Anmeldelse: Ordet, Folketeatret (filmet version)
Af Anne Sophie Parsons
Anden påskedag streamede Folketeatret digterpræsten Kaj Munks Ordet fra 1925; den klassiske historie omkring tro og kærlighed og kæmpende bondefamilier har set dagens lys endnu engang – i en filmet version, som var tilgængelig fra kl. 15-23 på selve dagen. I Folketeatrets opsætning af forestillingen, er det selve familiedramaet, som står forrest på scenen og hvor det vindblæste, vestjyske landskab anes i baggrunden i form af bølgede, tilrettelagte sandbanker.
Ordet sætter de store tematikker omkring liv og død, mirakler og barske realiteter, kærlighed og arv overfor hinanden, når den grundtvigianske storbonde Mikkel Borgen nægter sin søn Anders at gifte sig med Anne, kvinden han elsker, da hun er ud af indremissionsk slægt hos Peter Skrædder. Patriarkaterne Mikkel Bonde og Peter Skrædder, hans indremissionske modstykke, fremstår som hver deres svar på kristendommens lære, men det er Mikkel Bondes svigerdatter, Inger, der med et fornuftigt og upartisk hoved, argumenterer for kærlighedens fortrinsret i livets uransagelige form. Da ulykken indtræder, er det selve den eksistentielle grundvold som rystes for familierne, og kun et mirakel kan løse sorgen og tabet…
I Folketeatrets egen opsætning af forestilling har det været en direkte let aflæselig portrættering af det vestjyske bondeliv; kostumer består af sømandssweatre, varme huer og waders, og de understreger en setting og oplevelsesrum med få greb, som også byder på fine dialoger – eksempelvis mellem Gammel Mikkel Bonde og svigerdatteren Inger, hvor generationskløften er evigt relaterbar – også nu til dags.
Instruktion af Moqi Simon Trollin underbygger førnævnte aflæselige univers i sit skarpskårne karaktergalleri og familiemedlemmernes indbyrdes forhold, hvortil scenografi af Palle Steen Christensen kommer til sin ret i form af det bakkede sandede terræn, som baggrundstæppe, hvori karaktererne bevæger sig rundt og hvor projiceret skummende hav skaber en følelse af presserende forvarsel, der viser det brusende emotionelle univers, der ligger lige under overfladen hos Munks karakterer. I afvejningen af det kristne verdenssyn imellem Mikkel Borgen og Peter Skrædder som hinandens modstykker bærer teaterforestillingen præg af sin næsten 100 år, men dette er teaterstykkets egen særkende på mange måder.
Waage Sandø i rollen som Gammel Mikkel Borgen står stærkt i rollen, også understøttet igennem grebet af Borgen, der i denne forestilling ender med at fremstå som en snu og garvet ræv, og kun som en erfaren mand, ingen kan løbe ringe rundt om. I rollen som Peter Skrædder er Preben Kristensen tilpas afmålt og overbevisende i sin puritanske livsanskuelse, og han akkompagneres af datteren Anne, som Nadia Jasmin Nielsen spiller til fin udfoldelse, i sin begrænsede tilstedeværelse, samt Skrædders sortklædte kone, der bringes til liv i hænderne på Jeanette Binderup-Schultz.
I rollen som Inger er Amalie Dollerup en fornøjelse i sin verbale ping-pong med svigerfaren og støttes op af husbonden Mikkel, der spilles af Morten Brovn på bedste vis. Den vanvittige Johannes får store fagter og udtryksrum hos Esben Dalgaard. Den lettere pjevsede Anders spilles af Mads Reuther, mens Michael Slebsager er perfekt som den kejtede præst, der stikker ud blandt de vestjyske fåmælte bønder. I rollen som doktoren finder man Peder Holm Johansen, som er dejligt nøgtern i sin videnskabelig tilgang til livet og Mia Ellen Kjær optræder som barnet Inger, der ser med uskyldige øjne på familieintrigerne.
Folketeatrets fortolkning af Ordet er en forholdsvis ligetil kunstnerisk portrættering af det vestjyske bondeliv i 1920’erne, understøttet i direkte kostumevalg og simplistisk scenografi – og herved ikke sagt, at det ikke i sig selv ikke har sin egen charme. Især dragende og smukt var aktiveringen af det bakkede sandland igennem menneskelig interaktion og filmisk projicering, og ville have været dejligt, at have set endnu mere til.
Ligeledes er forestillingen formet af at være blevet filmet: Specifikke fokusområder på de forskellige karakterer med zoom og specifikke krydsklip giver en bestemt aflæsning af fortællingen, som ikke er præsenteret fuldkommen frit for publikum som resultat, hvilket er et krydsfelt, hvilket det digitale teater stadig befinder sig i.
Med Folketeatrets nye fortolkning af Ordet, er der kun tegn i sol og måne, at Kaj Munks fortælling er en universel historie, som man vil vende tilbage til igen og igen, i sin søgen efter svar på livets gåde og hvad det vil sige at være menneske på jorden – som må stå ubesvarede hen.
Folketeatret, Nørregade 39, 1165 København K (filmet version)
Spilleperiode: 5. april 2021 kl. 15- 23
Set den 5. april 2021
Fotos: Gudmund Thai
Medvirkende: Waage Sandø, Preben Kristensen, Amalie Dollerup, Esben Dalgaard, Mads Reuther, Morten Broyn, Michael Slebsager, Peder Holm Johansen, Jeanette Binderup-Schultz, Nadia Jasmin Nielsen og Mia Ellen Kjær
Forfatter: Kaj Munk
Instruktion: Moqi Simon Trolin
Scenografi: Palle Steen Christensen
Digital produktion: Filmet og produceret af Torben Skjødt Jensen
Varighed: Ca. 106 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod