Anmeldelse: Personer, steder og ting, Det Kongelige Teater

Af Sofie Lystrøm

 

’Personer, steder og ting’ er en stærk beretning om en ung kvindes kamp imod stofmisbrug og hendes vej til at finde meningen med tilværelsen.

Skildringer af stofmisbrugere er set før i for eksempel filmen ”Nordkraft” eller tv-serien ”Breaking Bad”, men personligt har jeg aldrig fået så stor forståelse for, hvordan det er at være under afvænning, og hvorfor det kan være svært at finde en mening med det.

I stykket møder vi Emma, som er skuespiller, men som på grund af misbrug må forlade teaterscenerne, indtil hun har fået en godkendelse fra et afvænningscenter. Men hvem er Emma, når hun ikke skal spille en rolle?

personer-steder-og-ting-billede-4

På afvænningscentret præsenterer Emma sig under navner Nina, da hun har ufatteligt svært ved bare at være sig selv. Nu skal Emma forholde sig til sit eget liv, men det er svært, når bare det at fortælle sit rigtige navn er en udfordring.

Igennem buldrende abstinenser, hallucinationer, livsforagt og smerte følger vi Emmas afvænningsforløb. I starten er hun lidt svær at relatere til, da vi som publikum aldrig ved, om hun spiller skuespil eller taler sandt. Derfor er det også spændende, når man så småt får lagt brikkerne sammen, og Emmas sande baggrund kommer frem.

Emma spilles af den meget rødhårede og iøjnefaldende Johanne Louise Smith, der gang på gang leverer uforglemmelige karakterer til scenerne i København, så som Sidsel i ’Visen om Sidsel’ på Grønnegårds Teatret eller Hedda Gabler i stykket af samme navn tidligere på Det Kongelige Teater. Sammen med instruktøren Rune David Grue har Johanne skabt en stærk kvindefigur i rollen som Emma. Samtidig med at Emma er forvirret, egoistisk og ikke selv mener, at hun er ”nogen”, hvis ikke hun påtager sig en rolles, så er hun også en skarp og stærk figur, der altid kommer med en kvik bemærkning.

personer-steder-og-ting-billede-2

Manuskriptet til ’Personer, steder og ting’ er nyt og skrevet af den engelske dramatiker Duncan Macmillan. Da scenografien er sparsom i stykket, lægges der meget vægt på teksten, hvilket virker, da den rummer en lang række interessante perspektiver om tilværelsen set fra Emmas perspektiv.

Emma er en klar jeg-fortæller i stykket, hvilket har sine fordele, men også sine ulemper. Jeg forstod ikke rigtigt de andre karakterer på scenen, selvom de er spillede udmærket af dygtige skuespillere såsom Benedikte Hansen og Jens Jørn Spottag. Det har nok været svært at undgå for instruktøren, men historien udenom Emma virker bare en smule tom og uinteressant. Dette gælder især for første akt, som tager 1 time og 40 minutter, og hvor en stor del af tiden går med gruppeterapi i afvænningscentret. Anden akt er der mere fut i, da Emma virkeligt ændrer sig i denne del.

personer-steder-og-ting-billede-1

’Personer steder og ting’ er en aktuelt forestilling i dagens samfund. Ikke blot fordi den sætter fokus på stofmisbrug, men også fordi den giver en god forståelse af, hvorfor selv stærke personer, såsom Emma, kan fare vild i et samfund, der er præget af egoisme og selviscenesættelse og derfor forfalde til brug af stimulerende stoffer.

 

 

 

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Mellemgulvet, Sankt Annæ Pl. 36, 1250 København K

Spilleperiode: 30. sep.–30. nov. 2016

Set den: 30. sep. 2016

Fotos: Natascha Thiara Rydvald 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20162017/skuespil/personer-steder-og-ting/

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: På kanten af opløsning, Teater Grob (clapclap)

Af Rose Ansager Himmelstrup Hansen   Clapclap er et megaspændende kulturelt fænomen, der forener ...

Anmeldelse: Helligtrekongersaften, Grønnegårds Teatret

Af Henriette Devantier Grønnegård Teatret er noget helt særligt – stemningen, omgivelserne og deres ...

Anmeldelse: SKAM 1: Eva, Aveny-T

Af Rosa Danielsen   Stemningen er ikke til at tage fejl af, da vi ...

Anmeldelse: Kærestebreve, Sceneriet under Det Ny Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   I ’Kærestebreve’ er Susse Wold og Bent Mejding for ...

Anmeldelse, Opsang, Aveny-T (gæstespil af Mungo Park)

Af Jonathan Stahlschmidt, gæsteanmelder Mungo Parks ”Opsang” er en moralskmanende, farverig kærlighedserklæring til den ...