Anmeldelse: Pinocchio (live), Garagen (La Compagnie S’Appelle Reviens)

Af Jo Damsgaard-Sørensen

Pinocchio (live) af franske La Compagnie S’Appelle Reviens er en sanselig og foruroligende performance, der går lige i kødet på spørgsmålet om børns ret til at have deres egen identitet. Som en forskruet version af myten om Pinocchio bliver børn forvandlet til dukker og får frarøvet deres frie leg og identitet. Forestillingen tager sit publikum med på en følelsesmæssig rejse, hvor transformationen fra barn til dukke viser os, hvor let det er at kvæle børns spontanitet under de voksnes forventninger.

Forestillingen starter legende og farverigt: 10 børn løber frit rundt på scenen. Deres umiddelbare og livlige leg erstattes dog hurtigt af de 10 voksne performeres mekaniske og taktfaste indmarch. De er klædt helt ens – i arbejdstøj, og begynder koncentreret og ensformigt at sætte arbejdsborde op. Kontrasten mellem børnenes spontanitet og de voksnes kølige effektivitet kunne ikke være tydeligere.

Herefter følger forestillingens mest centrale og uafrystelige sekvens. Børnene bliver lagt op på bordene og forvandles langsomt til dukker. De falder om, mens de voksne dukkemagere omhyggeligt spraymaler hver sin dukke hvide. Der stemples nye og identiske øjne på deres øjenlåg, og en ny rød mund males på. Malingstøv og talkum fylder rummet som teaterrøg, og bliver nærmest kvælende i den ellers rummelige teatersal. Det er urovækkende, grænsende til det uhyggelige – særligt efter arbejdsstøvet har lagt sig og dukkerne atter vækkes til live – denne gange med synkrone og mekaniske bevægelser.

Det er især børnene, der imponerer i denne forestilling. De spiller med et scenetække og fysisk bevidsthed, som gør selv garvede skuespillere til skamme. De voksne performere håndterer børnene, som var de ægte dukker, og man glemmer næsten, at det, vi ser, er levende kroppe, og ikke et livløst materiale, der bliver formgivet for øjnene af os. Det mest imponerende ved de unge performere er, at de spiller næsten hele forestillingen med lukkede øjne.

Hele dukkemagerprocessen akkompagneres af to exceptionelt dygtige unge percussionister. Hector Yvrard og Mathis Rebiaï leder slagets gang med en klinisk præcision, som var det en samlebåndsproduktion. Lydene – metalliske klange og rytmiske slag – forvandler scenen til en dyster fabrikshal, hvor individualitet pakkes ned i systemer og voksnes forventninger.

Instruktøren Alice Laloy har lavet et utroligt skarpt og gennemført koncept. Æstetikken og symbolikken er gennemført til mindste detalje, og kostumer, scenografi og koreografi arbejder i perfekt samspil. Især i overgangen fra børnenes leg til dukkernes stive bevægelser står kontrasten mellem de voksne og børnenes verden skarpt. 

Slutningen er især rørende, når dukkerne får lov til at vaske deres ansigter rene og genfinde deres egen identitet. Farverne vender tilbage, og bevægelserne bliver atter frie. Det er både rørende og håbefuldt – en stærk påmindelse om, at børn skal have lov til at være netop det: børn. Pinocchio (live) er en dybt vedkommende og smukt iscenesat refleksion over barndom, identitet og hvor hurtigt de voksne kan komme til at tage det fra børnene.

La Compagnie S’Appelle Reviens

Garagen, Balticagade 17D, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 22.-23. maj 2025 i forbindelse med ILT Festival

Set den 22. maj 2025

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.iltfestival.dk/program/ilt-festival-2025/pinocchio

Distribution/medvirkende: Alice Amalbert, Mathilde Augustak, Matthias Beaudoin, Étienne Caloone, Ashille Constantin, Roxane Coursault, Robinson Courtois, Nina Fabiani, Léon Leckler og Valentina Papic

Børnene: Charlotte Adriaen, Nohe Berafta, Louna Barafta, Juliette Martinez, Mila Ryckebusch Vandaele, Romane Sand, Elya Tilliez, Eléna Vermersch, Guilio Risaceo, Iness Wilmotte og Éloi Gonsse Martinache

Koncept & instruktion: Alice Laloy

Lyd & lys: Éric Recordier

Workbench: Atelier de construction du Théâtre National Populaire

Koreografi: Cécile Laloy assistée de Stéphanie Chêne

Scenedesign: Jane Joyet

Kostumer: Oria Steenkiste og Cathy Launois et Maya-Lune Thieblemont

Akkompagneret af percussionister Hector Yvrard et Mathis Rebiaï

Varighed: Ca. 1 time og 10 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod