Anmeldelse: Under Gud, over loven, Teater Grob (Von Baden)

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Denne forestilling er en repremiere. Vi anmeldte også forestillingen, da den havde premiere på Teatret Svalegangen i Århus i september. Den kan du læse: her. Dengang gav vi den også 4/6.

Von Badens forestilling ’Under Gud, over loven’ gæster nu København, hvor den spiller på Teater Grob. ’Under Gud, over loven’ er en gedigen omgang politisk teater med lige dele forfærdelse, forargelse, medlidenhed og eftertænksomhed. Forestillingen er frit inspireret af skandalen om overlægers misbrug af frie forskningsmidler på Rigshospitalet.

Laura Rasmussens scenografi er genial. Den fungerer sammen med relativt få rekvisitter perfekt som kulisse til både morgenbriefingen, operationsstuen, badeferien og talkshowet. Men der hvor den virkelige genistreg er, er ved at placere en række af publikum på scenen også – og de er (formentligt) ikke placeret tilfældigt. Publikummerne sidder placeret langs siden som nævninge i en retssal, mens vi sidder som tilhørerne. Vi mangler bare dommeren for enden af scenen.

10-undergudoverloven

Endvidere er det en sjov lille gimmick, at vi alle iklædes hvide kitler, inden vi lukkes ind i salen. Det samme gælder, at lommerne på kitlerne også gemmer på en lille ting, som vi uden at afsløre for meget får behov for til slut i forestillingen… I det hele taget fungerer publikumsinddragelsen gennem forestillingen ganske godt.

Vi lukkes ind i salen til den årlige sommerfest på hospitalet, inden at vi straks efter er tilbage til hverdagen, hvor skandalen banker på, og vi er vidner til lægernes reaktioner på historien om en af deres kollegaer og hans bilag. Skandalen ruller nu – ikke bare én, men flere læger er omfattet. Vi oplever gennem forestillingen, hvordan lægerne føler sig (næsten direkte) under Gud og samtidig hævet over loven.2-undergudoverloven

Lars Husums manuskript er flot. Det er faktuelt korrekt, og det formår at fremstille det skete både sobert og sagligt, og har man fulgt lidt med i skandalen, vil man mange steder kunne nikke genkendende til handlingen, selvom lægernes navne naturligvis er skiftet ud med fiktive navne. Vi får svarene på hvad, hvordan og hvad så, men til gengæld savner jeg, at vi går et spadestik dybere, så vi også får svarene på hvorfor, hvilket både forestillingen og genren burde kunne bære. Forestillingen er alene godt 5 kvarter lang, så der kunne sagtens have været levnet en smule tid til dette spørgsmål også.

Morten Lundgaards iscenesættelse fungerer samtidig langt hen ad vejen godt. Både miljøet på hospitalet, ”gennemgangen” af bilagene og den efterfølgende kø ved håndvasken er flot iscenesat. Det samme er fremstillingen af lægens badeferie med familien – badeferien holdes (naturligvis!) i forbindelse med deltagelsen i en faglig kongres. Sønnens plagen om penge til en dyr kasket skildres ironisk set i forhold til, hvilke midler der egentlig betaler hele ferien – og hvorfor mon han skal huske at få et bilag på kasketten…?! Kampen mod lægerne, hvor kollegaerne rammes ikke blot af politianmeldelsen, men også befolkningens og pressens harme og politikernes ditto i form af regionens sundhedsudvalg, skildres på en frisk og anderledes måde. Til gengæld kammer det lidt over, da lægen er inde i talkshowet for at forklare sig, hvor det hele bliver lidt for overgearet.

3-undergudoverloven

De fire skuespillere Anders Brink Madsen, Henrik Vestergaard, Frederik Meldal Nørgaard og Charlotte Trier gør det til gengæld alle godt. De spiller godt sammen, og uanset hvilken rolle de nu spiller gør det med den rette grad af enten forargelse eller medlidenhed.

’Under Gud, over loven’ er en udmærket politisk forestilling, som behandler historien sobert, selvom den går tæt på. Vi får fortalt historien om uskrevne regler, kontrol, magtmisbrug, selvransagelse, indberetninger, svindel og ikke mindst tillid.

Derfor er det også lidt synd, at ”gøglet” visse steder tager lidt for meget over. Forestillingen beskrives som en mørk komedie og en satireforestilling om skandalen. Latterliggørelsen tager visse steder overhånd, og en lidt mere dæmpet fremstilling havde givet en mere harmonisk, reel og eftertænksom forestilling, som kunne sætte lidt tanker i gang hos publikum, i stedet for en lidt for letkøbt og letfordøjelig omgang komik.

 

 

 

Von Baden

Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 København N

Spilleperiode: 1.-22. oktober 2016

Set den: 1. oktober 2016

Fotos: Morten Fauerby

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.grob.dk/forestilling/under-gud-over-loven/

 

 

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Illusioner, Husets Teater

Af Nikolaj Bomberg Simonsen   Spædende! Danmarkspræmiere på den nyere russiske dramatiker Ivan Vyrypaevs ...

Anmeldelse: Alting er noget, Teatret ved Sorte Hest

Af Rose Ansager Himmelstrup Hansen   Sarah Boberg og Anette Støvlebæk fremfører Naja Marie ...

Anmeldelse: Kussesumpen, Teatret ved Sorte Hest

Af Emil Samaras Eriksen og Stine Kehler (gæsteanmelder)   Når man går op af ...

Anmeldelse: 35 x me and some actresses, Blaue Frau

Af Ea Melissa Christiansen Forestil dig en verden uden diskrimination. En verden uden ageism, ...

Anmeldelse: Dødsdansen 3.0, Teater Insite, Teater TVAZZ og Teatergrad

Af Daniel Lassen Alice og Edgar har inviteret 45 publikummer til sølvbryllup, og det ...