge hustru kommer hjem til godset, og intet er længere, som det plejer at være. De store alders-, klasse- og væsensforskelle fremprovokerer mismodet, den ugengældte kærlighed, længslen efter et andet liv og de store, underliggende følelser – alt imens vodkaen flyder, og en ladt pistol dukker frem af gemmerne. Det hele eksploderer til sidst… Vil livet mon nogensinde blive normalt igen – og hvad er et normalt liv egentligt? Når det pludselig viser sig, at livet kan ændres, indtræder alligevel en vis afmagt, så livet måske ikke bliver så anderledes endda alligevel.
Hele det store persongalleri og historien kommer til sin ret i Geir Sveaas’ iscenesættelse. Alle frustrationerne og følelserne træder frem, og hele skuespilholdet samles perfekt i hver deres roller, som alle er en vigtig brik i det store puslespil om menneskets magt.
Jakob Højlev Jørgensen i titelrollen som Onkel Vanja lader efterhånden sine indestængte frustrationer komme frem, og nok er han sølle, men inderst inde har han noget på hjertet – og måske har han egentlig fat i den lange, kloge ende. Overfor ham er Jørgen Bing den bedrevidende og ikke mindst opblæste professor, hvis karaktertræk gør ham så svær at holde af.

Luise Kirsten Skov er sjældent set bedre end som Jelena. Hun har her den rette kant, nærvær og vrede, der gør hendes frustrationer troværdige. Fyldt af Alexander Mayah Larsens Astrov er fyldt af udstråling, så man sagtens forstår, hvorfor nogen hader den gode doktor, mens andre forelsker sig i ham, og en god portion realistisk, men måske også til dels naiv tro, da han allerede dengang observerede og kommenterede på verdenens klima- og udviklingsproblemer.

Marianne Nilssons scenografi er velfungerende, og den er både lyrisk og skræmmende på samme tid. Det hele starter legende let ud, når Astrov sidder i gyngen udenfor godset. Legen hører dog snart op, og der er bogstaveligt opbrud på vej på godset. Vi sidder rundt om scenen, som gennemskæres af en stor kasse, hvis låg deles af en bred og takket revne – en revne, som hurtigt vokser og viser os afgrunden – både overført og bogstaveligt! – på godset. Og måske også i samfundet! Mismodet hærger, og der er ikke meget gods over godset, hvor alt er vej ned. I loftet hænger rødoplyste birketræer, hvilket bestyrker følelsen af et gods langt, langt ude på landet, og hvor mismodet og ilden og udslettelsen er på vej. Sammen med Marcus Philippe Gustafssons flotte lysdesign skabes en flot visuel ramme.
Musiker Thomas Hamilton er med til at skabe denne særlige stemning. Han omslutter scenen med de mange forskelligartede lydbilleder, som alle passer fornemt til handlingen.
Musikalsk er det eneste minus første akts afslutningsnummer, hvor der synges ”You can’t always get what you want”. Dels er stilen her markant anderledes, dels er Tjekhovs historie ganske klar, og den behøver ikke dette nummer til at skære det ud i pap for os. Der efterlades i hvert fald ikke noget til fantasien, om hvad moralen skal være.

Kan man sætte nogen spor i verdenen? Vil man kunne overleve desperationen, og vil man få et bedre liv? Svaret er – formentlig – ”ja”, men det er ikke nemt, og man skal selv yde noget for, at livet kan blive anderledes. Fiktionen er ikke altid lig med virkeligheden, og det kan være svært at mødes midt i samfundets manipulation. Spørgsmålet er, om verden egentlig er sådan – og om man ønsker at være en del af den.
Vendsyssel Teaters Onkel Vanja er en på alle måder velspillet og særligt visuel og auditiv flot forestilling. Den sætter sig i os. Verden har nok forandret sig siden 1897, hvor historien blev skrevet, men vi har stadig en række af de samme problemer i dag, hvor man ikke altid kan gøre noget ved sin situation, og at livet engang i mellem blot må gå sin gang. Men vi tager samtidig med os ud fra salen, at man selv er nødt til at tage affære, hvis man blive have forandret noget.
Vendsyssel Teater, Store Sal, Banegårdspladsen 4, 9800 Hjørring
Spilleperiode: 2.-19. marts 2022
Set den 7. marts 2022
Fotos: David Bering, Montgomery
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://vendsyssel-teater.dk/forestillinger/onkel-vanja.aspx
Medvirkende: Jørgen Bing, Luise Kirsten Skov, Karla Løkke, Marianne Høgsbro, Jakob Højlev Jørgensen, Alexander Mayah Larsen, Søren Hauch-Fausbøll og Lisbeth Gajhede
Spillemand: Thomas Hamilton
Tekst: Anton Tjekhov (1860-1904)
Oversættelse: Niels Brunse
Instruktion: Geir Sveaass
Scenografi: Marianne Nilsson
Musik: Thomas Hamilton
Lysdesign: Marcus Philippe Gustafsson
Koreografi: Jeanette Binderup-Schultz
Varighed: Ca. 2 timer og 10 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod