Anmeldelse: Orlando, Aalborg Teater

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 12. maj 2024

Af Christian Skovgaard Hansen

Virginia Woolfs roman ”Orlando” har nu fundet vej til Aalborg Teaters Lille Scene. Romanens hovedperson er Orlando, der lever over fem århundreder fra midten af det 16. århundrede og til 1928, og han skifter køn undervejs, da han en dag nu vågner op som kvinde, men karakteren forbliver ung. Tid, køn og kærlighed udfordres og udforskes.

Lad det være sagt med det samme. Vi får ikke den fortløbende fortælling om Orlandos liv, og det er ikke Woolfs fortælling, som vi er vidner til. Den tyske instruktør Uwe Cramers har i stedet dissekeret fortællingen, og han lader alene fortællingen stå som referenceramme. Det hele er derfor noget kaotisk, fragmenteret og ikke mindst opløst, så man ikke rigtig aner, hvor fokus skal være, og man aner endnu mindre, hvad denne version af Orlando vil os.

Udforskningen ender derfor i ingenting. Vi går ud fra teatersalen uden at ane, hvad vi skal med de svar, som denne version giver. Intet af de bidrager rigtigt til hverken den samlede fortælling eller til fortælling om Orlando i sig selv. Man undres i stedet blot over valgene.

Samtidig fremstiller de fem medvirkende – Camilla Gjelstrup, Karla Rosendahl, Steffen Berenthz Eriksen, Marcus Gad Johansen og Thomas Kristian Bek – brudstykker af teksten, og ellers formidler de ellers en historie om forvandling, tid og køn. Formidlingen bliver noget besynderlig, og der gives ingen forklaring på de forskellige portrætter, og gentagelsen bliver hurtigt enerverende. Det virker ikke til, at nogen af skuespillerne rigtig passer til den valgte fortællemåde.

De bedste øjeblikke er, når tid og køn tages under behandling ved, at de medvirkende genfortæller uddrag af bogens relativt komplicerede handling, og når de giver sig i kast med at forklare og udforske fortællingens temaer om tid, kærlighed og køn. Disse øjeblikke fylder desværre blot for lidt. Uwe Cramers iscenesættelse bliver aldrig et samlet hele, som på nogen måde vil fortælle os som publikum noget.

Thomas Kristian Bek giver dog en vis nænsomhed og troværdighed til sin queer-karakter, og Camilla Gjelstrup lader til at have mest flair og fornemmelse for selve fortællingen.

Tiden illustreres af Imke Paulicks bordscenografi fra forskellige tidsperioder på en række som en tidslinje ganske interessant. Til gengæld giver hendes kostumer ikke meget mere til fortællingen, og det står ikke helt klart, hvad vi skal med de mange kostumer og rekvisitter, som står på et stativ i den ene side af scenen. Vi ved heller ikke, hvad vi skal med den store skærm over scenen, hvor der vises sekvenser fra bordet. Det visuelle stikker derfor i lidt for mange retninger, og det medvirker blot til at skabe forvirring.

Denne version af Orlando føles derfor som et fejlskud, og dens vigtige emner og enkelte gode skuespilpræstationer kan ikke redde rodet. Publikum vil formentlig være bedre tjent med at læse Virginia Woolfs egne ord i romanen, og man vil herved formentlig gå væsentlig klogere på køn og tid end ved at se forestillingen på Aalborg Teater. For der er ingen tvivl om, at emnerne og de tilhørende privilegier stadig er aktuelle.

Aalborg Teater, Lille Scene, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

Spilleperiode: 2.-25. maj 2024

Set den 9. maj 2024

Fotos: Rumle Skafte

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: