Anmeldelse: Ottetusinde, Teatret Svalegangen

Af Lea Damgaard

 

”Aarhus – Danish for progress – English for bullshit!”

 

Sådan lyder afslutningsreplikken fra københavnersnobben og Århustilflytteren Lucas i forestillingen ’Ottetusinde’, og det er meget rammende for ”en had-kærligheds-komedie om Aarhus”, som er det, Teatret Svalegangen kalder forestillingen.  Der er desværre ikke meget Århus-fortælling at hente i ’Ottetusinde’.

 

Allerførst ser jeg mig nødsaget til en indrømmelse: Jeg er selv tilflytter fra ”Djævleøen” til Århus, og jeg har i mange år fundet det både frustrerende og morsomt at opleve jyder betegne min hjemstavn (Næstved på Sydsjælland) som København. Særligt har det været en oplevelse at høre jydernes syn på københavnere og på, hvad københavnerne mener ”om os jyder”. Forventningerne om at opleve en satirisk fortælling om byen og byens beboere var derfor tårnhøje, da jeg satte mig i sædet på Svalegangen tirsdag aften.

 

Ottetusind 1

 

Der er helt sikkert en god og sjov fortælling at finde i århusianernes syn på sig selv. Særligt det store antal slogans som ”Verdens mindste storby”, det nu hedengangne ”Smilets by” som blev af erstattet af ”Aarhus – Danish for progress” og det kommende ”Kulturby 2017” inviterer til en satirisk undersøgelse af byens selvforståelse. Men det er desværre ikke den fortælling, der er skrevet frem af dramatikeren Brian Wind-Hansen.

 

På scenen møder vi ni karakterer på forskellige signifikante århusianske steder: Kvindemuseet, Badeanstalten, Fatter Eskil, Aros m.fl. De ni karakterer spilles af tre skuespillere: Daniel Bevensee, Nikolaj Mineka og Anne Ur Konoy, der lynhurtigt skifter karakter ved at benytte det tøj, der hænger bagerst på scenen og ved at skifte dialekt. Scenografien består kun af stole, som ligeledes hurtigt kan flyttes rundt og skabe det miljø, der passer til de forskellige århusianske lokaliteter. Og selvom jeg har et anstrengt forhold til videoprojektioner på teatret, fungerer det faktisk ret fint i ’Ottetusinde’.

 

Ottetusind

 

Iscenesættelsen fungerer sådan set udmærket. Desværre kan man ikke sige det samme om teksten. Vi møder som sagt ni karakterer i forestillingen, hvoraf kun en enkelt, københavneren Lucas (Nikolaj Mineka) egentlig udleverer Århus. Lucas er, for at sige det mildt, ret negativ over for byen og det er hans provokationer, der tvinger et par af de andre karakterer til også at udtale sig om byen.

 

Når de resterende karakterer taler om byen, er det faktisk kun fordi det nu engang er der, deres liv foregår. Karaktererne møder hinanden på forskellige mere eller mindre tilfældige måder undervejs, men endnu engang er det fordi de bor i samme by. Den udlevering og det hads-/kærlighedsforhold, vi er blevet lovet, udebliver og tilbage er der egentlig bare et baggrundstæppe for nogle mellemmenneskelige relationer.

 

Og ja, man kan sige at netop fremvisning mellemmenneskelige relationer, er teatrets fornemste opgave, men problemet i ’Ottetusinde’ er, at fortællingerne om de forskellige menneskes møde faktisk er temmelig uinteressante. Bevares, der høstes da et par grin undervejs, men det er billige point, når det er fordi én har indvoldsorm, og en anden har en sexgynge.

 

Tilsammen betyder den lidt uinteressante tekst og de hurtige scene- og karakterskift, at man mest af alt får oplevelsen af at se teatersport. Her kan der grines af de fjollede og forstørrede karakterer, af tilfældet, der gør at de kender eller møder hinanden og af de genkendelige, lokalkendte steder. Men når der er tale om en skrevet og bearbejdet tekst, der lover at udlevere Århus på godt og ondt, skuffer fortællingen i ’Ottetusinde’ altså.

 

 

 

Teatret Svalegangen, Ny sal, Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus

 

Spiller indtil 16. april 2016

 

Spilledato: 29. marts 2016

Fotos: Montgomery

 

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:

http://www.svalegangen.dk/ottetusinde_1.asp

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Turister, Teater Får302

Af Christian Skovgaard Hansen    Se den, hvis du vil opleve anderledes scenekunst, hvor ...

Anmeldelse: Kærestebreve, Sceneriet under Det Ny Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   I ’Kærestebreve’ er Susse Wold og Bent Mejding for ...

Anmeldelse: Romeo og Julie Komplekset, Københavns Musikteater

Af Mathias Sauer Hvis du nogensinde har været forelsket, så er denne forestilling noget ...

Anmeldelse: Enhver, Teater Play (Teater Bajads)

Af Amalie Sloth de Fine Licht Er du til kabaret eller lignende forestillinger, byder ...

Anmeldelse: Sidste omgang, Café Viking (Supertanker theatre)

Af Christian Skovgaard Hansen   ”Teaterkompagniet Supertanker er en eksperimenterende teaterforening, som skaber samfundsrelevante ...

Anmeldelse: Frøken Julie, Det Kongelige Teater

Af Laura Munk Christensen   Da jeg så, at ’Frøken Julie’ skulle sættes op ...