Anmeldelse: Ravnen, Odense Koncerthus (Den Jyske Opera)
Af Line Rolighed
Der var engang en historie om en pige ved navn Armilla, og netop denne pige var noget helt særligt. Så særlig at hun blev hovedpersonen i H.C. Andersens opera-stykke Ravnen, som han skrev tilbage i 1830, og som komponisten J.P.E. Hartmann har skrevet eventyrlig musik til.
I Ravnen følger vi med i fantasien hos den ensomme Armilla, hvis far Narando holder hende skjult fra omverdenen med kun bøger og en dukke til selskab. I sin fantasi digter hun sin egen langt mere spændende verden og deri en fantastisk og til tider ret uhyggelig historie. Her bliver hun bortført til søs af prins Jennaro, fordi kun hun med sin kærlighed kan redde hans bror, den unge prins Millo, fra den døde ravns forbandelse. Til det univers byder Den Jyske Opera os nu velkommen indenfor på deres turné, og det er en oplevelse, der overrasker!
I historien indgår både vampyrer, havnymfer, dramatiske skæbner og de helt store følelser. Selve historien er en lidt rodet affære, og dermed er den på mange måde en autentisk skildring af et barns fantasi. Ikke desto mindre benævner Den Jyske Opera det selv som et ”opera eventyr for voksne”, og i mine øjne kræver denne forestilling da også et lidt mere modent publikum. Ikke blot fordi den til tider er uhyggelig, sådan som også andre af H.C. Andersens historier kan være, men også på grund af forestillingens genre og sprog, der kræver lidt mere af dets publikum end andre teaterformer.
Ravnen er med libretto skrevet af H.C. Andersen tilbage i 1830. Det er altså den danske eventyrforfatter, der har stået for tekst og historie, mens det er den måske mindre moderne anerkendte, men meget dygtige komponist J.P.E. Hartmann, der har stået for den storslåede musik. Den Jyske Operas tilpasning af stykket består dertil blandt andet i at instruktøren Philipp Kochheim har tilføjet helt ny dialog til at styrke stykkets historie. Det er med andre ord en stærk trio, der står bag forestillingens tekst og musikalske indhold.
Operaen består af tre akter med elegante overgange. Kendetegnende for alle tre akter er, at det er en dramatisk fortælling, der foregår i et lidt underligt og forvirrende, men samtidig meget smukt univers, hvor helt usandsynlige ting finder sted. Blandt andet vækkes Armillas dukke til live i form af den elegante danser, Keiko Moriyama, der med sin veludførte koreografi er med til at drage publikum ind i Armillas fantasi, og som med sin gentagne tilstedeværelse skaber en ide om sammenhængskraft i stykket.
Sammenhængen i selve historien kan ellers godt være svær at følge. Stykkets styrke er da også ifølge instruktøren Philipp Kochheim afgjort musikken af J.P. E. Hartmann. Han stiller sig i forestillingens informationsblad kritisk overfor H.C. Andersens tekst for dens manglende sammenhæng, forvirrende dialog og overfladiske karakterer. Netop det er baggrunden for den nye dialog, og desuden et valg om at gå i dybden med karakteren Armilla i denne opsætning af stykket. I mine øjne er det ikke fuldstændigt lykkedes at få historien til at stå stærkt frem samt at nå ægte ind til en forståelse af Armilla. Desto vigtigere virker det til derfor til at være, at netop disse elementer er blevet styrket i forhold til den oprindelige opsætning.
Som karakteren Armilla kommer Sybille Glosted virkelig på arbejde, for stort set hele stykket igennem følger vi hende. Hun gør det heldigvis rigtigt godt i den store rolle, både i sit skuespil og i opera-stykkerne. Dog må hun og de andre operasolister til tider kæmpe med at få deres stemme helt ud til publikum, blandt andet fordi det storslåede symfoniorkester sidder på gulvet lige foran. Derfor er det også ekstra godt, når Den Jyske Operas imponerende kor er med på scenen. De har med deres store antal den kraft der skal til for at blæse publikum tilbage i teatersæderne, men de er derudover også både humoristiske, mystiske og meget udtryksfulde og levende i deres roller som blandt andet uhyggelige vampyrvæsner og tjenestefolk.
Det er storslået at høre fortællingen om Armilla og Ravnens forbandelse over Prins Millo formidlet af Odense Symfoniorkester. J.P.E. Hartmanns musik levendegør det drømmende univers i Armillas fantasi, og skaber netop det rum for dramatik og længsel som passer til stykket. Symfoniorkestret er velspillende og vel dirigeret af Den Jyske Operas dirigent Christopher Lichtenstein.
Andre styrker ved stykket er scenografien af Rifail Ajdarpasic og kostumerne af Ariane Isabell Unfried, som er utroligt flotte og godt afstemt til hinanden. Det ses ikke, at dette stykke er et turnéstykke, for det virker på ingen måde som om, der er blevet gået på kompromis med hverken detaljeringsgrad eller ambitioner for scenografien. Scenografien skaber på magisk vis et overdådigt rum til Armillas fantasi, og formår at skildre overgangen fra et lille indelukket værelse til et storslået palæ. Dog kunne selve formidlingen af at dette skift godt have været endnu tydeligere kommunikeret, fordi det fremstår en anelse forvirrende, medmindre man kender historien på forhånd.
Ravnen er et operaeventyr som vokser på én de følgende dage. Jeg vil anbefale, at man som publikum sætter sig lidt ind i historien inden man sætter sig i teaterstolen, for det vil gøre det nemmere at spille med på historiens præmis, der ellers godt kan gemme sig bag den storslåede musik og lidt forvirrende plot. Stykket er særligt egnet for dem som værdsætter storslåede symfonier og dramatik. I tillæg vil det også være et velvalgt stykke til et publikum som er nysgerrige på operagenren, fordi det i forhold til andre operaer er en mere let tilgængelig forestilling, idet den er på dansk og med danske tekster.
Det er helt sikkert en storslået oplevelse at se Den Jyske Operas opsætning af H.C. Andersen og J.P.E. Hartmanns Ravnen. Jeg vil især huske den flotte scenografi, den elegante koreografi, den velspillede og overvældende musik samt det kraftfulde kor, der alle er med til at formidle den lidt rørende og samtidig lidt skæve fortælling om H.C. Andersens Armilla.
Den Jyske Opera
Odense Koncerthus, Carl Nielsen Salen, Claus Bergs Gade 9, 5000 Odense C
Premiere 13. oktober 2023
Efterfølgende turné: 13. oktober-2. december 2023
Set den 13. oktober 2023
Fotos: Anders Bach
Lyst til at købe billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Sybille Glosted, Christian Oldenburg (til premieren)/Teit Kanstrup, Anders Kampmann (til premieren)/Christian Damsgaard, Steffen Bruun, Keiko Moriyama, Søren Ruby, Mo Chara, Eline Denice Risager, Estrid Molt Ipsen, Lina Valantiejute og Sophie Thing Simonsen
Libretto: Hans Christian Andersen – revideret version med ny dialog af Philipp Kochheim
Musik: J.P.E. Hartmann
Instruktør: Philipp Kochheim
Scenograf: Rifail Ajdarpasic
Kostumedesigner; Ariane Isabell Unfried
Lysdesigner: Anders Poll
Koreograf: Sean Stephens
Dirigent: Christopher Lichtenstein
Korindstudering: Peter Pade, Christopher Lichtenstein
Kor: Den Jyske Operas kor
Orkester: Odense Symfoniorkester (13. oktober-10. november), Sønderjyllands Symfoniorkester (18.-24. november), Aarhus Symfoniorkester (29. november-2. december)
Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. pause
Opføres på dansk med danske overtekster
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod