Anmeldelse: Poppeas kroning, Det Kongelige Teater (Operaakademiet)
Af Emil Møller Christensen
Nero er et magtmenneske, cirkusdirektør og tilsyneladende frygtløs. Han indleder et forhold til danserinden Poppea, der virker lige så nøgtern som Nero: ”Jeg frygter intet”, som hun siger. Men kærligheden og elskoven kan have katastrofale følger. Tilbage står Poppeas tilbeder, Ottone, og Neros hustru, Ottavia. Hadet og hævnen lurer, for er Poppeas kærlighedserklæring til Nero lige så meget et spørgsmål om at søge mod magtens tinde?
Ære, frygt og hed kærlighed indkredses i Poppeas kroning, den italienske barokopera, som Claudio Monteverdi står bag med Giovanni Franscesco Busenellos liberetto. Her på scenen af studerende fra Operaakademiet og orkesteret fra Collegium Musicum Riga ved Riga Early Music Centre.
Vi præsenteres for et klassisk kærlighedsdrama med forviklinger og erotik sat på scenen med en god portion humor og komik, som synes at være en svær balancegang for opsætningen. Først og fremmest er komikken og humor forløsende for den ellers dystre historie – komikken løsner fortællingen, men undervejs også med gimmicks grænsende til gimmicks for dets egen skyld. Er det fordi, forestillingen bliver en kende for lang? Er det fordi, den dramatiske historie ikke kan stå alene?
Her er jeg ambivalent, men samtidig er komikken også central, fordi vi befinder os i et cirkus, hvor omdrejningspunktet er en manege med et rødt scenetæppe, der skiftevis trækkes fra og for som baggrund. Ud fra dette synspunkt giver det altså god mening med de komiske indfald.
Scenografien er interessant – et næsten avantgardistisk miljø. Kostumerne er forskellige i legende former og farver klædt på af den mangfoldige palet af karakterer og figurer, som operaen giver os. Det er forfriskende. Der opstår imidlertid lidt stilforvirring ved at lade skærmprojektionerne på det hvide lærred på scenens bagvæg være billeder fra et mere nutidigt miljø.
Hvad enten det er billeder forestillende en stor sal eller et udendørsmiljø, låser det for mig se, historien fast i at skulle foregå i nutidige omgivelser, mens den runde scene, hele det avantgardistiske miljø mere lægger op til noget tidløst, eller i al fald noget, der i højere grad er frit til fortolkning. Skærmprojektionerne har dog også sine stærke øjeblikke, eksempelvis i forbindelse med Ottavias endeligt. En stærk scene!
Sangerne er habile og mestrer operaens stemningsskift undervejs. Fra de dramatiske yderpunkter til det lavmælte. Nogle roller spilles af det modsatte køn, eksempelvis Mia Bergström som Nero, et glimrende valg. Ved at lade det modsatte køn synge og spille rollen opstår levende øjeblikke, hvor der både spilles på humoren og den dramatiske patos understøttet af musik af det lige så sikre orkester.
Dygtigt, troværdigt og solidt er det, hvor eksempelvis behagelige cello- og violintoner flettes flot ind i en fortælling, der tager os med ind i et klassisk kærlighedsdrama med mange forviklinger, underholdning og drama.
Operaakademiet
Det Kongelige Teater, Operaen, Takkelloftet, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K
Spilleperiode: 18.-24. marts 2019
Set den 18. marts 2019
Foto: Det Kongelige Teater
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/opera/poppeas-kroning/?section=top
Medvirkende sangere: Mia Bergström, Margaux de Valensart, Kari Dahl Nielsen, Magnus Ingemund, Kjelstad, Joel Kyhle, Cassandra Lemoine, Johan Olsson, Fredrik Bjellsäter, Henrike Henken, Renate Ekerhovd, Gerald Geerink og Tomi Punkeri
Medvirkende musikere: Traverso: Kristne Stumbure, Baroque violin: Agnese Kanniņa, Baroque violin: Laura Šarova, Baroque viola: Guna Jegorova, Baroque Mara Botmane og Teorbo: Talitha Cumi Witmer
Musik: Claudio Monteverdi
Libretto: Giovanni Francesco Busenello
Iscenesættelse: Ebbe Knudsen
Musikalsk ledelse: Māris Kupčs
Musikalsk tilrettelæggelse: Christen Stubbe Teglbjerg
Overtekster ved: Wenzel de Neergaard
Varighed: Ca. 3 timer inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod