Anmeldelse: Præsten i Vejlby, Folketeatret

By: Kirstine Harloff Birckner
On: 30. september 2025

Af Kirstine Harloff Birckner

Vi er tilbage i 1600-tallet i et lille jysk landsbysamfund, hvor vi møder den nyudklækkede herredsfoged og dommer Erik, den temperamentsfulde præst og hans giftesyge datter Mette. Alt er fryd og gammen i det lille samfund – lige indtil det ikke er det mere. Der nemlig blevet begået et mord, og pilen peger på, at det er præsten, der er morderen.

Herfra folder historien sig ud som en ægte krimi – og den skal opleves teateret og ikke spoiles (alt for meget) her. Med emner som tilgivelse, retfærdighed og svigt berører Præsten i Vejlby vigtige etiske dilemmaer, der også er relevante den dag i dag, og markerer med plottvistet til slut i historien sin dramatiske kvalitet.

Det er altid interessant at se manuskriptforfattere kaste nyt lys over gamle romaner, noveller m.m., for hvad får de mon ud af de hengemte tekster, og hvorfor skal man beskæftige sig med dem den dag i dag? I Præsten i Vejlby er det Johannes Lilleøre og Henrik Grimbäck der har stået for genfortællingen af Steen Steensen Blichers næsten 200 år gamle historie, og det er altså lykkedes virkelig godt for de to tekstforfattere.

De har holdt sig til de historiske markører i den oprindelige tekst, men den ellers noget grumme historie bliver på Folketeatrets scene Hippodromen fortalt med masser af humor, og der er enormt mange sjove scener og replikker. Der kører ligesom et separat kommentarspor, hvor de tre aktører løbende kommenterer deres egne handlinger og det, der sker omkring dem. Det er både forfriskende humoristisk, ligesom det også skræller det yderste lag af aktørernes facader, så man kommer tæt ind på livet af dem.

Da præstens retssag går i gang, skal Erik samtidig også bestå sin test som den nye dommer i Vejlby. Det urimelige dilemma mellem at skåne præsten eller dømme ham til døden lægger et enormt indre og ydre pres på Erik, som næsten knækker ham. Men pludselig skifter stemningen, og mens han smider jakken, udbryder han: ”Nu gider jeg ikke spille Erik mere!”, og det er altså lidt af en genistreg, som hele publikum er rigtig godt underholdt af. Både fordi det giver kant til den ellers meget intense stemning i historiens klimaks, og fordi man tør at lege med publikums forventninger til, hvordan skuespillerne skal agere på scenen.

Gennem hele forestillingen er der ”kun” tre medvirkende skuespillere, og publikum får lov at følge med i, hvordan de helt praktisk skifter rolle på scenen – fx spiller Rolf Hansen både præst og Niels Bruus. Det er to vidt forskellige figurer i historien, men han skifter legende let ham og træder overbevisende ind i den nye rolle.

Fanny Louise Bernth og Tobias Shaw leverer også to solide præstationer, og de er begge dygtige til at få publikum til at leve sig ind i, hvem deres karakterer er. Især Tobias Shaws version af Erik er simpelthen så skøn og umiddelbar at opleve gennem hans komplicerede følelsesliv – lige fra forelskelse, stor frustration og sin stærke tro på, at retfærdigheden skal sejre. Han spiller rollen så naturligt, at man får fornemmelsen af, at han faktisk er Erik.

Henrik Grimbäcks iscenesættelse er i høj grad baseret på inddragelse af publikum, som fra stolerækkerne bl.a. skal agere sognefolk og vidner i retssagen. Fordi skuespillerne hele tiden skal improvisere og tilpasse deres replikker, oplever man dem som meget levende på scenen. Man ved jo ikke på forhånd, hvordan og om publikum vil reagere, men på premiereaftenen var der virkelig nogle modige og seje deltagere blandt publikum, og generelt var det en positiv oplevelse at være så aktiv en deltager i forestillingen.

Mie Riis har skåret scenografien helt ind til benet og valgt slet ikke at lave nogle fysiske sceneskift – men derimod lade en kæmpe bunke jord markere forskellen i historiens point of no return, som bruges aktivt i hele anden akt. Lyssætningen spiller dog en vigtig rolle og hjælper publikum med at forstå, hvornår der skiftes scene, og på den måde supplerer de to elementer hinanden godt.

Præsten i Vejlby er alt i alt en meget helstøbt forestilling, som med humor, nærvær og en skarp iscenesættelse gør livets store etiske dilemmaer både vedkommende og underholdende – uden at miste grebet om den alvor, der ligger i fortællingen.

Folketeatret, Hippodromen, Nørregade 39, 1165 København K

Spilleperiode: 27. september–18. oktober og igen 3.-8. november 2025

På turné i resten af landet i perioden 21.-29. oktober 2025 og igen i perioden 9. november-14. december 2025

Set den 27. september 2025

Fotos: Büro Jantzen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.folketeatret.dk/forestillinger-events/praesten-i-vejlby

Medvirkende: Fanny Louise Bernth, Rolf Hansen og Tobias Shaw

Manuskript: Johannes Lilleøre og Henrik Grimbäck

Iscenesættelse: Henrik Grimbäck

Instruktørassistent: Ingrid C. Middelboe

Scenografi og kostumedesign: Mie Riis